Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag den 4. juli 2004

4. søndag efter trinitatis

Jesus sagde: "I har hørt, at der er sagt: >Du skal elske din næste og hade din fjende.< Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!"

Matt 5,43-48


Det er en forfærdentlig fordringsfuld tekst, denne her fra Mattæusevangeliet.

"Elsk jeres fjender, for at I må være jeres himmelske fars børn. Bed for dem, der forfølger jer!"

Dvs. skal vi elske de arabiske terrorgrupper, der slår vesterlændinge ihjel i Irak, og skal vi bede for Al-Qaida netværket?

Det er faktisk hvad der står!, for hvis vi kun elsker dem, der elsker os, så skal vi sandelig ikke forvente os noget. Så gør vi jo ikke andet end hvad man kan regne med, fra selv toldere og hedninge.

Næ, vi skal være intet mindre end fuldkomne, som vores himmelske far er fuldkommen!"

Der er i tidens løb spekuleret mangt og meget over denne evangelietekst, og de andre tekster - også fra Mattæusevangeliet - dem, man kalder Jesu bjergprædiken.

Hvorfor er Jesus så hård i sine krav til os?

Hvorfor forlanger han det umulige af os?

Vi ved vi ikke må slå ihjel, men nu siger Jesus at enhver der bare bliver vred på sin bror, er skyldig til helvedes ild.

Vi ved at vi ikke må bedrive hor, men nu siger Jesus at enhver der bare ser på en andens hustru, så han begærer hende, allerede har bedrevet hor med hende i sit hjerte.

Vi ved at forbrydelser skal straffes. Ifølge det gamle testamente med "øje for øje, tand for tand", men nu siger Jesus at vi ligefrem skal elske vores fjender, og vende den anden kind til.

Hvorfor i alverden er han så urimelig?

Er det fordi vi skal vælge mellem denne verden og Guds rige nu, hellige os det rene liv, og gå i kloster?

Er bjergprædikenen da talt til de få udvalgte, eliten, der kan klare det?

Det mente man engang.

Og gøs vel også ved tanken om den dag, den "store mester" for alvor kom, for at lutre ens sjæl i ild.

For mon ikke det trods alt hørte til den almindelige munk eller nonnes erfaring at det rene liv - det fuldkomne - det var umuligt, selv inden for klostrets mure?

På reformationens tid, da klostervæsnet forsvandt her i Danmark, voksede der et nyt syn frem på bjergprædikenen.

Nu var kravene ikke mere adskillelse fra verden, klosterlivet var ikke længere vejen til fuldkommenhed, derimod lagde man vægten på et godt kristent liv i kald og stand.

Og set i lyset af dagens evangelietekst indebar det om noget erkendelsen af synd.

Jesu krav til os i bjergprædiken, skulle absolut opfattes som krav; men ideen med dem var ikke at de skulle overholdes. Tværtimod skulle ethvert menneske indse, at overfor så radikalt et bud om fuldkommenhed kom alle til kort, og kunne kun ty til nåden.

Bjergprædiken var altså at forstå som en tugtemester til Kristus.

Vi kan intet andet end ty til ham, og hans forsonergerning og håbe på at Gud - på grund af Kristus - vil se igennem finger med vores ufoldkommenhed.

Sådan tænkte man på reformationens tid og det er stadig god luthersk teologi.

Begge veje kan da også være gode nok;

Kan man overholde kravene, og leve et aldeles fuldkomment liv, så fint for det;

selvom jeg nu tvivler kraftigt på at det overhovedet kan lade sig gøre.

Eller indser man at disse krav kan man umuligt overholde, og må derfor af et oprigtigt hjerte dvæle ved Jesu forsonergerning og korsdød, så er det også ganske udmærket.

Men jeg tror nu faktisk, at der også er en anden ting på færde.

Jeg tror at Jesus her i bjergprædiken så at sige "taler Guds Riget frem".

Jeg tror at når han siger "Så vær da fuldkomne", så er det ikke et krav til os om at tage os sammen og opføre os ordentligt, men så sker det, at vi bliver fuldkomne. Fordi han siger det, i kraft af hans ord.

Jeg tror Jesus har den samme magt og kraft som sin far, der engang ved tidernes morgen kaldte alt ud af intet. Blot med sit ord.

Dengang sagde Gud: Der skal blive lys - og der blev lys!

I dag siger Jesus: vær fuldkomne - og vi bliver fuldkomne.

For dybt i vores hjerter, ligger hans billede allerede - og har ligget der siden skabelsen. Jesus kalder det frem med sit skaberord.

Så når den store mester engang kommer; ham, der smelter sjæl og sind, så han ser i sjælene ind; Da har vi ikke nødig at frygte for dommen over hver en syndig tanke, eller hvert et unyttigt øjeblik, for han skal nok se sit billed i hjertedybet.

Sådan at kunne "tale Gudsriget frem" er selvfølgelig kun noget der kan ske, fordi Jesus ikke er hvem som helst.

Måske kan en god taler for et kort øjeblik skabe en stemning af noget, der er størrer.

Men stemningen er som regel også forsvundet igen når forsamlingen er gået hver til sit og det daglige liv skal leves.

Der er en stor forsket til Jesus. Han er ikke bare en dygtig taler. Han er Guds søn, og Gud er den, hvis ord skaber hvad det nævner.

Gud taler ikke bare om ting, nej, Han taler tingene frem.

Guds ord skaber, hvad det nævner.

Så vær da fuldkomne, kunne Jesus sige til den sammenrendte flok af forskellige mennesker den dag på bjerget.

Nogle måske på søndagsudflugt med madkurv og hele familien, andre havde måske forladt alt for at følge ham efter; en enkelt blind eller krøbling var der sikkert også, med håb om helbredelse, andre igen var der af nysgerrighed eller bare fordi folk trækker flere folk til, ligesom de også trækker lommetyve til, med håb om en god dags fortjeneste.

Til den brogede flok af alle slags mennesker sagde Jesus: vær fuldkommen, sådan som han også siger det til os i dag.

Og vi bliver fuldkomne. Hans ord skaber fuldkommenhed midt i al vores ufuldkommenhed.

Ikke så vores liv bliver anderledes i det ydre;

vi har stadig vores løse ender at bakse med: vores lyst til at hade dem, der gør os ondt, - vores lyst til naboens dejlige kone, måske? - men det afgørende er at vi af Gud selv er erklærede for gode nok, for fuldkomne.

Kravet til os er ikke at gøre det umulige, at være fuldkomne.

For Han har gjort det umulige, Han gør os fuldkomne.

Hvis vi ellers tør tage Gud på ordet, og netop lade hans ord være det, der skaber hvad det nævner også i os, så lever vi ikke for os selv, men så lever vi for Herren.

Det fuldkomne er at hvad enten vi lever eller dør, tilhører vi Herren.

Og vi ved det godt, for "det lever dog i os, det føle vi godt"; - som vi skal synge det nu om lidt.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk