Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag den 24. maj 2004

6. søndag efter påske

Jesus sagde: "Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.

Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem."

Joh 17,20-26


A.A.Milnes bog om drengen Jacob og hans elskede Peter Plys bjørn, er undertiden god at få forstand af.

I bogens sidste kapitel tager Jacob afsked med sine venner, med hundrede-meter-skoven, ja i grunden med hele sin barndom.

"Jakob skulle bort. Ingen vidste, hvorfor han skulle bort, ingen vidste hvor han skulle hen, og heller ingen vidste overhovedet, hvorfor han vidste at Jakob skulle bort, men på en eller anden måde så følte alle i hundrede-meter-skoven at det skulle ske."

Så vennerne gik til Jakob med et afskedsdigt som æslet havde skrevet.

Hverken æslet eller ninka ninus eller kængu eller nogen af de andre brød sig dog om afskeder, så pludselig var der kun Peter Plys og Jakob tilbage.

De gik sammen ud til et fortryllet sted, dybt inde i skoven.

Et dejligt sted, som var det eneste sted i hele skoven hvor man bare uden videre kunne sætte sig ned, og ikke straks behøvede at rejse sig, for at se sig om efter et andet sted at sidde.

Sad man dér, kunne man se hele verden liggende bredt ud foran sig, lige til den nåede himmelen.

Her på dette sted fortalte Jakob Plys en helt masse ting. Han slog Plys til ridder, for Plys havde i grunden altid ønsket sig at være ridder, sådan én, der rider på en hest, for er det nemlig ikke at være ligeså meget som en konge?

Og Jacob fortalte ham også, at det var sandt at han nu skulle bort.

Men inden de tog endelig afsked, fik Jacob Plys til at love at han ofte ville gå ud på dette fortryllede sted og huske på ham.

For så ville han, Jakob, også være der, det lovede han.

Om han så blev hundrede år.

"Hvor gammel er jeg så?", spurgte Plys
"99", svarede Jacob,
"Men Plys, hvad der så end sker, så vil du forstå, ikke sandt?"
"forstå hvad?"
"Å, ingenting!", sagde Jacob og lo og sprang op. "Kom!"
"Hvorhen?", spurgte Plys.
"Det er ligemeget!" sagde Jacob.

Og så gik de derfra; men hvad der end hænder dem undervejs, så vil den lille dreng og hans bjørn altid lege på det fortryllede sted i skoven.

Sådan slutter A.A. Milne sin bog.

Med en afsked. Og afsked er vigtig, for det er jo først når vi ved om enden er god, at vi ved, at alting er godt.

--

I torsdags var det Kr. himmelfartsdag. Den dag, da Kristus tog afsked med sine disciple og fór til himmels.

Men inden da, havde han holdt en lang afskedstale for dem.

Og det er den tale, vi lige har hørt en del af.

Fra Johannesevangeliet, der virkelig er evangelium når det er værst og når det er bedst.

For umiddelbart lyder det meget uforståeligt, men når man giver sig tid og læser det langsomt, så giver det meget mening, dét der står.

Jesus beder - ikke kun for sine disciple - men for alle, der siden kommer til tro på ham, dvs. også for os, - at vi alle må være ét, ligesom Faderen og han selv er ét.

"Hvor jeg er, skal også de være".

Midt i afskeden beder Kristus om et rum, et "fortryllet sted i skoven" vi kan være sammen i.

Et rum, der ikke gør afskeden til et "farvel", men nærmere til et "på gensyn".

For at enden skal være god, og alting godt, så lover Kristus os, at han forsvinder ikke bare sådan ud af vores eller af disciplenes liv.

Vi har et sted at mødes med ham igen.

Og det sted er fx kirken.

Her har vi lov til at være dem vi er; - vide os elskede som dem vi er.

Kirken er et fortryllet sted, hvor man uden videre kan sætte sig ned, og ikke behøver rejse sig med det samme for at se sig om efter et andet sted at sidde.

Her er ro og fred, Gudsnærvær, og herfra kan vi se hele verden lige til himlen.

Det første fortryllede sted lå i Jesusalem i en sal ovenpå, hvor disciplene kunne være sammen med kvinderne og Jesu mor Maria og hans brødre.

Et fællesskab, hvor der var godt at være, tryghed og frihed og hvor man i bønnen kunne være sammen med den opstandne.

Senere i kirkehistorien blev der bygget massevis af kirker, og Jesus selv lover os at han vil være tilstede hver gang vi holder altergang, og modtager brødet som hans legeme og vinen som hans blod.

Ja, han vil endda være ligegyldigt hvor to eller tre er forsamlede i hans navn.

På hundrede-meter-skovens fortryllede sted blev Plys slået til ridder.

At blive slået til ridder er noget særligt, for er man først er blevet dét, så er man også optaget i ridderordnens fællesskab.

Og det er jo faktisk lige hvad vi har gjort i dag: slået 3 små børn - Julie og Frederik og Line - til riddere, og optaget dem i hundrede-meter-skovens ridderorden, - eller i hvertfald i Vorherres samfund både her og hisset.

De er - ligesom vi - blevet døbt til at høre det kristne fællesskab til, og til at komme her i kirken og opleve fællesskabet med Kristus.

At forældre elsker deres børn, det sætter vi som regel ikke spørgsmålstegn ved.

At Gud elskede sin søn, tror vi også på.

Og Kristus gør sig i dag til vores bror, ved at bede sin far elske os ligeså meget som Han elsker Ham.

Ja, Han siger at det var hele hans og Faderens opgave: "Du har udsendt mig" siger Kristus, "og jeg har gjort dit navn kendt for dem, og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem."

Vi har den samme far, Kristus og os, vi er brødre og søstre i ånden.

Den ånd, som vi nu må vente til Pinse, ånden som skal iføre os kraft fra det høje, så vi også tør tro på at hvorhen vi end går, og hvad der end hænder os undervejs, så har vi altid det fortryllede sted vi kalder kirke, at være sammen med Gud på.

Amen

Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk