Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 30. januar 2005

Seksagesima søndag

Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på land. Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem:

"Hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold." Og han sagde: "Den, der har ører at høre med, skal høre!"

Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. Og han svarede dem: "Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, for at

>de skal se og se, men intet forstå,
de skal høre og høre, men intet fatte,
for at de ikke skal vende om og få tilgivelse.<"

Og han sagde til dem: "Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser? Sædemanden sår ordet. Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra. Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold."

Mark 4,1-20


Danskere er et bekymret folkefærd. Det har jeg selv læst i avisen.
Omkring årsskiftet var der en del artikler om vores forventninger til det nye år, til fremtiden, der stod foran os - mest påtrængende ved nytår jo, men sådan som fremtiden i øvrigt altid står lige foran os.

Og artiklerne handlede meget om bekymring. Vores bekymring for fremtiden: for udviklingen på arbejdsmarkedet, huspriserne, velfærdssamfundet; de ældre der bliver flere og flere og de unge der bliver færrer og færrer.

Privat bekymrer vi os om os selv og vores helbred, vores børn og børnebørn. Alt hvad der er vores.

Og jo ældre og jo mere veluddannede vi er, jo mere bekymrer vi os.
Bekymringer hører eftertænksomme voksne mennesker til.
Barndommen er ubekymringens tid, siger man også, hvorimod alle os, der er voksne, vi ved godt, hvor godt vi har det, og vi ved også, hvor usigeligt let og hurtigt vi kan miste det hele.

Det kan blandt andet ses på at voksne forstandige mennesker tegner forsikringer som aldrig før.
Vi er vist et af de mest gennemforsikrede folkeslag i verden.
Men visheden om at hjælpen er nær, hvis uheldet er ude, får os tilsyneladende ikke, til at føle os mere trygge og ubekymrede. Tværtimod.

Og det er jo nok fordi vi et eller andet sted også godt ved, at det vi prøver på at forsikre os imod, slet ikke kan godtgøres med de penge en eventuel forsikring ville udbetale.

I grunden ville vi allerhelst forsikre os mod mismod og meningsløshed, mod forladthed og ensomhed, ja mod døden selv, for den er vores virkelige fjende.

Det kan vi naturligvis bare ikke - og det ved vi også godt.

Og når vi nu godt ved det, hvorfor bruger jeg så overhovedet tid på at nævne noget så indlysende i en prædiken?
Jo, det gør jeg, fordi al vores bekymring lige præcis står i så skarp en modsætning til sædemandens ødsle ubekymrethed.

Sædemanden i denne her lignelse, han har, hvad man må kalde en ægte frimodighed.
Nogle vil måske endda ligefrem kalde det dumhed; for det er med en næsten usømmelig ødselhed han strør kornet om sig, til højre og venstre, endda hvor han også ved at det umuligt kan komme op.

Der er med andre ord en kolossal forskel på bekymrede danskere og så på sædemanden fra lignelsen.
Forskellen ligge bare ikke i hvor meget vi ved.

Vi ved at livet er skrøbeligt, og at det kun alt for hurtigt kan tages fra os.
Sædemanden ved at ikke alt kornet kommer op, Jesus ved at hans lignelser ikke skal forstås.
- "De skal se og se, men intet forstå - høre og høre, men intet fatte!"
- men alligevel, på trods af den viden, strør sædemanden rundhåndet omkring sig, og Jesus fortæller gladelig for døve øren.

Ene og alene fordi sådan må det være.

Ødselhed er livets og kærlighedens lov.
Hvorfor vokser der ellers vintergækker og erantis op af den frosne jord underligt umulige steder, hvor ingen mennesker får øje på dem og glæder sig over dem? Hvad nytte er de til?
Hvorfor sendes der millionvis af sædcæller afsted mod et ubefrugtet æg, når én i grunden var nok?
Hvorfor strør sædemanden korn til højre og venstre , på klippen og på vejen, uden tilsynelanden at ænse hvad han ved?

Fordi sådan må det være.
Det er det, der hedder at være frimodig.
Frimodigt forkyndte Jesus Guds riges evangelium, frimodigt skulle apostlene følge i hans spor.
Derfor fortæller han dem lignelsen om sædemanden.

Ikke så meget for at give dem oplysninger om, hvor forskellige mennesker er; - og for at give os anledning til at overveje hvor mange tidsler vi mon færdes iblandt, over hvor meget jord (i hovedet) vi mon i grunden har at gøre godt med - nej, han fortalte lignelsen for at give apostlene og os frimodighed til at "røgte vores kald", til at udføre vores arbejde i kald og stand, selv dér hvor vi ved at det ikke kan nytte, fordi vi samtidigt ikke helt kan vide om det kan nytte.

Fordi livet ligger i frimodigheden og ødselheden. Den, der udøves på trods af hvad vi ved.

En gammel præst fortalte mig engang om hans bekymringer, da han som nybagt teologisk kandidat skulle ud i sit første embede.
Han havde tænkt meget over, hvordan han dog skulle kunne finde ud af at prædike for nogle mennesker, han slet ikke kendte.

For hvad kan man dog sige, så det når ind? Hvordan får man sået Guds ord, når man ikke kender jordbundsforholdene?

Indtil det gik op for ham, - fortalte han mig - at det faktisk ofte er lettere at prædike for nogle, man ikke ved alt for meget om.
Og det sagde han med et lille suk.
Nu kendte han kun menigheden alt for godt.

Eller prøv engang at spørg enhver skolelærer, der har bare nogle få år på bagen i den danske folkeskole, om de kender til bekymringer for fremtiden, til tyndt muldlag og tidselvækst?
Og alligevel skal der sås, på trods af al viden; ødselt og rundhåndet, for sådan er livet.

Det er til os kloge, bekymrede danskere at lignelsen her er fortalt.
For den minder os om at bitter viden skal overvindes af rundhåndet ødselhed.
Den ødselhed, som sædemanden lægger for dagen, når han sår, hvor han godt ved at det ikke kan nytte.
Der være overflod bag sædemandens gerning, ellers kan han ikke gøre den; bag hans ødselhed må der findes en nødvendig rigdom.

Og vi bekymrede danskere, der ved så meget, skal forstå at denne rigdom er Guds Rige.
Det rige, Jesus altid havde med sig, - det, han havde i ryggen, hvor han stod og gik, så dets ødsle rigdom altid sejrede over hans viden om den goldhed, han havde foran sig.
Det gjorde ham frimodig til at bære sit liv og sin gerning.

Denne rigdom har vi også i ryggen - og foran os: det er den, vi lever frem imod.

Ødselheden og generøsiteten måtte uendeligt gerne være fortegnet også for vores liv, så vi kan leve det Gud til ære og vores næste til glæde!

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring