Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Lørdag den 1. januar 2005

Nytårsdag

Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.

Luk 2,21


Vores liv har en begyndelse og en ende. Begyndelsen kender vi - eller vi har fået den fortalt. Vi kender tidspunktet for den. Og vi er hver for sig og sammen i færd med at fortælle vores livshistorie.

Hele tiden på vej, hele tiden i færd med. Der føjes dag på dag til historien, og hvor vi er henne i den, og hvornår den ender, kan vi ikke vide.

En dag er den dog skrevet færdig og bliver sat på hylden. Gravstenen er som en bogryg - den giver en titel: Et navn og to årstal - en begyndelse og en slutning.

Men hvad der er indholdet, omdrejningspunkterne i livet fortæller stenen ikke.

Måske ved de der elskede os, hvad det hele drejede sig om. Måske ved kun Gud det.

Men gravstenen fortæller alligevel noget om vores liv, for de to årstal på den knytter vores liv og vores navn sammen med et andet navn.

På alle gravstenene herude på kirkegården - og en dag også på vores egen - står Jesu navn.

Der står: "Dette menneske levede i det og det tidsrum mellem to årstal, der er regnet ud fra Jesus".

Jesus er det skjulte omdrejningspunkt for alle, både de levende og de døde.

Det er i Jesu navn vi lever vores liv, og det er i hans navn vi nu er gået ind i et helt nyt år.

Det har vi gjort med kirkeårets absolut korteste evangelielæsning.

Én eneste sætning, hvor vi får afvide at Jesus, - som enhver god lille jødisk dreng, - blev omskåret da han var 8 dage gammel og i den forbindelse blev navngivet Jesus.

Det er ikke meget - men denne ene sætning indeholder alligevel to vigtige oplysninger:

Dels at Jesus blev omskåret; dvs. at Jesus var jøde.

Dernæst at han kom til at hedde Jesus.

Navnet Jesus vender jeg tilbage til.

Omskærelsen er en stor selvfølgelighed for Lukas, så det bliver bare lige nævnt, sådan i forbifarten, at naturligvis skulle også Jesus omskæres, som enhver rettroende jøde bliver det.

"Frelsen kommer fra jøderne", sagde Jesus til den samaritanske kvinde ved Sykars brønd.

Og det er også hvad der gang på gang er blevet forjættet os i det gamle testamente: at det var til Abraham løftet blev givet.

Det var hans slægt, der var det udvalgte folk, fra ham skulle belæring og velsignelse udgå til alle folkeslagene,

"I dig skal alle jordens slægter velsignes.", sagde Herren til Abraham, dengang han brød op og vandrede mod det forjættede land.

Så det er vigtigt at Jesus var jøde.

Han er jo netop den velsignelse der udgår til alle folkeslagene.

Og så kom Jesus altså til at hedde Jesus. Det navn er også interessant, for det er givet af Gud selv; Englen, der kom til Maria på bebudelsesdag og fortalte hende om de kommende begivenheder, kunne også fortælle hende at hun skulle give barnet navnet Jesus.

For Jesus betyder "frelser".

Når Gud kommer til sit folk, kommer han som frelseren.

Ikke som hævner eller dommer eller revser, men som frelser.

Jesus er frelseren; og frelsen kommer fra jøderne.

Det er hvad denne korte evangeliesætning vil slå fast for os i dag, nytårsdag.

Det er meget almindeligt at man her til nytår bliver lidt eftertænksom og lidt sentimental måske, og ser tilbage på året der gik: fik man nu set, det man ville - Fik man hørt sin melodi?

Hvad skal laves om til næste år? Hvad er ens frygt og hvad er ens forhåbninger?

Måske viser det sig, at det faktisk er noget småt med forhåbningerne!

Hvad har man egentlig at håbe på, når man måske allerede har levet 1/2 eller 2/3 af ens liv?

Måske viser det sig, at de fleste af ens tanker flyver bagud i tiden, og ikke fremad, fordi fremtiden er usikker og uigennemskuelig.

Fortiden derimod er - i sagens natur - fortrolig og velkendt.

Man kan dvæle ved de lyse og gode minder, som de fleste af os da heldigvis også har, og så kan man forsøge at komme lidt hurtigt over de mere ubehagelige minder.

Problemet er bare at det sidste næsten aldrig lader sig gøre.

Lykkelige! - men også sjældne - er de mennesker der virkelig ærligt formår kun at tælle de lyse timer!

For alle os andre er det svært ikke at blive hængende i fortiden, og lade naget og mismodet og alt det utilgivne derfra glide med ind i fremtiden.

Derfor har jeg lyst til at trække Paulus frem i dag.

I sit brev til Filipperne skriver han i kap. 3 at de skulle tage og gøre ligesom han: nemlig at "Glemme hvad der ligger bagude, og strække sig frem mod det, der ligger forude;"

"Jeg", skriver Paulus, "jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus."

Sådan kan et troende menneske sige.

Han kan forlade sig på troens glemsel.

Fordi tro er at kunne lade fortiden ligge, og række efter det, der forfra kalder på os.

Troen er at Gud i sidste ende skal blive alt i alle, og derfor får alt nødvendigvis en lykkelig slutning.

Så kommer livet til os forfra med sine gaver og opgaver, som vi må strække os frem mod i håb og tillid.

Måske synes vi det går ned ad bakke med vores eget liv; måske bliver verden mere og mere uoverskuelig.

Det kan ind i mellem være svært at være tilskuer til alt, der sker i verden; det var det i året, der gik, - særligt her mellem jul og nytår med den forfærdentlige katastrofe i sydøst Asien,- og det det vil det sikkert være i det år, der kommer.

Men vi må holde fast i, at ifølge med ham, der fødtes julenat, i Jesu navn går vi ind i det nye år med den tro, at vi nådigt må lade fortiden ligge og med glæde og forventning vende os mod fremtiden.

Et helt år ligger og venter, uberørt som nyfalden sne, der kan dække alverdens synder og tillade dem at glide ned i glemsel.

Går vi ind i det nye år ifølge med Jesus, i Jesu navn, kan det blive sandt, "hvad troende hjerter har fornummet: at jul gør lyksaligt nytår".

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring