Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag den 22. august 2004

11. søndag efter trinitatis

En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien. Da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, tænkte han ved sig selv: "Hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd." Jesus sagde da til ham: "Simon, jeg har noget at sige dig." Han svarede: "Sig det, Mester!" "En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?" Simon svarede: "Den, han eftergav mest, vil jeg tro." Jesus sagde: "Det har du ret i." Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: "Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind. Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt." Og han sagde til hende: "Dine synder er tilgivet." De andre ved bordet begyndte at tænke ved sig selv: "Hvem er han, som endog tilgiver synder?" Men han sagde til kvinden: "Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!"

Luk 7,36-50


Denne her fortælling er et rigtig godt eksempel på hvad det er, kristendom handler om; hvad det er Jesus kan og hvad det er han gør ved os.

Scenen er sat i Simon farisæerens hus.

Og man må spørge sig selv: gad vide hvordan det egentlig er at være i dét hus?

Et hus, et hjem - det er noget vi skaber os, noget der har sin helt egen atmosfære, noget vi trives i, eller ikke trives i.

Et hus er et rum man træder ind i og bliver en del af og fornemmer stedets ånd, når man er der.

- "Jert hus skal I bygge på Ordets klippegrund", synger man også til bryllupper, for at sige at ægteskabet er et rum, man går ind i og man skaber sammen. -

Men tilbage til Simon Farisæerens hus. Er der en grund til, vi får afvide at det netop var en farisæer, der havde indbudt Jesus til middag?

Det er der sikkert, og jeg forestiller mig Simon farisæerens hus, som et sted, hvor man i grunden gik og vogtede lidt på hinanden.

Farisæerne var den gruppe af lovkyndige, der mest af alle gik op i at følge moseloven til punkt og prikke.

De havde virkelig læst og studeret den; også det stykke fra 5. mosebog, som vi i dag hørte fra alteret, hvor Moses sagde til folket, at hvis de holdt fast ved alle Herren deres Guds befalinger og love og retsregler, så ville de leve, hvis ikke ville de være forbandede og blive udslettet.

Så det er ikke fordi jeg skal prøve på at nedgøre eller karikere mennesker, for hvem deres tro betyder så meget at de vil leve hele deres liv ud fra den, men for farisæererne har det sikkert ikke altid været forbundet med den store glæde at overholde loven; der var også angsten for folkets udslettelse.

Så lovopfyldelsen har givetvis indimellem ført til rethaveri og selvretfærdighed.

Jeg forestiller mig at farisæerens hus er firkantet og pænt og rigtigt.

Og så kommer denne her kvinde ind, der er alt andet end firkantet og pæn og rigtig.

En synderinde, måske fra et såkaldt "glædes-hus"

To helt forskellige verdner mødes. To rum ramler sammen med et brag, til stor forargelse.

De to kan ikke være i stue sammen tænker man, intet hus er stort nok til at rumme dem begge.

Men der er det, man tager fejl, for Jesus formår at samle dem: Simon farisæeren og kvinden med det tvivlsomme rygte.

Jesus gør det, som han næsten altid gør, når noget virkelig vigtigt skal forklares: han fortæller en historie.

For at få fokus væk fra de involverede personer selv, og lagt over på nogle fiktive mennesker, de begge kan identificere sig med.

På den måde får Jesus Simon til selv at sige sandheden: at den, der er eftergivet mest, elsker mest.

En sandhed han ikke umiddelbart kunne se, da kvinden trådte ind i hans pæne hjem og forstyrrede middagsselskabet.

For sandheden er jo også at de skal være i stue samme - Simon og synderinden - der skal være plads til dem begge to i farisæerens hus, for Jesus har ikke noget imod at sidde til bords med nogle af dem.

Og fordi han ikke har det, opstår der derved et helt nyt hus.

Et rum uden fordømmelse og rethaveri og vogten på hinanden; et rum, hvor der er plads til alle. Et sted enhver kan gå ind og være sig selv - uden at skulle laves om eller gøres bedre.

Det nye hus kan være et rum man har inden i sig selv. Et "sted" man søger hen, for at minde sig selv om at det er sådan det er; et "lønkammer" man slapper af i, og lader op i.

Men det kan også være et helt konkret rum. Det kan være kirken.

For en kirke er også et hus med sin egen ånd.

Guds ånd, Helligånden.

Her er der ingen selvretfærdighed eller vogten på hinanden.

- Eller det skulle der i hvertfald ikke så gerne være. Ifølge kirkens væsen er den et sted, hvor der ikke dømmes.

Hvor enhver er god nok, som man er, alene fordi man er et menneske.

Her i kirken skal man kunne gå ind og være i fred.

Her har man helle - både fra lovens mange krav og fra omverdnens måske misbilligende blikke.

Ordene til kvinden "dine synder er dig forladt", lyder hver søndag i kirken, til os, der er kommet herhen, for at sidde til bords med Jesus selv.

Og ordene betyder at vi er gode nok som mennesker - uanset hvad vi gør og hvad vi kan og hvordan vi ser ud; vi er bare i bund og grund gode nok som vi er.

Så kan man selvfølgelig synes, at ordene til kvinden og til os er nogle underlige ord:

"Dine synder er dig forladt."

Det er noget underligt noget, at vi skal tilgives at være den vi er.

Det er jo ikke noget vi kan gøre for vi er; tværtimod - at være den man er, burde være det letteste og det naturligste i verden.

Og det er det vel også. Det er i hvert fald det vi er skabt til: som en anden Adam og Eva at gå rundt i paradisets have for Guds åsyn og bare være til som den vi er.

Desværre kunne vi jo ikke blive dér. Vi ville videre og væk og ville selv, og prisen for dét har været forstillelse og fremmedgørelse og en altid iboende længsel efter den tabte uskyld; den umiddelbare væren.

Kristendommens budskab er at den længsel kan vi ikke selv stille. Det kan kun Gud gøre. Han åbner selv paradiset for os igen, for det er Jesus, der fortæller os at vore synder er forladte; at vi er gode nok som vi er.

Det kan vi ikke sige os selv. Sådan en tilgivelse skal man høre fra en anden.

Men når Jesus siger det, og vi tager ham på ordet, så skaber Han et rum til os, så vi igen kan ånde frit.

Han løser os fra kravet om at skulle kunne en masse og gøre en masse, for at gøre os fortjente til at være her.

Når vi her i kirken hører at vi er gode nok som vi er, får vi lov til at "være", uden først at have gjort os fortjent til det.

Det er at være frelst, så man - ligesom kvinden - kan gå hjem igen med fred.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk