Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag den 14. november 2004

23. søndag efter trinitatis

I sin undervisning sagde Jesus: "Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange gevandter og lade sig hilse på torvet og sidde øverst i synagogen og til højbords ved fester. De æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. De skal dømmes så meget hårdere."

Og Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget. Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter af et par øres værdi. Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: "Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af."

Mark 12,38-44


Bibelens tekster i dag, handler alle sammen om forholdet mellem tro og livsførelse.

Både Det gamle testamente, Paulus og evangeliet i dag, er enige om at mene, at det simpelthen ikke er godt nok, hvis man tror man kan opføre sig som det passer én, og så hyklerisk søge til Herrens tempel, eller bede længe for et syns skyld, alt imens man i virkeligheden æder enker ud af huset.

Nej, troen skal have konsekvenser for livsførelsen. Det skal trækkes frem i dag;

Ikke nødvendigvis fordi at vi skal "bankes på plads", med truslen om straf, hvis vi glemmer vores far i himlen, og gør det jordiske til vores afgud.

Det er ikke truslen om straf, der skal forkyndes; det er ikke den, der skal få os til at huske på vores himmelske borgerskab.

Men det skal tværtimod glæden, den glæde der kommer af troen og virkelig har konsekvenser for livsførelsen, fordi den giver os mod til at turde leve med kærlighed til næsten, fordi vi er grebet af Gud.

Tro er glæde og overskud til at dele med andre, selv dér, hvor der ikke er noget at dele af.

Derfor skal vores opmærksomhed også ledes hen på den fattige enke ved tempelblokken. - kirkebøssen ved templet i Jerusalem.

Hende, der absolut ikke havde til dagen og vejen, men alligevel gav de sidste skillinger hun ejede, til andre.

For nok havde hun ikke overskud i økonomisk forstand; hun gav ikke af sin overflod, som Jesus sagde, men hun gav af sin fattigdom, fordi hun havde overskud og overflod på en helt anden måde.

Hun havde nemlig tro.

Fast tillid til at Gud nok skulle sørge for hende selv om hun gav det sidste hun ejede væk.

Og man må vel så - måske med misundelse i stemmen - spørge sig selv: hvor kommer den dog fra?, denne livsbekræftende glæde, denne ubekymrede tillid til dagen imorgen, denne overstrømmende gavmildhed, der kan få en ludfattig enke til at give det sidste hun ejer væk?.

Endda ganske ydmygt, uden der skulle blæses fanfare, og uden at nogen - andre end Jesus - lagde mærke til det.

Ja, enkens glæde og tillid og offervillighed kommer af troen. Troen på at hun er set og elsket af Vorherre selv som lige netop dén fattige enke hun er.

Det giver hendes overskud.

Meget - også i vores verden i dag, drejer sig om at blive set.

Et af vores modeord er ordet "Synliggørelse". Det betyder at det er vigtigt at blive set, det er vigtigt at der er fokus på dén befolkningsgruppe man selv tilhører, det er vigtigt at de problemstillinger man selv er optaget af også optager andre.

Ældre - unge - børnefamilier, alle befolkningsgrupper kæmper for at blive synliggjort.

Også kirken vil gerne synliggøres, så vi ikke drukner i strømmen af andre religiøse tilbud.

Og præster skal være bedre til at håndtere pressen, så vi rigtig kan få fortalt hvor meget arbejde vi egentlig laver og hvor gode vi er til det.

Ja, det gælder ikke kun præster, det samme kunne man sige om alle erhvervsgrupper: de skal synliggøres, for at få mere i løn, for at være agtede i det offentlige rum.

Det spiller en kolossal rolle i dag: at blive set.

En afart af den problemstilling er selvfølgelig alle disse "berømt for en aften"-programmer, hvor studieværter kan få almindelige mennesker til at gøre de underligste ting, bare for at være på; for ikke at blive sendt hjem, væk fra kameralinsens øje, ud i mørket og glemslen.

Det kan ind i mellem virke helt arketypisk. Som om vi var en kæmpe søskendeflok, der med alle tænkelige midler konkurrerer om forældrenes opmærksomhed og kærlighed.

Blot med den forskel at vi - for størstedelen af os - har skrottet forældrebilledet - vores Far i himlen - og nøjes med at kæmpe om hinandens opmærksomhed.

Måske ligger det så dybt i os, måske vi har en "urbevidsthed" i os?, at dén unge i kuldet, der altid bliver overset, den går til og bliver snuppet af ulven i en sen nattetime.

I al fald er ønsket om synliggørelse tilsyneladende et fænomen, der altid har eksisteret.

Jesus skælder ud på de skriftkloge; de vil - om nogle - synliggøres: lade sig hilse på torvet og sidde til højbords, alt imens de altså æder enker ud af huset.

Men så er der også én, der ikke prøver på at synliggøre sig selv.

Enken ved tempelblokken med sine småmønter.

Hun er netop den, der ikke prøver at synliggøre sig selv - den, der ret beset ikke har noget at synliggøre sig med, men som alligevel så sandelig er set af Jesus.

De, som ydmygt føler sig overset af de toneangivne, af verdens trendsettere, de skal i dag have afvide, at de sandelig er sete af Gud.

"Det som verden overså
Så Guds øje netop på.
Gud har set det oversete,
Det var det, som dengang skete!"

Så kort kan Johannes Møllehave digte om evangeliet.

"Gud har set det oversete, det var det, som dengang skete!"

Enken vidste det godt, ellers havde hun aldrig haft overskud til at give sine sidste skillinger væk.

Hun vidste at hun var set og elsket af den Gud hun troede på, og det gav hende glæde og overskud.

Og tør vi nu også stole på det - synes vi det lyder troværdigt nok at det skulle forholde sig sådan, så kan vi faktisk leve vores liv og passe vores arbejde uden bekymring for om vi nu også bliver lagt mærke til eller ej.

For så ved vi hvor troen kommer fra. Fra tilsagnet om at også vi er sete og elskede og tilgivet som præcis dem vi er.

Og så kan vi leve vores liv uden den opslidende kamp om opmærksomhed og synliggørelse. Uden at være nødt til at lade sig hilse på torvet og æde enker ud af huset.

Uden angsten for pludselig ikke at blive placeret ved højbordet mere, eller blive sendt hjem fra det realityshow man er med i. Uden angsten for mørket og glemslen.

For så viser det sig jo, at mørke og glemsel er intet andet end noget vi bilder os ind.

Selv i mørket skinner Guds lys, og selv i verdens glemsel ser Gud os og husker på os og er os nær.

Det vi fejlagtigt tror er mørke og glemsel, det viser sig at også dér leves livet. Og så er der ikke noget at frygte mere.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk