Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 13. februar 2005

1. søndag i fasten

Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: "Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød." Men han svarede: "Der står skrevet: >Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.< " Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: "Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet:

>Han vil give sine engle befaling,
og de skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.< "

Jesus sagde til ham: "Der står også skrevet: >Du må ikke udæske Herren din Gud.'" Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: "Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig." Da svarede Jesus ham: "Vig bort, Satan! For der står skrevet: 'Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.< " Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.

Matt 4,1-11


Ja og nej.
To små ord, - i sig selv måske meget skødesløse og uskyldige, vi bruger dem jo da dagligt et utal af gange, ofte også uden at tænke nærmere over det, - men hver for sig og i den rette sammenhæng kan de betyde alverden.

"vil du gifte dig med mig?" ja eller nej; - for overfor sådan et spørgsmål er der ikke plads til et måske, eller på den ene side og på den anden side.
Der er det Ja eller nej.

Ja og nej er ord med konsekvenser. Ord, der medfører noget, ord, der udelukker hinanden, og som derfor ikke er gratis at sige.
Det er enten-eller. Man siger enten ja, eller nej - man kan aldrig sige - og mene - begge dele på én gang.

Og der findes områder i vores liv, der virkelig er enten-eller.
Jeg tror det er Martin A. Hansen, der engang har beskrevet mennesket som en kampplads mellem Gud og djævel; en kampplads, hvor der ikke gives noget ingenmandsland.
Der er kun enten ja eller nej.
Et skæbnesvangert ja eller nej, der betyder alverden.

Og som vi har hørt det her til gudstjenesten i dag, kan man med god ret sige at hele menneskehedens historie er spændt ud mellem sådan et ja og et nej.

Det hele startede med et Ja. De første menneskers tragiske ja til slangen, Ja til fristelsen om at tro på at man kunne selv og ville selv, uden Gud.

Ja til at stå på egne ben, men jo også et ja med konsekvenser. Ja til torn og tidsel, ja til "af jord er du kommet, og til jord skal du blive".

Men for 2000 år siden i ørkenen ved Jordan floden, blev der sagt det vigtigste nej, der er sagt i menneskenes historie.
Et rungende nej til, at verden skal tilhøre Djævelen, hans gerninger og hans væsen.
Et rungende nej til forfald og elendighed, til løgn og bedrag og forførelse, hvis eneste formål er at rive mennesker ud af Guds hånd og ud af Guds verden.

Jesus er "den anden Adam", som Paulus kalder ham.
Dét menneske, der ligesom den første Adam, blev fristet af Djævelen, men hvorimod den første Adam faldt for fristelsen, og førte hele menneskeheden med sig ud af paradiset, sådan falder Jesus som den anden Adam ikke for fristelsen, og fører dermed menneskeheden tilbage til paradiset.

Jesus åbner himlen for os igen, åbner for adgangen til livets træ, og for muligheden for at leve vores liv nær Gud.

Han har fuldt ud gennemskuet djævelens venlige imødekommenhed.
Og han kalder ham også ved sit rette navn: Satan - der betyder modstander.

Satan er nemlig hverken menneskelig eller guddommelig; han er modstanderen: den, der vil bagvaske, den, der vil lyve Jesus en identitet på, som ikke passer.

Jesus skulle være menneske, leve et menneskes liv. Han skulle døbes med Johannes’ dåb, som var for syndere til omvendelse.
Han skulle prøves og fristes, han skulle leve et liv med ridser, sprækker, sår - et menneskes liv, og han skulle dø et menneskes død.
For at vi i det menneskes liv og død skulle se Guds ansigt og Guds vilje.

Hvis du er Guds søn, smigrer djævelen, - og siger dermed noget rigtigt, for det var Jesus jo - så skal du da ikke opføre dig menneskeligt, fortsætter djævelen; og deri ligger bedraget.
For Guds søn skulle netop være menneskelig, gøre 100% fælles sag med alle mennesker, for det var dét Gud ville vise os.

Jesus skulle altså også fristes!
Friselse er at være i tvivl, fristelse er at være i en krise, hvor man må afgøre sig for, hvilken magt man vil knytte sig til.
Fristelse er - for os - at lade sig lokke til at tro, man er andet end et menneske. At man er herre og skaber.

Fristelse er en eksistentiel konflikt mellem godt og ondt, men fristelse er også overhovedet et menneskes lod; det hører til at være et levende menneske at man fristes.
Alle mennesker oplever at være "i en ørken" i perioder af ens liv.

"Led os ikke ind i fristelse" - ber vi i Fadervor. Velvidende at vi nok ikke - som Jesus - magter at modstå den.

"led mig ikke ind i fristelse - jeg kan finde vejen selv" som Mae West engang skulle have sagt.

Og det er jo rigtigt. Vi kan virkelig finde vejen selv.

Men ind i mellem bliver vi også kaldt derud.
Dagen i dag - 1. søndag i fasten - hedder også invocavit, der betyder: Han har kaldt på mig.

Gud kalder os ud i ørkenen en gang imellem, og stiller os ansigt til ansigt med muligheden for at vælge, hvilken vej vi vil gå, hvilken magt vi vil knytte os til.

For Han har ikke skabt os som dyr eller som robotter, uden frihed og vilje.
Vi er blevet skabt til at tænke selv og vælge selv.
Men Han har netop kaldt på os.
Han efterlader os ikke alene, dér ude i ørkenen, midt i tvivlen og meningsløsheden.
Han har selv været der, helt og fuldt; Han var der ikke på skrømt, sådan som djævelen prøvede at friste ham til.

Han gjorde fuldt og helt fælles sag med os, og kæmper til stadighed med os, mod de kræfter der vil nedbryde.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring