Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag den 11. juli 2004

5. søndag efter trinitatis

Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: "Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?" De svarede: "Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne." Så spurgte han dem: "Men I, hvem siger I, at jeg er?" Simon Peter svarede: "Du er Kristus, den levende Guds søn." Og Jesus sagde til ham: "Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene." Da forbød han strengt sine disciple at sige til nogen, at han var Kristus.

Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. Da tog Peter ham til side og begyndte at gå i rette med ham og sagde: "Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!" Men Jesus vendte sig om og sagde til Peter: "Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil."

Da sagde Jesus til sine disciple: "Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?"

Matt 16,13-26


Huset på klippen, bygget på den sande hovedhjørnesten, det handler selvfølgelig om Kirken.

I Petersbrevet - som jeg læste fra alteret - hørte vi at Kristus er hovedhjørnestenen i kirken; den sten bygmestrene først vragede og korsfæstede, men som kom til at blive grundlaget og sammenhængen for det hele.

Og nu i evangeliet hører vi hvordan Peter udnævnes til klippe for kirken, "underlaget" - grunden hvorpå Jesus overhovedet kan bygge kirke.

Kirken, hvis indhold hviler på hovedhjørnestenen, den bygger altså på Peter - eller rettere sagt på Peters Kristus-bekendelse.

- For at påstå at den bygger på Peter selv, som discipel og apostel, det er dog et noget tvivlsomt grundlag;

som vi hører det bare få øjeblikke efter hans bekendelse, så demonstrerer Peter højlydt at han faktisk ikke selv har forstået så voldsomt meget af det hele.

"Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!", siger han, men mener nok mere "Gud bevare mig, for hans eget liv og hans egen ære var nok i virkeligheden hans største bekymring.

"Vig bag mig Satan! - Siger Jesus da også til Peter - Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil."

Så nej, kirken bygger ikke på Peter, men på Peters Kristusbekendelse.

For helt almindelige mennesker som Peter og som os, vi vil altid hellere hvad vi selv vil, end hvad Gud vil.

Derfor gælder det også at "Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op", som Jesus fortsætter.

Men hvad er egentlig sand Jesus-efterfølgelse?

I Guds eget land - Amerika - er der for tiden en særdeles succesrig bevægelse i gang.

Den kalder sig WWJD? Og det er en forkortelse af sætningen: "What would Jesus do?" - Hvad ville Jesus gøre?

Man kan købe alverdens ting med disse bogstaver på - denne sommers nyhed er f.eks. svedarmbånd til at tørre sig over panden med, når man motionerer, med de fire manende bogstaver og et spørgsmålstegn broderet på: WWJD? What would Jesus do?

Filosofien bag bevægelsen er udviklet af en vækkelsesprædikant - Pierson - der siger, at verden ville blive et meget, meget bedre sted at være, hvis vi stillede os selv det spørgsmål "Hvad ville Jesus gøre?" hver gang vi står overfor et valg.

Og det er selvfølgelig i mange sammenhænge et yderst relevant spørgsmål, for der er ingen tvivl om, at Jesus forholdt sig til sine medmennesker og de situationer, som han kom til at stå i med dem, på en måde, som vi godt kan lægge os på sinde som et ideal.

Et ideal, der kan sammenfattes i centrale kristne begreber som respekt for medmennesket, kærlighed, omsorg, barmhjertighed og tilgivelse.

Det ændrer dog ikke ved, at der unægteligt findes mange situationer, hvor det ikke er særligt indlysende, hvad Jesus ville have gjort;

- tænk bare hvis valget drejer sig om at køre i egen bil eller at tage bussen - hvad ville Jesus da have gjort? - og det kan godt gøre bevægelsen lidt komisk og ualvorligt i det lange løb.

Ligesom man vel også kan indvende, at vi med Paulus for længst er gået over til at have loven skrevet i vores hjerter og ikke på stentavler eller svedarmbånd for den sags skyld.

Men den væsentligste indvending mod en bevægelse som WWJD, det er for mig at se, at den reducerer kristendom til moralisme.

Den reducerer kristendom til et sæt leveregler, som om dét var identisk med at tage sit kors op og følge Jesus efter. Som om kristendom ikke er andet end en bestemt livsstil.

Men kristendommen er heldigvis mere end det!

Kristendommens centrale spørgsmål er faktisk ikke spørgsmålet: "Hvad ville Jesus gøre?" Men derimod spørgsmålet: "Hvem er Jesus?"

For svaret på dét spørgsmål, nemlig at Jesus er Kristus, den levende Guds søn, dét giver os håb og kræfter og frimodighed til hele vores liv, uanset vores mere eller mindre heldige valg og handlinger.

"Hvem er Jesus", det spørger Jesus selv om i dagens tekst: "Hvem siger I, at jeg er?"

Og Peter svarer ham med sin klare bekendelse: "Du er Kristus, den levende Guds søn".

Vi kalder ordene for Peters bekendelse, og det er da også klart at det netop drejer sig om en bekendelse og ikke en erkendelse.

For hvis den sandhed, at "Jesus er Kristus" var noget Peter med sin forstand havde erkendt, og havde fattet meningen med, ja så ville han nok ikke lige et øjeblik efter have forsøgt at tale Jesus fra at tage til Jerusalem, for at lide og dø og opstå 3 dage efter.

Så nok bekender Peter med sit hjerte at han tror, men tilsyneladende er hans hjerne ikke fulgt med, så han også erkender at det faktisk er sandt at det forholder sig sådan.

Ikke desto mindre vælger Jesus altså at bygge sin kirke på Peters bekendelse. En kirke, der har sin grund, sin klippe, i en bekendelse og ikke i en erkendelse.

Og det bygger kirken stadig på.

Selvom Kristus-bekendelsen har udviklet sig en del i tidens løb, og er blevet noget mere omfangsrig, så bekender vi stadig troen hver gang vi mødes til gudstjeneste; og det centrale i trosbekendelsen er også stadig: Vi tror på Jesus Kristus, Guds enbårne søn, Vor Herre.

Vi erkender ikke troen - nødvendigvis - men ville det ikke også være lidt arrogant kun at ville tro på det vi forstod?

Paulus spørger retorisk menigheden i Rom om det ikke ville være umuligt at tro og håbe på noget man kan se?

"et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se?" - Siger altså Paulus.

Gud overstiger vores forstand. Så vi må forholde os bekendende og ikke erkendende i forhold til Ham.

Og det er sandelig en "anstødssten, en klippe til at snuble over!"

For kan fornuftigt tænkende mennekser i dag i år 2004 overhovedet fremsige trosbekendelsens 1000-årige gamle ordlyd, uden at få den galt i halsen?

Må vi ikke nødvendigvis omdefinere, forholde os selektivt, moderne og subjektivt til kirkens bekendelse før vi kan stå inde for den?

Jo, det kan være! Hvis vi altså tror at det er os, der skal stå inde for den. Men så har vi også gjort bekendelsen til erkendelse.

Peter kunne under ingen omstændigheder stå inde for at Jesus var Kristus. Han fattede det ikke, men han bekendte det, og kirken bygger trods alt på den bekendelse.

Så lige så lidt som man kan reducere kristendom til bar moralisme, lige så lidt kan man reducere den til erkendelse.

Heldigvis, for vi følger Jesus efter, ved selv at turde forlade os på noget, der er størrer end os, selv turde sige ja til noget vi ikke helt har forstået og sikkert heller aldrig kommer til.

Vi er den levende Guds kirke nu, og det er netop, hvad vi skal være.

Ved at bekende vor kristne tro også selvom vi dermed kaster os ud på de nok så bekendte halvfjerdsenstyve favne, hvor hverken snusfornuft eller from moralisme kan nå bunden.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk