Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag den 13. juni 2004

1. søndag efter trinitatis

En i skaren sagde til Jesus: "Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig." Men han svarede: "Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?" Og han sagde til dem: "Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod." Og han fortalte dem en lignelse: "Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud."

Luk 12,13-21


"Kærlighed til penge er roden til alt ondt;
Den, der elsker rigdom, får intet udbytte af den.
Også det er tomhed!"

Hvad er der dog med den rigdom?

Lige nu når sommerens overflod vælter ind over os, kartoflerne i køkkenhaven er ved at være store nok til at spise, og jordbærrene så småt ved at være røde nok, så skal vi tilsyneladende belæres om at denne rigdom er roden til alt ondt;

at det nærmest er er lidt flovt at kunne spise sig mæt hver dag, ha’ tøj på kroppen, for slet ikke at tale om den trygge vished om tjenestemandspensionen, der ligger og venter på nogle af os engang.

Vi har det umådeligt godt i Danmark - materielt set - og hvorfor må vi dog ikke også have det?

Hvorfor skulle rigdom dog være roden til alt ondt?

Men det er den heller ikke!

For det er faktisk ikke det, der blev sagt. Paulus sagde: Kærlighed til penge er roden til alt ondt. Den, der elsker rigdom.

Og det er noget andet.

For det er ikke rigdommen i sig selv, det er ikke dét at man kan spise sig mæt hver dag, og købe nyt tøj en gang i mellem;

Det er ikke trygheden i pensionsopsparingen og den dermed følgende ubekymrethed, der er roden til alt ondt, nej, det er hvis man ikke kan tænke på andet end penge, at det er galt.

Det er hvis selve livets mål og mening er at være rig.

Det er hvis man altid tænker på pengene først, og dernæst på sit liv og sin glæde og sin næste; - det er hvis man til ethvert valg i livet kun har det ene spørgsmål: Hvad koster det? Kan det betale sig? - at det er noget galt.

Det er kærlighed til penge, der er roden til alt ondt. Pengene i sig selv er såmend ligegyldige.

---

Vi har i dag taget hul på trinitatistiden, tiden, der her i kirken, som bekendt afspejler liv og vækst.

Det er nu kristenlivet skal leves, det er nu evangeliet gerne skal udfolde sig.

Og det gør det faktisk bedst netop i ubekymrethed.

Hverken enten i fattigdom eller i rigdom, men i ligegyldighed overfor penge.

Så hvis det er pensionsopsparingen, der bare må til for at vi kan leve ubekymret, så fint for det.

Den kan aldrig være til hverken dom eller frelse for os.

Godt nok hørte vi at gudsfrygt og nøjsomhed bærer lønnen i sig selv, så vi skal ikke leve ødselt, som var dét selve livets indhold, tværtimod handler det mere om at fange ubekymretheden.

Det faktum at vi kommer tomhændet til verden, og skal gå tomhændet ud af den engang, burde lære os at livet ikke er for fastholdere.

At der overhovedet ikke er liv i at være pengepuger, men at der kan være masser af liv og glæde i at bruge sine penge og sit liv og sig selv.

Vi skal lære at gribe dagen, fremfor at lade os fange af rigdommen, og glemme at tage imod nuet af bare bekymring for hvordan vi er betrygget langt ud i fremtiden.

Dagens tema er slet og ret at kunne tage imod livet af Guds hånd.

Det liv og den vækst, der gerne skulle leves nu i trinitatistiden, den skal vi med andre ord ikke skabe os selv, den skal vi tage imod, - ja, vi har allerede fået den.

Vi skal ikke samle os skatte - os, der er rige hos Gud.

Og selvom det er simpelt og lyder nemt, så ved jeg godt, at det sandelig slet ikke er så ligetil bare at tage imod livet af Guds hånd - vi vil hellere kunne det hele selv.

Kunne svare enhver sit, bevare overblikket og styret - hele tiden.

Men den verden vi er født ind i er jo bare ikke sådan - alting kan smuldre - det eneste vi faktisk er sikre på er - at det hele en skønne dag ender ved graven - før eller senere.

Så det handler dybest set ikke om rigdom eller ej, men om hvilket fortegn vi lader gælde for vores liv.

" De skal ikke altid tænke på deres levedage, for Gud giver dem glæde i hjertet."

Vi får det fra Gud; og glæden i hjertet skal vi tro på, følge, give lov til at være der - ikke altid skubbe til side for alvoren og slæbet og alt det tunge.

"Din tåbe, i denne nat kræves dit liv af dig," siger Gud til den mand, der tror at nu har han nået sit mål, og nu kan læne sig tilbage og nyde frugterne af et langt livs slæb.

Men han er i sandhed en tåbe, for livet er en gave vi skal pakke op og tage imod hver dag - ikke en gave vi nærigt skal lade ligge hengemt til bedre tider.

Så enkelt og så svært er det.

Nærvær, nutid, åbenhed, sans for næsten - det er det der åbner for glæden i hjertet. Det er det , vi ikke må lade rigdommens bekymringer stjæle fra os.

For livets mål og mening er ikke rigdom og selvtilstrækkelighed, men fællesskab og kærlighed.

Det skal vi bestandig mindes om og holdes fast på, så vi ikke går fejl i vores liv og lader det blive til ét langt lade-byggeri, hvor også vi engang kan stå og snakke med os selv: "så, min ven, - du, måske i grunden min eneste og allerbedste ven, mig selv - der var i grunden kun plads til dig i mit liv, og ingen andre. Spis, drik og vær glad, vi har gjort det godt i al vores egoisme!"

Det er i sandhed tåbeligt, for liv er der ikke meget af midt i al selvtilstrækkeligheden.

Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.

Men vi har allerede fået det hele. Vi er rige hos Gud. I Kristus møder Han os, og tager imod os, og siger:

"Dit liv afhænger ikke af hvad du ejer, selv ikke hvis du har overflod."

Og så giver han os sin rigdom, som er tro og Helligånd. Den ånd som gør at vi overhovedet kan se at Jordens skønhed er en hilsen til os fra dens skaber, og at vi overhovedet kan høre at kærlighed mellem mennesker er et budskab fra Gud.

Sådan er vi rige hos Gud og den skat varer evigt. Ingen kan tage disse øjeblikke af mening fra os, end ikke døden. For sådanne øjeblikke er glimt af Guds kærlighed. Og om den kærlighed ved vi at den gik igennem døden og blev levende igen, dengang Jesus døde og opstod.

Alt det, skal vi høre igen og igen, og derind imellem minde hinanden om: At vi ikke kun er hvad vi ejer, at vi ikke kun er vores flid, eller vores foretagsomhed, vore fallitter og vore tab.

Men at vi først og fremmest er Guds børn og i Ham allerede er blevet rige på alt.

Amen

Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk