Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 3. april 2005

1. søndag efter påske

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: "Fred være med jer!" Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. Jesus sagde igen til dem: "Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer." Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: "Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt."
Thomas, også kaldet Didymos, en af de tolv, havde ikke været sammen med dem, da Jesus kom. De andre disciple sagde til ham: "Vi har set Herren." Men Thomas sagde til dem: "Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke."
Otte dage efter var hans disciple atter samlet, og Thomas var sammen med dem. Da kom Jesus, mens dørene var lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: "Fred være med jer!" Derpå sagde han til Thomas: "Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende." Thomas svarede: "Min Herre og min Gud!" Jesus sagde til ham: "Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror."
Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn.
Joh 20,19-31


Jeg så for nogen tid siden en udsendelse på fjernsynet, fra USA, hvor der i det man kalder bibelbæltet - de sydstatsbyer hvor den fundamentalistiske tolkning af kristendommen tradionelt set står meget stærkt - hvor der dér for tiden finder en ophedet diskussion sted, indenfor skolevæsnet.

Forældrebestyrelser, lærer og elever strides om hvad der skal undervises i, i naturfagene i de store klasser.

De fleste af eleverne kommer fra små kristne grundskoler, hvor bibelkundskab, etik og moral har været vigtige fag. De kommer fra familier, der betegner sig selv som troende, og hvor bibellæsning og søndagsskoler er helt faste elementer i tilværelsen.

Striden i de store klasser drejer sig især om biologitimerne. For eleverne - og forældrene - har været vant til at bibelens skabelseslære var gældende viden.

Altså at man kunne regne med at Gud faktisk havde skabt jorden på seks dage, alt i den rækkefølge man kan læse om i 1. mosebog, og at jorden er henved 6000 år gammel - sådan som man kan regne sig frem til ved hjælp af slægtstavlerne også i mosebøgerne.

Det har forældre og elever været vant til var gængs videnskab; ikke på det religiøse område, men netop på det biologiske område.

Derfor kommer striden i gymnasierne, hvor der findes lærer, der også gerne vil introducere Darwins udviklingsteori og dinousauer’er, og andet, der ikke optræder i det gamle testamente.

Elever og forældre, der opfatter sig selv som meget troende mennesker, ser Darwins udviklingsteori som et angreb på bibelen og på deres kristne tro.
Og det giver naturligvis de unge mennesker, der læser videre, store problemer i forhold til deres familie og deres bagland, der føler de svigter dem og deres barnetro.

Sådan bølger diskussionen i bibelbæltet i USA; - det er selvfølgelig derovre - vi har nok lidt svært ved at forestille os at det kunne sætte sindene i kog på samme måde her i Danmark, hvor vi jo har en anderledes eupæisk tradition for at opdele Tro og Viden i hver sin sphære - hvert sit område.

Men grunden til at jeg nævner denne her problemstilling i USA, er at temaet "tro contra viden" tages op af Johannesevangeliet i dag.

Vi hører om Thomas, der ikke vil tro, hvis han ikke også får vished, ved at stikke fingrene i naglemærkerne, og sin hånd i Jesu side.

Vi hører Jesus, der siger til Thomas: "Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror."

Og til slut hørte vi at evangelisten Johannes sandelig gør sig den ulejlighed overhovedet at fortælle os hvorfor han skrev sit evangelium om Jesu liv: nemlig for at få os til at "tro at Jesus er Kristus, Guds søn.
Og for at vi, når vi tror, skal have liv i hans navn".

Det handler om tro i dag, tro modsat viden.

Og for at vende tilbage til diskussionen fra USA, slog det mig nemlig da jeg så udsendelsen, at de mennesker, der kaldte sig selv for meget troende; så troende at de vidste at bibelen talte sandt også på det naturvidenskabelige område - de for mig at se egentlig havde en uendelig lille tro.

De ville jo ikke tro på andet, end det de også vidste.
For dem skulle tro og viden være sammenfaldende, ellers faldt troen.
Og det jo egentlig at have en lille tro: at den ikke kan være størrer end hvad man kan rumme i sin hjerne.

For Thomas gælder på sin vis det samme. Han vil se og vide før han kan tro.
Han tror da også, da han endelig ser den opstandne Jesus, men får dertil afvide at det havde været saligere for ham om han havde troet uden at have set først.

For man skal være klar over en ting: Troen er langt stærkere og størrer end ens viden.

Vi roder ind i mellem begreberne sammen her i Danmark, fordi vi bruger det samme ord - tro - og to forskellige ting.

Tror du på Gud? Bliver man spurgt - og spørger mange konfirmander sig selv om i netop disse dage.
Tror du?

Men betyder det: holder du det for sandt at der findes en Gud? Eller betyder det Tror du, så du også har liv i hans navn?
Betyder det: tror du på samme måde som du tror at 2+2 er 4, eller tror du så det er noget du sætter al din lid til, al din tillid til?

Det er en væsentlig forskel på den måde vi bruger ordet tro på.

Gud tror man på med sit hjerte. Videnskaben holder man for sand med sin forstand.

Og stakkels os, når vi kommer til at blande de to ting sammen.
Så bliver vi fattige i ånden. Så gør vi Gud lille, for så skal han kunne rummes og omsluttes af vores forstand.

Thomas, også kaldet Didymos, fortæller evangeliet os.
Thomas tvivleren, den vantro Thomas, som eftertiden har døbt ham. Billedet på det usikre, søgende menneske, der ikke bare sådan lige tror på hvad som helst han hører.

Flere kirker har forsøgt sig med noget de kalder "thomas-messer", gudstjenester, der henvender sig til ny-begyndere, til mennekser, der egentlig gerne vil tro, men som ikke er så sikre på at de nu også gør det.

Navnet Thomas betyder tvilling, og det gør Didymos for resten også. Det ene på hebreisk, det andet på græsk.
Thomas Tvilling. Vi hører ikke noget om hvem han mon var tvilling til, men set i lyset af dagens tekst og den efterfølgende Thomastradition kan man med god mening sige at tvivlen er hans tvilling.

Og tvivlen er heller slet ikke så dårlig en tvilling af have.
Hvor tro og viden på mange måder blokere for hinanden og begrænser hinanden, så virker tro og tvivl langt mere frugtbart sammen.
Ja, den ene er helst ikke til uden den anden.

Den gode tvivl undrer sig og stiller spørgsmål hele tiden - og den gode tro er den, der er åben for spørgsmålene og villig til at lade sig udfordre.
Det er tro og tvivl der stimulerer hinanden og gør os åbne overfor hinanden og for nye tankegange.
God tvivl er også at turde tvivle på sin egen vantro.

Og så ellers nok om vores tvivl og vores tro.
For kristendom og gudstjeneste handler jo heldigvis ikke kun om ens egen tro.

Det handler mest af alt om den opstandne Kristus, der kom til disciplene - banede sig vej gennem deres lukkede døre, for at møde dem med et "fred være med jer".
Ham, der - som en forsmag på pinsedagen - blæste sin ånde i dem og gav dem mod til at komme ud og virke evangeliet blandt mennesker.

Han troede på sine disciple. Betroede dem en opgave.

Jesus som er opstandelse og liv, går gennem alle verdens lukkede døre. Og Jesus sender sine disciple ud i verden for at gøre som han har gjort.
Også Thomas sendes ud.

Og også vi sendes ud.
For i dag er det os, der er Jesu disciple.
Vi skal tilgive dem der søger vores tilgivelse og sammen med dem forlade deres synder og vi skal lade andre komme ind i vort liv, også ind bag de lukkede døre.

For dette er skrevet for at vi skal tro at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at vi - når vi tror - skal have liv i hans navn.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring