Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag den 19. september 2004

15. søndag efter trinitatis

Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: "Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig." Men Herren svarede hende: "Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende."

Luk 10,38-42


Se, sådan en prædiketekst er jo "gefundenes fressen" for en høstgudstjeneste:

Pointen er klar: Det er nemt at se, at vi bekymrer os, som en anden Martha, og farer hid og did i al vores arbejdsomme uro; tror at hele vores eksistens afhænger af vores egen arbejdsindsats, hvorimod vi meget hellere - som Maria - skulle sætte os ned, lytte til Guds ord, og i tro og tillid tage imod livet, som det rækkes til os.

Det er jo Gud, der giver vækst og frugtbarhed i vores liv og på vores marker. Om vi sår eller høster, så gør vi såmend ikke ret meget fra eller til, - det er Gud der giver væksten: alle gode gaver kommer ovenned!

Sådan er det, og en gang i mellem kan det være helt velgørende at blive sat på plads, så man samtidigt kan blive sat ned, og have tid til at hæve blikket fra de daglige gøremål, og få et størrer perspektiv på ens liv.

Gud giver væksten. Det er det vi takker for i dag, ja takker for til enhver gudstjeneste, at Han opretholder vores liv; har den hele vide verden i sin hånd, så Han ikke overlader os til os selv og til intetheden og til døden.

Det er dagens umiddelbare pointe.

Men hvis man så tror at nu har man fået skrevet en blanco check af den almægtige selv, til at gå hjem og smække benene op i sofaen, og blive dér, så tager man nok lidt fejl alligevel.

Markerne høster ikke sig selv, og vasketøjet er jo ikke selvrensende.

Ingen skal ringeagte Marta hendes arbejdsvilje.

Og det mener jeg faktisk heller ikke at nogen gør. Slet ikke Jesus, selvom han irettesætter hende i dagens evangelium.

Det hun bliver irettesat for, er nemlig ikke hendes lyst til at sørge for andre, det er hendes selvretfærdige irritation over at Maria ikke er ligesom hun selv.

Det er hendes irritation over at "her går hun og knokler" underforstået at det har hun da slet ikke lyst til, hun har overhovedet ikke lyst til at sørge for andre, det er tværtimod surt arbejde, som søstrene rettelig burde deles om.

Og det er deri hun tager fejl, og skal irettesættes. For det er aldrig surt arbejde at sørge for andre. Det er tværtimod arbejde der bærer lønnen i sig selv.

Arbejde, der er udtryk for Guds nåde og barmhjertighed.

For bare 14 dage siden hørte vi at "den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl"

Det havde Martha vidst, hvis hun først havde givet sig tid til at lytte til Jesu ord.

Så havde hun bagefter kunnet sørge for madlavningen og oprydningen af et frit og glad hjerte, fyldt op at Guds kærlighed og med lyst til at give den videre.

Så Maria valgte rigtig nok den gode del, for hun valgte den rigtige rækkefølge.

Hun begyndte med at give sig tid til at høre, og det er strengt nødvendigt.

Hvordan skulle vi bære os ad med at elske, hvis vi ikke havde hørt, at vi selv er elskede af Gud?

Hvordan skulle vi bære os ad med at tjene det andet menenske, hvis vi ikke havde hørt, at vi selv bliver tjent - af Gud?

Hvordan skulle vi bære os ad med at give, og få lyst til at give, hvis vi aldrig havde hørt, at vi selv har fået alt givet? Alt - hele livet med alt, hvad det rummer. Og hvor skulle vi få livsmod fra, hvis vi aldrig havde hørt, at livet har vundet over døden?

Mod og tro kommer af det, der høres.

Derfor går vi i kirke.

For at vi ikke skal gå fejl i vores egen travlhed og arbejde, og pludselig synes det er surt, og blive nærige med hvad vi gør for andre.

Indimellem har vi godt af at høre.

Det bliver faktisk sagt i gudstjenestens indgangsbøn hver søndag: At vi er kommet for at høre.

Høre, hvad Gud har at sige.

Og når vi så har hørt det - så kan vi gå ud og fortsætte med alle vore gøremål under overskriften: Herre, jeg takker dig, fordi du har lært mig, hvad du vil, at jeg skal gøre.

Så kan vi gå ud og leve det liv, der vil leves - og kan leves - mens vi meget passende husker på, at ingen af os, hverken Martha'er eller Maria'er - har noget at lade den anden høre. Det har kun Gud.

Vi derimod skal tjene hinanden med glæde. Og vi kan tjene hinanden med glæde; fordi vi har fået det hele foræret af Gud, fordi Gud ikke snyder os for noget som helst i livet, men faktisk deler det rundhåndet ud til alle.

At det største og vigtigste i livet sådan bare er gratis kan man godt forundres over. Også hvis man er et barn på 3 år.

Sognepræst Ingrid Schrøder-Hansen har engang fortalt denne her historie om hendes dengang 3-årige datter Elisa:

Der var en gang, vi var afsted på sommerferie. Vi lå på campingplads, og Elisa trængte afgjort til at vaskes. Hun ville i brusebad.

Men hun var kun 3 år dengang, og jeg holdt på, at vi kunne nøjes med vaskerummet.

- "Fordi det er gratis", sagde jeg. "Er det GRATIS?" gentog hun med eftertryk..

Hun var lige i den alder, hvor man samler på spændende ord. Og mens hun blev vasket, fortsatte hun: var WC'et også gratis? og sæben? og vanddunken?

Dagen eller tog vi til stranden. - "Er det også gratis?" Jeg garanterede hende, at både hele Vesterhavet og stranden var gratis at bruge.

Men hvordan bærer man sig ad med at forklare, at muslingeskaller er gratis, og at søstjerner for den sags skyld også er det; men at fisk kun er gratis, hvis man selv har fanget dem?

Et par dage efter var vi på besøg hos familien, og nu begyndte det ligefrem at blive pinligt. For hvad i al verden skal man svare, når man sidder dér ved middagsbordet, og barnet så himmelhøjt spørger om maden er gratis?

Jeg forsøgte at forklare, at joh altså, vi skulle ikke betale for det, for vi var jo gæster. Så man kunne godt sige, at for os var det gratis.

Men de andre havde jo købt kødet, så det var ikke gratis. Men kartoflerne havde de i haven, så de var gratis.

Jeg kunne godt selv høre, at det lød enormt rodet, og det var tydeligt at se, at hun ikke forstod et muk af det.

Men hvorfor havde hun også kastet sig over sådan et tosset ord som gratis? Det gav jo anledning til spørgsmål, som var komplet umulige at svare på.

Er kusiner f.eks. gratis? Jeg havde aldrig i mit liv tænkt på, at kusiner kunne betragtes under dén synsvinkel.

Og jeg kan heldigvis ikke huske, hvad jeg svarede. - Det kan kun have været noget vrøvl.

Og hun blev ved. Længe efter vi var kommet hjem fra ferien og med hele den stædighed, som kun en treårig kan mobilisere: Er sange gratis? Er græsplænen gratis? Er mandage gratis?

Det snurrede i hovedet på mig, og jeg var ærlig talt ved at blive bekymret. Havde vi virkelig talt så meget om penge? Det var da uhyggeligt, at en treårig skulle gå dér og spekulere på, om tingene var gratis eller ikke! Hvorfor gjorde hun det?

Det hele blev opklaret dén dag, vi plukkede æbler!!!

Hun gik og samlede de stødte op, og jeg havde svaret, at æblerne var gratis, fordi de voksede i vores egen have, og at stigen var gratis at stå på. Så kom det forløsende spørgsmål dernedefra: "Hvem er Grati?"

Hvem er Grati???!!

Hele tilværelsen slog en kolbøtte inde i hovedet på mig. Og da den stod stille igen, så den helt anderledes ud end før.

Det var jo mig, der havde misforstået det hele. Barnet var simpelthen gået ud fra, at alting måtte være nogens.

Og alle de ting, der var gratis, de måtte altså ganske logisk tilhøre en mægtig Hr. Grati!

Jeg kunne se ham for mig. Den mægtige Hr. Grati, som ejede både græsplænen og kusinerne og hele Vesterhavet og mandagene med. Og som gav os lov til bare at bruge løs af det altsammen!

Hvem Hr. Grati var? Det var da soleklart:

"Det er Gud!", råbte jeg ned til hende.

"Er det Gud?" sagde hun begejstret. "Ja, det er et af Guds navne. Jeg havde bare glemt det". - For det havde jeg virkelig. Jeg vidste jo godt, at "gratis" betyder "det, som man kun kan betale for, med Tak"!

Men jeg vidste det kun sådan, som man kan vide den slags fra en ordbog.

Nu havde min gratis datter fået det hele vendt sådan på hovedet, at jeg kunne se det i virkeligheden: At her stod vi midt i Hr. Gratis klare oktoberdag og på Hr. Gratis stige og plukkede alle Hr. Gratis æbler.

Og det måtte vi godt, for Han havde selv givet os lov til at låne det altsammen, lige så meget vi ville!!

Det boblede i een af fryd over den opdagelse. Og det hele føltes som rent og skært overskud nu, hvor jeg kunne se, at alle de dejligste ting, som vi kan dele med hinanden - de tilhører Hr. Grati. Og Han låner dem ud til højre og venstre.

Og det er da ærlig talt pænt af Ham!

Med andre ord:

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd,
Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,
Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed!

Amen

Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk