Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag den 5. september 2004

13. søndag efter trinitatis

Da kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. Han spurgte hende: "Hvad vil du?" Hun sagde til ham: "Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd." Jesus svarede: "I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?" "Ja, det kan vi," svarede de. Han sagde til dem: "Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for."

Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange."

Matt 20,20-28


Jeg vil tro det hører til alle menneskers erfaring, på et eller andet tidspunkt i ens liv at have følt sig godt og grundigt uretfærdigt behandlet.

Om det er i småtingsafdelingen: at man har mindelser fra sin barndom om, at have taget straffen for dét ens søskende rettelig havde begået,

Eller om man fra skoletiden kan huske klassens bølle, der uden nogen gennemskuelig grund pludselig kunne finde på at mobbe én;

Eller om det er større og alvorligere ting man føler sig snydt for her i livet,

Ja så tror jeg at alle kender til følelsen af at længes efter retfærdighed.

Den uret man har lidt, skal helst gøres god igen, og dem, der har forvoldt den skal straffes, ellers er der ikke retfærdighed til.

Og kan man ikke selv skaffe sig ret, så må Gud gå ind og hjælpe én. Om ikke i denne verden så i det mindste i den kommende.

Sådan en ligefrem forstået retfærdigheds-tankegang: at Gud engang i sit rige for evigt vil vende verden på hovedet, og skaffe alle undertrykte og misforståede mennesker ret, og nedstyrte denne verdens fyrster fra deres troner,

det er den tankegang, der bl.a. har kunnet få en filosof som Nietzche til at påstå at kristne var "slave-mennesker", underkuede mennesker der ikke kunne finde ud af selv at skaffe sig ret, men måtte opdigte en instans og et sted hvor de fik det.

Kristendom havde Nietzche selvsagt ikke meget respekt for, men spørgsmålet er, hvor meget han overhovedet havde forstået af kristendommens væsen.

For er Guds retfærdighed og Guds rige banalt at forstå som et sted, hvor rollerne er byttet om? Hvor de små er blevet de store, og de store blevet de små?

Noget kunne tyde på at det i hvert fald er sådan

Zebedæussønnerne og deres mor ser det.

De forsøger på forhånd at få tildelt hæderspladserne i Jesu rige.

De tror nok nærmest det gælder om at få del i magtens sødme, at blive næstkommanderende, - som om Jesus netop var den magthaver, der engang for alvor skulle sætte alle verdens kejsere og konger på plads.

Og de andre disciple er såmen ikke et hak bedre; de bliver vrede på Zebedæussønnernes emsighed, fordi de selv vil det samme.

Disciplene ser Gud som den, der skal garantere at retfærdigheden sejrer - barnetroens Gud, som er stærkere end både ens far og den romerske kejser og alle verdens naturkatastrofer.

Barnetroens Gud, der i sidste ende giver magten til de gode;

Men sådan er den kristne tro ikke.

"Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?" sukker Jesus, og lover de to brødre lidelse nok i deres liv.

(- og det fik de i øvrigt; traditionen siger at Jakob blev henrettet i Jerusalem omkr. År 44; Johannes’ skæbne er dog mere usikkert.)

Men lidelse skulle de nok få, - det var dog aldrig et middel til at kunne købe dem særlige hæderspladser.

Nej, "Den, der vil være stor blandt Jer, skal være Jeres tjener, og den, der vil være den første blandt Jer, skal være Jeres træl."

Sådan var det med Jesus selv. Han satte sig ikke på nogen "trone", hvor der var plads til to næstkommanderende til højre og venstre.

Han gav sit liv på et kors - lige så uskyldigt og grusomt som tusinder af mennesker bliver ofre, stadigvæk hvert år verden over.

Vil man være stor - i kristen forstand - så gælder det ikke om magt og retfærdighed, men om tjeneste for kærlighedens skyld.

Og især gælder det om at tro på en Gud, der giver én kræfterne til det.

- ikke en Gud, der griber ind og sætter uretfærdigheden på plads, men en Gud, der giver os kræfter til at tro på kærligheden, selv i en verden som vores.

Giver os kræfter til at tjene hinanden og give Hans glæde og kærlighed videre midt mellem al verdens uretfærdigheder og grusomheder.

Vi er nemlig ikke tilkendt en vis "portion" af lykke her i livet, som - hvis det glipper for os at få den indfriet, vi så er berettiget til i Guds rige.

Og omvendt: hvis vi har det for godt her på jorden, så har vi opbrugt vores ration for det hinsides også.

Vi kan heller ikke på nogen måde gennem lidelse eller tjeneste "købe" os til en bedre plads hos Gud.

At turde tjene andre, uden tanke på kommende belønning, det er i sig selv et udtryk for Guds barmhjertighed.

Hvis vi tænker tilbage til epistlen vi hørte i dag, da skrev Paulus til sin ven Timotheus, om hvordan han var blevet omvendt fra at være kristenforfølger og rettroende farisæer, til at være den første og største af kristenhedens apostle.

"Jeg fandt barmhjertighed, for at jeg skulle være den første, Kristus viste sin langmodighed på, skønt jeg tidligere var en spotter og forfølger og fór frem med vold", skrev Paulus om sig selv.

Paulus følte altså Guds nåde og barmhjertighed i den gerning han var sat til at gøre. Nåden i at Gud kunne bruge ham trods alt.

Så pyt med at den tjenergerning Paulus nu var sat til at udføre, indebar forfølgelse, fængsling og dødsstraf; den var stadig et udtryk for Guds barmhjertighed.

For det største er at tjene Gud. Ikke nødvendigvis det mest behagelige og luksuriøse, men det største.

Og hvordan tjener vi så Gud?

Gør vi det som Mika, der spørger sig selv om det er med brændofre og årgamle kalve han mon vil tage sig bedst ud for Herrens åsyn?

Tjener vi Gud bedst ved at ofre det dyrebareste vi har - vores førstefødte, vores eget liv måske - til Ham?

Mika giver selv svaret: Nej, det er ikke sådan man tjener Gud, men du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed, og årvågent vandre med din Gud.

At vandre med Gud er i kristen forstand at tro på Hans søn, Kristus, der er vejen for os.

Vi skal ikke lægge os i selen og finde på alle mulige dyre ofre, eller spidsfindige måder vi tror vi tjener Gud på.

Vi skal ikke nødvendigvis lege barmhjertige samaritanere, eller tro at martyriet er den sikre billet til himlen,

nej vi skal såmen bare høre, og stole på at Kristus døde for os og blev levende igen, så vi derved kunne se at Guds magt ikke er en magt i herlighed men en magt i kærlighed.

På den baggrund kan vi så godt være samaritanere, der ønsker at gøre godt for andre, og som Paulus tjene hinanden; ikke med løn og hæder og ære for øje, - men ud af kærlighed.

For så oplever vi også den barmhjertighed, Paulus følte: at det højeste er at tjene Gud, selvom Guds magt er en magt i tjeneste, tilgivelse og kærlighed.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk