Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 9. januar 2005

1. søndag efter helligtrekonger

Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: "Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige." Men han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?" Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem. Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem.

Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte. Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.

Luk 2,41-52


Man bliver vist aldrig rigtig for gammel, til at bekymrer sig om sine børn.
Ens børn vil - uanset hvor gamle de ellers er blevet - altid være ens "børn".

Jeg hørte engang om en meget gammel kone, der en dag sagde, at nu kunne hun endelig drage et lettelsens suk; nu havde hun fået den yngste af sine børn godt installeret på plejehjem.
Så kunne hun ånde lettet op og tage glad afsked med livet, for nu var der godt hånd om hendes børn.

Man kan altid bekymrer sig.
I disse dage er der endda nok at bekymre sig over; katastrofen i sydøst asien, og alle de forfærdentlige skæbner den har ført med sig.
Tanken om hvad det mon kommer til at betyde for den økonomiske hjælp til Afrika - bliver de mon glemt nu igen?

I går var der stormen herhjemme.
En i noget mindre målestoksforhold for naturkatastrofer, naturligvis, men det er som om verden og naturen for tiden "vender vrangen udaf".
Ikke opfører sig som den plejer, og det gør os selvfølgelig bekymrede og utrykke.

Og dertil kan man så altid lægge alle sine egne private bekymringer; dem, der kun har med én selv og ens egen familie at gøre.

Bekymringer er der nok af.
Og jo flere man har at holde af, jo mere er der at bekymrer som om.

Hvis ens barn er blevet væk fx, og man går og leder efter det, er det som om barnet bliver mindre og mindre som timerne går.
Til sidst kan man næsten vugge det i sine arme igen, af bare angst og uro.

"mit barn, hvordan kunne du gøre det mod os!" er også Marias bebrejdende spørgsmål til Jesus da hun og Josef endelig finder ham igen.
Mit barn!
Jesus er på det tidspunkt 12 år, og altså ifølge jødisk skik myndig.

Men bekymringen er der, som den altid vil være der for os almindelige jordiske forældre.

For "mit barn" kan Maria roligt sige. Hun er hans mor, men hvem er egentlig Jesu far?

Det er det lidt drilske spørgsmål evangeliet præsenterer os for i dag.
Vi er kun - stort set - lige trådt ud af stalden i Betlehem, og så skal vi præsenteres for faderskabssagen:
Hvordan er det nu det er med Jesus:
Jo, han er "mand i lys men dog Gud i løn".

Han er faktisk et gadekryds, som én af konfirmanderne foreslog i onsdags.
Han er Gud og menneske på én og samme gang.

Som et gadekryds, dog ikke halvt af hver, men helt af hver. Sand Gud og sandt menneske.

Hvem, der er Jesu far, og hvordan Han også er vores far, har faktisk en hel del at sige os, midt i alle vores bekymringer.

Ikke kun udtrykt ved drengens ord til sin mor: "hvorfor ledte I efter mig, vidste I ikke at jeg bør være hos min far?"
men også udtrykt i hele det liv Jesus levede som voksen, hvor han viste os hvad tro og tillid til Gud indebærer og betyder.

Man kan sagtens forstå Marias vrede ord.
Hun taler både ud fra enhvers umiddelbare følelser, men hun taler også ud fra det 4. bud; buddet om at børn skal ære deres forældre, de skal ikke være dem til sorg.

Hele livet igennem svarer Jesus dog konsekvent ud fra det dobbelte kærlighedsbud:
"du skal elske Herren din Gud af hele dit sind og med hele din styrke, og du skal elske din næste som dig selv."
"Vidste I ikke at jeg først og fremmest bør være hos min far?"

Loven og buddene og den almindelige moral mellem mennesker er nok vigtige - men alt står dog i skyggen af kærlighedsbuddet.

Jesus bør være hos sin far;
Sådan er det bare.

Det er ikke et moralsk bør, eller et pænhedens bør, men et nødvendighedens.
Det er sådan som virkeligheden er.

Guds børn, bør først og fremmest søge Gud, og leve i tro og tillid til Ham.

For dét læger nemlig alle vore bekymringer.
Det modsatte af angst og uro, er ikke først og fremmest fred og ro, men derimod tro.
Det er visheden om at være Guds barn, og leve i tillid til at ligegyldigt hvad der end sker, så sker det sammen med Gud.

Drengen Jesus er selv underligt ubekymret.
Han har ikke været væk, han har jo været hos sin far hele tiden.

Han er Guds søn. Sand Gud og sandt menneske.
Og den tro og tillid vil han gerne give videre til os.
Han gav også os lov til at kalde os Guds børn, så vi kan leve sammen med Gud i tillid til Ham.

At vi er Guds børn, betyder selvfølgelig ikke, at vi skal have højere tanker om os selv end vi bør have, - som Paulus påpegede det - men det betyder at vi skal bruge vores forstand og vores tro med omtanke til gavn for de fællesskaber vi er en del af.
Det er jo ikke kun én selv, men alle, der er Guds børn.

For skulle vi alligevel bekymrer os om vores lykke, og alt det vi sætter vores lid til her på jorden;
og skulle det vise sig at det faktisk også slog fejl, ja, så gives der altså stadig den lykke at stole på Gud og vores barnekår hos Ham, som den eneste virkelige virkelighed, der gælder.

Bare "én dag i dine forgårde", altså én dag i Guds nærvær " er bedre end tusind, jeg selv har valgt."

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring