Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 28. november 2004

1. søndag i advent

Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: "Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage." Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:

"Sig til Zions datter:
Se, din konge kommer til dig,
sagtmodig, ridende på et æsel
og på et trækdyrs føl."

Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte:

"Hosianna, Davids søn!
Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
Hosianna i det højeste!"

Matt 21,1-9


"Se din konge kommer til dig"

1. søndag i advent - ja hele adventstiden - er præget af forventningens glæde. Både i kirken og udenfor kirken.

Vi hører de fantastiske tekster fra det gamle testemente. Esajasprofetierne - i dag fra salmernes bog om hvordan portene skal løfte deres hoveder, så kongen, - den længe ventede - kan drage ind. Det er nemlig snart han kommer: natten er fremrykket, dagen er nær! Som Paulus skriver.

Vi glæder os, vi venter. På messias, på at det skal blive jul, på at få julemad og julegaver; i det størrer perspektiv venter vi på at alt skal blive godt igen.

Engang skal han komme; ikke bare til jul, som et lille barn, og som han gør det hvert år, men engang skal han komme - menneskesønnen fra himmelens skyer - og skabe retfærdighed på jorden.

Da skal hvert udgået træ skyde igen, hver rynke glatte sig, rejse sig det faldne mod, rinde let uroligt blod, frygt og sorg forsvinde!

Den dag som rummer al vores forventningsglæde, den herlighedens dag, der kommer engang, hvor himmel og jord bliver nye igen.

Det er hvad man i kirken kalder det eskatologiske håb. Håbet for hvad der skal ske engang - til de sidste tider.

Det er et smukt og godt og kristent håb at have, og det er dejligt at forkynde om.

Jeg læste en prædikant, der engang skrev, at håbet om himlens herlighed altid har skabt blanke øjne hos lyttende mennesker, fordi man deri finder et øjebliks lindring for hverdagens tynge og tryk.

Og det kan vi alle indimellem have brug for.

Alligevel, forekommer det mig, er dét at lade sig spise af med kun halvdelen af dagens evangelium.

Ikke fordi der er noget galt med forventningens glæde, med det eskatologiske håb, men det er på en måde næsten for "pænt" bare at henlægge hele herligheden til engang i fremtiden.

Og hvad er det så egentlig vi får at høre og at se i dag?

"Se din konge kommer til dig!" Jesus rider ind i Jerusalem som en konge. Og SE - han gør det i dag!

Det er det provokerende ved evangeliet. Det gør fremtid til nutid: "Se, din konge kommer til dig" - nu, i dag.

Også hos jøderne var der dengang enorme forventninger.

Ikke om at det skulle blive jul, forstås, men om at den sejrrige konge skulle drage ind i Jerusalem og smide romerne på porten og oprette det samme kongedømme og de samme gode tider, som de huskede fra deres elskede kong David.

Jødernes messias, den af Gud salvede konge, davidsætlingen, der skulle få Guds velsignelse til igen at strømme ud i hele Israel. Han var længe ventet.

Og den dag skete det altså! Jesus blev hyldet som en konge, da han red ind i Jerusalem på sit æsel.

Og jeg er sikker på, at det var ganske bevidst, det med æslet. Også Jesus kendte sit folks forventninger og gamle profetier, så han vidste at "kongen skulle komme, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl."

Den dag - som i dag - opfylder Jesus profetien, den dag gjorde han med et slag jødernes fremtid til nutid, som han i dag gør vores fremtid til nutid.

Og det er i grunden meget provokerende.

Dengang kostede det ham livet.

For ikke nok med at Jesus undsagde jøderne deres mulighed for at sidde i synagogen med blanke øjne og blive trøstet med fremtidig himmelsk herlighed, så undlod han jo også at opfylde drømmene om fremtiden, sådan som de havde forestillet sig dem.

Han var ikke den sejrrige konge, der brød romernes magt. Ikke sådan lige at se, i hvert fald.

Den skuffelse kostede ham livet en uge senere, hvor man må forestille sig at det var den samme menneskemængde, som palmesøndag havde råbt: "Velsigned være han som kommer, hosianna i det højeste", der nu - langfredag - råbte "korsfæst ham, korsfæst ham".

For man kan finde sig i meget, og man kan tåle meget, men ikke at få sit håb taget fra sig.

Sådan har vi det også i dag.

Præster, der forkynder at "udover os og vores virkelighed er der intet. Lykkes gudsriget ikke ved os, lykkes det aldrig", sådanne præster vil vi have fjernet fra kirkenes prædikestole.

Og med rette, mener jeg. Man skal ikke tage håbet fra nogen, for det ville være usandt at gøre dét.

Håbet er et reelt håb, til en reel virkelighed, som vi kan regne med engang sker.

MEN, man skal heller ikke snyde sig selv eller andre for at se på nutiden. For det sker jo også for os i dag. Også for os er tiden inde nu.

"Se din konge kommer til dig" I DAG og HVER DAG!

Dengang i Israel og i dag på nordfyn. Tiden er inde nu.

Og det er altid farligt når tiden "er inde". For så træder dagen i dag frem for vort blik i al dens fattigdom og novembermørke, og spørgsmålet må nødvendigvis være: er det virkelig sådan tiden er når tiden er inde? Er denne dag en nådens dag? Det kan vi i hvert fald ikke se.

Nej, det kan vi ikke se, lige så lidt som folkemængden i Jerusalem kunne se det; men netop derfor viste Jesus dem det. Det de kunne sige sig selv, behøvede han jo ikke fortælle dem.

Derfor når hans ord også os i dag, som et budskab om det, vi ikke kan sige os selv: nemlig at dagen i dag er en nådens dag.

Håbet opfyldes også i dag. Fremtiden sker lige nu.

Man kan da ikke kalde det her herlighed?, siger én og anden måske.

Nej, det påstår jeg heller ikke dagen i dag er, men det gør Han.

Han ser herligheden lige nu, midt i vores liv. Dagen i dag er lige præcis som den skal være.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring