Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Torsdag den 24. marts 2005

Skærtorsdag

Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte: "Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?" Han svarede: "Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet sammen med mine disciple." Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og forberedte påskemåltidet.
Da det blev aften, satte han sig til bords med de tolv. Og mens de spist, sagde han: "Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig." De blev meget bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham: "Det er vel ikke mig, Herre?" Han svarede dem: "Det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde mig. Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født." Judas, som forrådte ham, spurgte: "Det er vel ikke mig, Rabbi?" Han svarede ham: "Du sagde det selv."
Mens de spist, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: "Tag det og spis det; dette er mit legeme." Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: "Drik alle heraf; dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige."
Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
Matt 26,17-30


Det at spise sammen har vist altid for os været et udtryk for fællesskab.
Det kan være helt svært at undgå at der kommer mad på bordet, hvis man mødes med familie eller venner, næsten ligegyldigt hvornår på dagen det er.
Om ikke mad, så i det mindste da en kop kaffe.

Når vi spiser sammen besegler vi fællesskabet mellem os.
Vi har det endda i vores sprog: vi kan være sammenspiste, hvis fællesskabet er så stærkt at det næsten er for meget.

Til særlige lejligheder spiser og drikker vi også sammen. Ind i mellem hører der ligefrem bestemt mad til bestemte lejligheder: bryllupskage - gravøl, eller peberrodskød.

Også afskedsmiddage, som den vi hører om i dag, kender vi sikkert til alle sammen.

Middage der bliver indtaget med koncentration.
Ikke åndsfraværende og med fjernsynet kørende i baggrunden;
men i opmærksomhed, på hinanden, på stemningen, på den gode mad, der bliver serveret, på den måde ens venner opfører sig, hvad de taler om. Så man kan huske det for altid.
Man indprenter sig hver eneste lille detalje, for at kunne dvæle ved den engang senere.
Man gemmer måltidet - som en anden Maria - i sit hjerte.

Med andre ord er det umiddelbart set, på ingen måde udsædvanligt, det Jesus gør med disciplene.
De udlever deres fællesskab og så naturligvis også deres jødiske kultur - arven fra Mose dage.

Det, der alligevel er udsædvanligt for netop denne aften, er at Jesus går ind i et gammelt ritual og gør det nyt.

At vi har at gøre med et gammelt ritual, ser man allerede af de første vers i dagens tekst. Helt kort og uden nogen forklaring siges det at disciplene kommer og spørger Jesus hvor han vil at de skal forberede påskemåltidet.
De spørger ikke om de skal spise sammen, eller hvad de skal have til aften, for de er ikke i tvivl om at der skal være et fælles måltid, nej de vil bare vide hvor det skal være.

Alt det andet, så som menuen og påklædningen det gi'r sig selv, for det skal være præcis som Moses beskrev det for sit folk på aftenen før udvandringen fra Ægypten.

På aftenen før denne store og altforandrende rejse, hvor Herren har hørt sit folk og vil befri dem efter 430 år i Ægyptisk fangenskab. På denne aften skal jøderne slagte et lam eller et kid, og dets blod skal de smøre på dørstolperne og overliggeren.

Alt sammen for at undgå at den sidste og den værste af Ægyptens 10 plager skulle ramme dem: Dødens engel.
Lammet slagtes for at folket skal undgå døden den nat.

Det er dette ritual Jesus og disciplene er ved at gennemleve, sådan som traditionen foreskriver det.
Og det er dette gamle ritual Jesus går ind og gør nyt.

For dén påske i Jerusalem var altafgørende ny. Ikke kun begivenhederne i dag - skærtorsdag - men også de følgende dagens begivenheder.

Et nyt lam blev slagtet - Guds egen søn. For at folket for evigt kan undgå døden.

Man må forestille sig en aften hvor forårsluften var tung af historie, tung af fortællingen om dengang.
Men også med en urolig fornemmelse af, at noget nyt var ved at ske.
Der var også opbrud og nervøsitet blandt disciplene den aften.

Venskabet og fællesskabet blev beseglet. Jesus delte sig helt konkret ud til sine venner, med ordene om at brødet var han legeme og vinen hans blod.
Tættere kommer man ikke på hinanden.

Men det er det gamle. Venner var de og venner ville de blive ved med at være.

Eller hvad?
For det er jo en ret alvorlig snak der udfolder sig under afskedsmåltidet.

Én af jer vil forråde mig, siger Jesus og alle bliver bedrøvede og får travlt med at undskylde sig.
"Det er vel ikke mig, Herre?"

Men de har det alle sammen i sig: den ene - Judas - forråder ham mest eftertrykkeligt, men alle som én stikker de af, da det gælder.

"Det er vel ikke mig, Herre?" - Jo, i grunden er det jer alle sammen.

Men så er det at der endnu engang sker nyt. Jesus går ind i et gammelt ritual og gør det nyt.
Velvidende hvad hans venner og disciple indeholder af fejhed og smålighed og angst for deres eget skind, tilgiver han dem på forhånd.

Det var i netop den nat, da han blev forrådt, at han delte sig selv ud til dém, der egentlig ikke var det værd.

Det er noget nyt. Forholdet mellem Jesus og hans disciple går i stykker skærtorsdag: de forråder ham og undsiger sig ham, stikker af fra ham. Intet er som det gamle.
Men det nye er at Jesus selv rækker ud over det svigt og tilgiver dem, så fællesskabet fortsat kan bestå.

Ikke sådan, at alt bare kan blive ved det gamle. For noget nyt er sket. Disciplene har forbrudt sig; det kan de aldrig rende fra - tiden kan aldrig skrues tilbage og tingene gøres om igen. Det kender vi kun selv alt for godt: det, der er sagt og gjort kan aldrig tages tilbage.

Disciplene er fra nu af, på én gang syndere og retfærdige; - retfærdiggjorte af Jesus selv.

Erindringen om det afskedsmåltid blev ved med at leve blandt disciplene.
De gentog det for at mindes den helt særlige følelse af fællesskab med hinanden og med deres mester, og for at huske hinanden på det, der var den nye sandhed: at de på én gang var både syndere og retfærdige.

Og fordi det var et fællesskabsmåltid kunne de ikke holde det for sig selv. Når flere kom til, måtte de nødvendigvis også være med.

Nadveren er det fællesskab alle kristne har med hinanden, på alle steder og til alle tider.
Det, der gør os sammenspiste på kryds og tværs af landegrænser og generationer.

Fællesskabet om at være på én gang både synder og retfærdig.

Det var nyt dengang, og det er nyt i dag.
Det fornyer dagligt vores liv.
Det fortælles at digteren Martin A Hansen havde været i kirke med sin kone og sine børn. De gik til alters, og bagefter skrev han:
"Og jeg fik da vinen og brødet, og jeg sagde til mig selv: Det er som der siges:
Da jeg kom ud var dagen anderledes - det var anderledes at træde på jorden; - meget anderledes var det ikke, det var ikke oprivende eller overvældende. Det var snarere så fint, som at en lille dråbe af fremmed kraft var dryppet i et kar, så det fornemmedes overalt i vandet".

Gud give os at modtage nadveren, som tegn på hans evige kærlighed til os; som en dråbe af fremmed kraft, der gør alting nyt.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring