Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag den 25. april 2004

2. søndag efter påske

Konfirmation Særslev Kirke

Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: "Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud." Jesus svarede dem: "Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét."

Joh 10,22-30


Min gamle tysklærer i gymnasiet, han plejede gerne at slutte en undervisningstime med at sige: "Og nu har I så lært det, så ved I det, og glemmer det aldrig!"

Og sådan kunne jeg da også godt have lidt lyst til at slutte dagen i dag. Med at sige, at nu har I gået til præst i et helt skoleår, lært en masse ting, og det glemmer I så aldrig!

Men jeg ved jo også godt at det nok ikke passer helt.

-jeg kan bare tænke på min egen viden i dag om de uregelmæssige tyske bøjninger.

Selvom tanken da er behagelig; - at har man først fået et eller andet af vide, ja så ved man det, og så glemmer man det aldrig.

Det er et meget kontant og ligetil forhold til, hvad viden er for noget.

Og I har skam lært en masse. Været nysgerrige og livlige, og forhåbentlig synes I, I har fået svar på en masse af jeres spørgsmål om Gud, så I har fået stillet lidt af nysgerrigheden, samtidigt med at jeg håber at I også har fået fornemmelsen af, at det jo slet ikke er gjort bare med et enkelt skoleårs konfirmandundervisning.

Kristendommen har meget mere at byde på, til at alt kan forklares til bunds på så kort tid.

Måske har I endda fået fornemmelsen af, at det allervigtigste ved kristendommen slet ikke kan forklares.

Det allervigtigste er ikke noget, der kan læres, så man ved det og aldrig glemmer det.

For når det kommer til kristendom og det handler om tro og kærlighed, så kan man ikke lære alt med hjernen, men så skal det læres med hjertet.

Og med hjertet glemmer man; med hjertet kommer man i tvivl, og man bliver forvirret, og man ved ikke hvad man skal tro på.

--

I dag er det en højtidsdag - med stråler i krans om tinde, som vi sang; og når noget er højtideligt, så er det både festligt og dejligt, samtidigt med at det kan være en lille smule vemodigt.

For I er jo blevet så forfærdentligt store!

Jer konfirmander, der i Jeres forældres bevidsthed sikkert holdt op med at bruge ble for ca. et halvt år siden, og lige har hængt sutten ud på suttetræet, og lært at køre på tohjulet cykel uden et kosteskaft solidt surret fast ved sadlen, og en forældre løbende bagefter.

Nu sidder I pludselig her, og er med syv-mile-skridt på vej ud i livet på egen hånd.

Det er som Benny Andersen skriver i et af sine firnurlige digte:

"man går ud i køkkenet for at hente et glas cacaomælk til sin lille pige; og når man kommer ind i stuen igen er hun blevet student."

Hvor blev tiden af, og hvem skal nu passe på Jer, når jeres forældre ikke kan følge med længere - med kosteskaftet bagefter cyklen?

Hvem skal tage hånd om Jer, når I kommer i tvivl, og bliver forvirrede, og ikke ved hvad I skal tro på?

Ja, det skal jeres forældre heldigvis stadigvæk et godt stykke tid endnu; - så godt som de kan.

Men når den dag kommer hvor de endelig fuldstændig må slippe kosteskaftet og I kommer så langt afsted på egen hånd at I ikke engang kan høre deres formanende råd mere, så har både I og de og alle mennesker en anden stemme at orientere sig efter.

En stemme, der taler til os når vi kommer i tvivl, bliver forvirrede og ikke ved hvad vi skal tro.

Og det er selvfølgelig den gode hyrdes stemme.

Jesus, der siger om os, at vi er hans får, der hører hans røst, og han kender os.

Nu kender jeg ikke så meget til får. Men jeg har fået afvide at de faktisk er ret dumme.

Bliver en fåreflok på digerne ved vesterhavet overrasket af tidevandet, ja så bliver de bare stående og drukner, i stedet for at søge mod land.

For får ved ikke hvad vej de skal gå, hvis de ikke har en hyrdes stemme at følge.

Og det er jo faktisk ikke helt ulig os. Vi bliver måske ikke stående ubeslutsomt på samme sted, men så render vi forvirrede rundt efter snart det ene skinnende tilbud på sjælefred snart det andet, hvis vi glemmer at vi har en hyrde, hvis ord vi skal følge.

Jesus er vores hyrde. Jeg og faderen er ét, siger han, for faderen har altid været de troendes hyrde.

Det stod der i det gamle testamente.

Herren er min hyrde. Stod der i salme 23. Et kendt skriftsted, som også nogle af Jer har valgt til i dag.

Men så er det jo at man ikke bare kan sige: Herren er jeres hyrde!, nu har I lært det, nu ved I det, og så glemmer I det aldrig!

Sådan kan man lære mange andre ting, men ikke at man har en hyrde.

For man skal have tillid og kærlighed til sin hyrde for at ville følge ham.

Og så kan man have fået afvide 1000 gange at han er éns hyrde, hvis man ikke også tror det, kan det være lige meget.

Én ting ved jeg dog at jeg har lært Jer.

At der på det gammeltestamentlige sprog hebraisk, ikke findes nogle vokaler.

Og i dag skal jeg fortælle jer en ting til om det hebraiske sprog: at det faktisk også er et sprog uden "tider".

Man kan altså ikke, på deres udsagnsord høre om handlingen er noget, der foregår i dag, i går, eller skal ske i morgen.

Hebraisk har kun to "måder" for deres udsagnsord. Man kan høre om handlingen er afsluttet, eller om den ikke er alsluttet.

Og faktisk står der heller ikke i salme 23: "Herren er min hyrde". Der står "Herren hyrdende mig".

Der er brugt den ikke-afsluttede tid.

Herren hyrdende mig; i går, i dag, i morgen, altid og for evighed.

Det er det, det betyder. Herren er min hyrde. Det har Han altid været, det er Han nu, og det vil han altid bliver ved med at være.

Det er ikke nødvendigvis til at forstå, men måske kan det give os en vished og en tryghed, at vi har noget at holde os til, noget at leve vores liv på:

Én, der kender os og giver os evigt liv, så vi aldrig i evighed skal gå fortabt, og ingen skal rive os ud af Hans hånd.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk