Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag den 10. oktober 2004

18. søndag efter trinitatis

Jesus sagde: "Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.

Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen."

Joh 15,1-11


Rundt om i mange hjem hænger der - eller hang der måske oftere førhen - et billed af et stamtræ.

Flot broderet med fine sirlige sting; navne og årstal for de vigtigste begivenheder i slægtens historie: fødsel og død og ægteskaber, -

Eller måske et håndtegnet billede, hvor familiens grene breder sig op mod himlen, videre og videre, med plads til nye børne- og oldebørn, og rødderne under det ægtepar der udgør slægtens grundstamme, slynger sig ned i jorden og fortaber sig i fortids muld.

Sådan et stamtræ kan man godt dvæle ved længe. Barn som voksen.

Dén kvist er jeg altså, ved siden af mine søskendekviste, grenen er mine forældre og mine fætre og kusiner er lige rundt omkring.

Som barn kan det måske godt svimle lidt for én, at man sådan bare er en lille bitte kvist ved siden af så mange andre - at der har været så mange forud for én.

Livets skrøbelighed og tilfældighed kan blive helt visuel. Tænk om nogen havde beskåret træet - ikke nødvendigvis lige ved min kvist - men et sted i fordumstid, et sted helt inde ved stammen, da den store sidegren blot var i sin vorden?

Så ville med eet lille snit en hel gren af familien have været forsvundet.

Stamtræer minder os om at vi kommer af noget, vi hænger sammen med slægten på godt og ondt - ens eget æble er måske endda slet ikke faldet så langt fra stammen, som man engang havde ambitioner om.

Et stamtræ giver os syn for sagen: Vi svæver ikke frit i luften, vi er ikke vores egen opfindelse.

Vi er villede af nogen.

Og løfter man så blikket fra sit eget lille stamtræ, og ser på menneskehedens stamtræ, så er vi også dér villede af nogen.

Helt tilbage til de allerførste tider, da Gud besluttede at skabe lyset og livet og verden og mennesket til at tage sig af det hele.

Da Han plantede det første Livets træ, til at give næring til det hele.

Dét vi blev forment adgangen til, efter syndefaldet; efter at vi selv valgte det selvstændige og frie og afsondrede liv. Da vi huggede den gren over vi sad på, fordi vi ville selv, og troede vi kunne selv, klare os uden Gud.

I dag siger Jesus: "Jeg er det sande vintræ", og dermed mener han at han er det livets træ, det træ, der virkelig er for grenene som et træ skal være: giver dem saft og liv, så de trives og bærer frugt.

Han siger til os, til sine disciple: "bliv i mig, for skilt fra mig kan I slet intet gøre."

Det sjove er at han pålægger os ikke at bære frugt. Han siger ikke at vi - under trussel om beskæring - skal gå hen og gøre gode gerninger, lade vores kristenliv sætte frugt, men han siger blot at vi skal blive i Ham, sådan som grenene skal blive på træet.

Gør vi det, kommer frugten af sig selv.

Og det er jo på én gang fantastisk; vi kan ånde lettet op - hvis vi altså hører til dem, der lever i angst for dommedag og vingårdsknive - der kræves ikke noget af os, det er ret beset ikke vores frugt vi skal sætte, det er træet, der sætter den gennem os.

På en gang fantastisk, men så dog også foruroligende alligevel.

For i Jesu ord er der en meget alvorlig tone af afhængighed.

Vi er afhængige af Kristus som grenene af træet, udenfor er der intet andet end død.

Vi er udleverede til Gud, som grenene til vingårdsmandens kniv.

Vi hører at det er en fortabelse at blive kastet ud som en afskåren gren og visne;

Og det foruroligende ved det er jo netop at dette selvstændige, frie, private og adskilte liv, det er lige præcis det, langt de fleste af os tror er lykken, det vi faktisk stræber efter at leve.

Det vi vil, det vi tror er liv, kalder Jesus visenhed og fortabelse.

Og så er det faktisk ikke så let alligevel. Eller måske skulle man sige at det er fantastisk svært og fantastisk let på én og samme gang.

Det fantastisk svære for os, det er at blive i Kristus, sådan som vi ved dåben er blevet indpodet i Ham.

Det svære er at være en gren, der lever i afhængighed, og sætter andres frugt.

For vi vil stadig selv. Syndefaldet er ikke noget man kan klandre to fordumspersoner for; det lever og trives også i os - vi vil sætte vores egen frugt.

Vi vil gerne gøre gode gerninger, gerne gøre os fortjente til ikke at skulle beskæres, men vi vil gøre det selv.

Det svære er i virkeligheden at det er så let. Bare bliv i mig, siger Jesus.

"Den, der bekender, at Jesus er Guds søn, i ham bliver Gud, og han bliver i Gud.", sagde Johannes. Og det er jo let nok; at bekende at Jesus er Guds søn.

Det svære er at det er en gave, vi får for intet.

For vi har fået det hele foræret dengang Jesus gav sit liv for os.

"livstræet skyde af korsets rod!", som Grundtvig digtede det i salmen: "du som går ud fra den levende Gud"

Vores livets træ er skudt op på Golgatha. Og vi får afvide at det personligt gælder hver enkelt af os, når vi døbes, og med navns nævnelse bliver podet ind på livets kilde, Jesus, det sande vintræ.

Dengang - om vi altså blev døbt som spæde - gjorde vi ikke noget for det, vi anstrengte os ikke for at sætte frugt. Og det var lige præcis som det skulle være.

Vi tog imod det, som den enorme gave det er; uden at spekulere over hvad vi kunne give igen.

Det svære er at holde os selv fast på det. Det svære er ikke at forsøge at bringe regnskabet i balance, så vi synes vi selv har fortjent vores liv og vores dåb, så vi får betalt hvad vi skylder.

Det svære er at opgive osselv, og lade Kristus leve i os, således at vi kun er til i sammenhæng med Ham.

Virkelig forstå omfanget af at vi i dåben er genfødt til et liv i Kristus, genfødt til at være en sidegren på livets træ, og bære hans frugter.

For sådan bliver jo alt taget fra os. Det vi kalder vores eget, vores liv og vores død, og i stedet får vi Kristus: hans liv og hans død og hans opstandelse.

At blive i Kristus er hele tiden at blive modsagt. At blive sat på plads, hver gang vi vil væk, og vil selv.

At blive i Kristus er at være fuldkommen udleveret til livet med Gud og med vores næste; det Jesus her kalder den fuldkomne glæde.

Den glæde kan vi godt leve i; ikke ved at være gode eller dygtige eller dydige, men ved at høre Ordet, og bekende at Jesus er Guds søn.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk