Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag den 5. december 2004

2. søndag i advent

Jesus sagde: "Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig."

Og han fortalte dem en lignelse: "Se på figentræet og alle de andre træer. Så snart I ser dem springe ud, ved I af jer selv, at sommeren allerede er nær. Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær. Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker. Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.

Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen."

Luk 21,25-36


Da de havde gået lidt, sagde Jakob: "Hvad holder du allermest af at bestille, Plys?"

"Ja", sagde Plys, "hvad holder jeg allermest af....."

Og så gik han i stå og måtte tænke sig om. For ganske vist var det forfærdentligt rart at spise honning, men der var et øjeblik lige før man begyndte at spise, som var bedre, end når man var begyndt. Men han vidste ikke, hvad man skulle kalde det.

Se, det var en lille samtale fra Peterplys-bogen om det at glæde sig.

Peter Plys kender det; han kender øjeblikket lige før.

Dét, der for så vidt er tomt, men dog alligevel allerede fyldt.

Der, hvor intet, men også alting sker.

Øjeblikket lige før poten stikkes ned i honningkrukken, lige før pakken i det fine papir lukkes op, dét fortættede øjeblik hvor dirigenten løfter taktstokken, så alle holder vejret og næsten synes man på forhånd kan høre, hvad der kommer.

På en måde kan man godt hævde at Peter Plys ved, hvad det vil sige at holde advent.

For advent er også øjeblikket lige før.

Og han kan godt lide det. Øjeblikket før er faktisk bedre end den rigtige glæde; forventningens glæde er den største.

Men nu er Peter Plys jo en plysbamse, og historien skrevet til børn.

Anderledes ser det ud for evangelisten Lukas.

Han skriver også om øjeblikket før, om adventstiden, men i en noget alvorligere kontekst.

Han skriver om vores verden som øjeblikket før dommedag.

For det er jo hvad advent er. Forventningen om, længslen efter Herrens komme.

Hvor vi normalt tænker på advent, som forberedelsen til jul - forventningens glæde over fridagene og gaverne, så ligger der jo også i adventstiden implicit tanken om dommedag.

Når menneskesønnen kommer i en sky med megen magt og herlighed, så kommer han for at dømme levende og døde, som vi siger det i trosbekendelsen.

Og dommedag er selvfølgelig anderledes alvorligt end en honningkrukke, og Lukasevangeliet er heller ikke skrevet som godnatlæsning til børn, men til voksne mennesker, der kender til både fryd og glæde OG angst og fortvivlelse.

Adventstiden - øjeblikket før - er ikke nødvendigvis den bedste af alle tider.

Den er også foruroligende og angstfyldt, sådan som liv er, når det leves af helt almindeligt levende mennesker.

Mennesker der ikke sløver sig selv og sit hjerte med svir og drukkesskab og dagliglivets bekymringer.

For det er ellers hvad vi kaster os over, for at holde os livet på afstand. Vi kan flygte fra vores eksistentielle angst i arbejde eller i druk - eller i begge dele.

Men det skal vi tage os i agt for, for det er ikke en ret måde at leve livet på, endsige at omgås angsten for dommedag på.

For jeg vil påstå at den angst lever vi alle sammen med.

Måske ikke så meget den kosmiske forestilling om verdens undergang: med havets og brændingens brusen og himlens kræfter, der skal rystes, for - hånden på hjertet - så tror jeg ikke der er mange, der i ramme alvor forestiller sig at dét kan ske i morgen eller i overmorgen.

- skønt jeg hørte at en præst på Koldingegnen troede at nu var det nu, den 3. november i år, da fyrværkerilageret gik af med et brag!

Men nej - ikke mange går og frygter en kosmisk verdensundergang lige om hjørnet.

Ganske anderledes ser det ud med vores individuelle verdensundergang.

Døden, angsten for at alt bliver taget fra én, angsten for at min verden bryder sammen. Den er anderledes påtrængende, og følger os som en skygge livet igennem.

Vi ved at livet er skrøbeligt. Og hvordan lever vi med den viden?, hvordan håndterer vi angsten for vores individuelle dommedag?

Helst taler vi sikkert slet ikke om det. Der er jo også alle dagliglivets bekymringer at tage sig af .....

Men faktisk tog radioens P1 sidste mandag temaet dommedag op.

Det var i programmet "mennesker og tro".

Der var samtale med forskellige kirkelige personer, der næsten alle - læg, som lærd - sagde, at dommedag, den troede de skam ikke på.

"Gud var ikke en ond og nøjeregnende gud, man skulle frygte for, men kærlig og tilgivende." - var argumentet.

Og det er jo rigtigt nok; det er derfor vi værger os imod at skulle tale om dommedag, for vi vil ikke dømme nogen mennesker "ude", og vi vil slet ikke konfronteres med vores egen angst for selv at være udenfor.

Men det, som ingen af de spurgte i programmet nævnede - og som faktisk undrede mig lidt - var at man nu godt kan have en dommedag OG en kærlig og tilgivende Gud.

Dom medfører ikke altid straf. En dom kan da også være en frifindelse.

Dommedag hedder netop ikke "fordømmelsens dag", men det mere neutrale "dommedag".

"Ret jer op, og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig" - siger Jesus i dag.

Det er ingen trussel.

Ligger det ikke tværtimod gemt i tanken om dommedag, at det er dér Guds rige skal komme?

At noget nyt ikke kan komme til før det gamle forgår?

Uden sammenbrud af den gamle verden, ingen ny verden.

Er det kristne budskab ikke at vores skyld netop er sonet, at vi er tilgivet? Han har gjort fyldest for alle vore synder, som det hedder i bortsendelsesordene når vi holder altergang.

Så dommedag er ingen trussel. Men dommedag er at Riget og magten og æren er Guds og ingen andens. Det er Hans ret at afsige dom.

Den eksistentielle angst - angsten for vores verdens sammenbrud - dækker over en uudtømmelig kilde af tro. For troen er angstens modsvar.

Det er gennem dommedag at gudsriget bryder frem, det er gennem sammenbruddet af det gamle, at noget nyt kan ske.

Troen gemmer sig i angstens pine.

Frygt ikke, tro kun!

Jeg vil gerne slutte med at citere fra et digt, skrevet af den norske forfatter Finn Bjørnseth, da han lå dødsyg og dødsangst og kæmpede med sin tro.

Han oplevede sygdomstiden som en slags "advents-tid" og oplevede også at jule-glæden og -freden brød igennem.

Han skriver sådan her:

"det skete ikke i Betlehem,
mens Kvirinius var landshøvding i Syrien,
det var i et lille blåmalet
ganske almindeligt rum,
en seng, et bord og en hvid stol,
der var ingen hyrder eller engle,
men en tynd lysstråle,
trængte gennem huden og ribbenene,
og ind i hjertet
pludselig vidste jeg alt det,
jeg før bare havde prøvet at forstå,
barnet sagde:
sådan er jeg født,
gang på gang,
årtusinde efter årtusinde,
jeg er alt i alle,
Ordet, sandheden, vejen og livet,
den, som ta'r imod mig,
her og nu,
er blevet en del af evigheden..."

Amen.

Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk