Søndagens prædiken (Arkiv)
Søndag den 2. januar 2005Hellig 3 kongerDa Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: "Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham." Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: "I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:
>Du, Betlehem i Judas land,
du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster.
Fra dig skal der udgå en hersker,
som skal vogte mit folk, Israel.< "
Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: "Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det." Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.
Matt 2,1-12
Helligtrekongers dag er fra gammel tid slutningen på julen. I år falder H3kongers søndag meget tidligt, så julen er hurtigt overstået - den "rigtige" helligtrekongers dag er dog altid 6. januar.
Men nu er julen slut. Helt konkret er vi tilbage i stalden for at tage afsked med den lille familie og deres nyfødte søn.
Det gør vi med historien om de hellige tre konger.
Dvs. Mattæus selv nævner ikke noget om hvor mange de var, eller at de skulle have været synderligt hellige.
Han skriver at der kom "nogle vise mænd fra Østerland".
Traditionen har så senere tillagt dem antal og navne: Kaspar, Melcior og Balthasar, og endda - visse steder - forskellig alder og hudfarve.
De hellige tre konger kan altså ses som repræsentanter for alle folkeslag og alle aldre, der, ligesom de, burde komme til barnet for at tilbede det.
Ordet "vismand" er en oversættelse af det græske "magoi" - en mager, som det også hed i den gamle oversættelse af bibelen.
En mager er en stjernetyder. En af østens vidensskabsmænd.
Og evangeliet i dag fører os ind i et kulturelt og religiøst miljø, hvor stjernetydere nød stor agtelse.
De vise mænd var astronomer. De udforskede himmellegmerne og deres bevægelser, og i overensstemmelse med den tids forestillinger lagde de også noget religiøst i stjernehimlen.
De mente, at der var en sammenhæng mellem stjernernes bevægelser på himlen og begivenheder på jorden.
De var vant til at sidde i deres stjerneobservatorium og sysle med spændende videnskabeligt arbejde.
Men det interessante er, at de forlod deres behagelige og spændende hverdag for at begive sig ud på en farefuld færd til et fjernt land.
Hvorfor dog?
Ja, de havde jo en forestilling og en forventning om, at når en bestemt ny klart lysende stjerne dukkede op på himlen betød det, at så var der født en kongesøn i jødeland.
Måske kom stjernetyderne fra Babylon, hvor der stadig boede en del jøder, og her kan de have hørt om jødernes forventninger om en kongelig messias, der skulle herske over alle folkeslag.
De vise mænd var parate til at bryde op. Disse lærde videnskabsmænd med et godt og respektabelt arbejde og sikkert også familier, havde mod til at gøre et opbrud i deres liv.
Måske havde de en længsel i sig, som deres videnskabelige arbejde ikke kunne tilfredsstille?
I så tilfælde var de faktisk forbavsende moderne!
I løbet af de senere år er der jo sket en forandring med os, når det drejer sig om religion og åndelighed.
Der var engang, hvor det var moderne at være ateist, og gudsfornægter, men sådan er det ikke i dag.
I dag er det moderne at være troende.
Vi, der lever i vesten leder med lys og lygte efter noget at knæle for, noget at tro på; noget at give os fuldstændigt hen til.
For mange af os går retningen bare den stik modsatte, af de hellige tre kongers. Vi søger mod øst. De vise mænds stjernetyderi er igen kommet i højsædet. Og astrologi og horoskoper er kun overfladen af det religiøse isbjerg, der kommer sejlende til os fra øst.
Og så kan man spørge sig: Hvorfor søger vi dog med lys og lygte, når lyset allerede er kommet til os?
Kan vi måske slet ikke se lyset, fordi vi har vænnet os så meget til det?
Synes vi måske det skinner lidt for kedeligt, fordi det ikke længere har et strejf af det eksotiske over sig?
I den forstand er de vise mænd OGSÅ forbavsende moderne. De søgte væk fra deres eget, for at tilbede noget nyt i en helt anden kulturkreds.
Men pointen er ikke at enhver religiøs søgen kan være god som den er. At det kan være lige meget hvad den retter sig imod - at alle veje så at sige fører til Rom.
For det gør de ikke.
"Søger de ydmyge steder, i støvet for frelseren græder", siger Brorson.
Det er også børnelærdom at man skal ikke altid gå efter det, der funkler mest.
Det må sandelig have overrasket de vise mænd at skulle finde en nyfødt konge i en stald.
Ja, det overraskede dem jo så meget at de lige var indenom Herodes i Jerusalem for at spørge dér først. Det havde da også været mest naturligt.
Men nej - søger de ydmyge steder.
Så de vise mænd måtte videre til den lille flække til Betlehem, og om bagved og ud i en stald, inden de fandt hvad de søgte.
Og lige dér tror jeg traditionen gør ret i at de bliver til de hellige tre konger!
Det var De vise Mænd, der søgte, men idet de knæler ned og tilbeder barnet, da blive de til Hellige Konger.
For da lader de sig overmande af noget, der er størrer end dem, og deres visdom. Dér ser de stort på at de ikke fandt det, de søgte, i hvert fald ikke på den måde de søgte det. Dér overgiver de sig uforbeholdent til Vejen og Sandheden og Livet, der lå i al sin lidenhed i krybben.
De lod sig tiltale og de lyttede til det svar de fik. Og de drog deres konsekvenser: de vendte hjem til deres land ad en anden vej.
"Vi har og en ledestjerne, og når vi den følger gerne kommer vi til Jesus Krist", sang vi i lige i Dejlig er den himmel blå.
Stjernen lyser allerede. Det er Hans guddoms-ord, det klare.
Det skinner og funkler måske ikke så tillokkende og eksotisk, som man kunne ønske sig det.
Her hos os bliver det måske ikke fremragende og blændende, medrivende forkyndt hver søndag i storslåede og imponerende kirker for en opvakt og intens lyttende menighed.
Men - søger de ydmyge steder! - for det er faktisk dér man finder det bedst.
For om vi er vise videnskabsmænd eller små almindelige hverdagsmennesker - det er ikke det, der gør udslaget.
Det, der er det afgørende, er, hvordan vi forholder os til hans ord, når vi hører det.
Det, der gør de vise mænd til hellige tre konger og gør dem til forbilleder for os, det er, at de faktisk lod sig tiltale da de hørte ordet.
De aflagde al deres egen lærdom og visdom og deres medbragte forestillinger om hvordan en rigtig Gud skulle være, og rejste videre til Betlehem og knælede for barnet i krybben.
Gør vi også det - lader os tiltale - når vi er i kirke, og lytter vi virkelig efter den store stemme, der taler sit Ord herinde, ja så kan også vi drage hjem igen ad en anden vej!
Amen