Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag den 21. november 2004

Sidste søndag i kirkeåret

På den tid tog Jesus til orde og sagde: "Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let."

Matt 11,25-30


"Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder. Kom til mig, og jeg vil give jer hvile."

Ja.

Det kunne der godt indimellem være brug for: Hvile for vores trætte sjæle.

For noget tid siden kunne man i avisen læse at vi danskere sover, og generelt hviler os alt for lidt.

Vi var den nation i europa, der brugte mindst tid på at sove i gennemsnit. Faktisk kunne vi godt have brug for op til en hel times søvn mere hver nat.

Især teenagerne kunne - det var rigtig galt med dem - de blev revet ud af den livsnødvendige REM søvn i tide og utide fordi de aldrig slukkede for mobiltelefonen, og dermed blev vækket at bibbende SMS beskeder.

Men det er jo da et faktum at døgnet har 24 timer. Det gælder for os alle sammen. For de fleste af os gælder det også at vi bruger ca. 8 timer hver dag på at arbejde, og så har vi altså 16 timer tilbage til - idelt set - at slappe af i.

Der skulle være rigeligt tid til at sove.

Men slappe af - det gør vi bare ikke.

Når vi kommer hjem fra arbejde, og lige har fået ordnet det praktiske med lidt rengøring og børneafhentning og indkøb og madlavning, ja så går det da for alvor først rigtig løs.

Så styrter vi til forældre møder, til fodbold og håndbold, vi bygger samtalekøkner og udestuer, planlægger ferier og fester, og inviterer venner og familie.

Og hvis vi ikke gør det selv, så kører vi vores børn. De skal både til ballet og klaver og karate og kunstforståelse, så der er nok at se til, og der er indimellem dage hvor vi slet ikke synes vi ser dem - i hvert fald ikke for hvad de er.

Og når vi så ikke kan få tid til det hele, når døgnets 24 timer ikke slår til, ja, så multitasker vi.

Kvinder skulle efter sigende være fabelagtige til det.

Vi kan både stryge tøj og læse lektier med børnene på én gang, samtidigt med at vi lige får rørt i gryden en gang i mellem så maden ikke brænder på.

Vi kan tjekke e-mailen mens vi ordner vasketøj og kigger fjernsyn.

Og på motorvejen går det derudad med 140 i timen, mens man spiser en burger fra Mcdrive og lige skruer lidt ned for bilradioen så man kan høre hvad det er den anden siger i mobiltelefonen.

Der er fart på. Mange mennesker overkommer det utroligste i løbet af en dag.

Nogle overkommer også - som vi har gjort det i dag -at lægge vejen indenom kirken.

Og så får vi da et chock! For her er tempoet rigtignok noget anderledes. Her tvinges vi til at sidde stille en hel time. Måske er man kommet lidt i god tid og skal endda sidde 10 min. og vente på at gudstjenesten går i gang.

For den går først i gang når den skal. Først skal klokken blive hel, og så skal der ringes med klokkerne og så skal vi have bedeslagene. Og de tager den tid, de nu tager.

Vi tvinges ned i tempo. Tvinges til at give slip på vores egne gøremål og planer og foretagsomhed og lægge os ind under gudstjenestens egen rytme.

Her multitasker vi heller ikke. Jeg har aldrig set nogle sidde og strikke, eller snakke i mobiltelefon på kirkebænken.

Præsten står ikke lige og skriver sin indkøbsseddel under salmerne, og selvom man måske forsøger utålmodigt at stemple med fingeren på salmebogen, som en anden fjernbetjening, ja så ved vi jo godt, at det aldrig lykkes: den kedelige præst forsvinder ikke.

Her bliver ikke zappet til noget mere spændende.

For her i kirken tillader vi os at tro på at det, der er blevet talt om i 2000 år, stadig er værd at tale om.

Her tror vi på at Gud og det at være menneske faktisk ikke har ændret sig en tøddel.

Her er ret beset ikke sket noget nyt siden kirken blev bygget.

Det kan være voldsomt irriterende at kirken er så langsom og gammeldags. Det kan være næsten ulideligt at sidde på bænken og ikke kunne komme til at gøre noget, men være tvunget til bare at sidde.

Men, det kan jo også være befriende.

For her er der lov til at geare ned fra 5. gear og få sænket skuldrene, så de kommer tilbage på deres plads. Her har vi lov til ikke at skulle noget som helst overhovedet, andet end bare at være menneske.

Det kan være som et dybt suk, der kommer helt nede fra maven, og som gør at alle ens "indre tandhjul" stille og roligt falder i hak igen.

"Kom til mig alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder".

Det er et løfte til alle os, der bekymrer os for dagen i morgen, bekymrer os for om vores børn får lært det de skal, for at kunne klare sig i livet, bekymrer os for hvad vores venner og familie tænker om os, hvis vi stadig bor i en saneringsmoden gammel rønne.

"Kom til mig, alle I, som slider Jer trætte" - måske er det helt unødvendigt med nye samtale- og udekøkkener.

Måske er det vigtigere at give sig tid til at være menneske.

Måske er det vigtigere at give sig selv ro til at "lytte bagud" til den store stemme, der fortæller os om hvad livet er.

For hvis vi lytter længe nok til Jesu ord, og lytter sådan at vi ydmygt lægger øret til, da vil vi høre en undertone, som røber for os, hvad de kloge aldrig har sagt og aldrig har set, nemlig at klogskabens modsætning ikke er dumhed, men kærlighed.

Derfor kunne Jesus i dag takke sin far, at han havde skjult det for vise og forstandige, men åbenbaret det for umyndige.

De vise og forstandige - denne verdens kloge hoveder - har altid deres egen dagsorden. De "snitter" selv det åg, - den træbjælke at lægge over skuldrene - de vælger at bære deres byrder med.

Men umyndige får det hele givet, for umyndig er man i særdeleshed i kærlighed.

I et godt ægteskab er der ingen af parterne, der har magten. Der er nemlig ingen, der har nogen magt overhovedet, for man ved at ens liv ligger i den andens hånd.

Kærligheden umyndiggør én. Men den åbenbarer også hjertet en himmel.

De umyndige får Jesu åg at bære på. Og hans åg er godt og hans byrde er let.

For åget er hans tro, som vi låner af, når vi ikke selv kan finde tro og tillid til dagen i morgen.

Når de byrder der virkelig er byrder tynger os til jorden og vi ikke synes vi kan mere.

Når udsigten til - på denne sidste søndag i kirkeåret - at skulle møde et helt år mere med arbejde og sorg og længsel og smerte gør os trætte og modlæse på forhånd, ja så får vi afvide at det er lykkedes, evangeliet er forkyndt, Guds rige er virkelighed!

Det kan vi hælde vores trætte hoveder til og låne af hans tro til at lægge på vores skyldre, så vi kan bære hvad der måtte komme.

Og med løftet om det, kan vi vist godt tåle endnu et år.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk