Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 17. april 2005

3. søndag efter påske

Jesus sagde: "En kort tid, så ser I mig ikke længere, og atter en kort tid, så skal I se mig." Da sagde nogle af hans disciple til hinanden: "Hvad er meningen med det, han siger til os: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? og: Jeg går til Faderen?" De sagde altså: "Hvad mener han med at sige: En kort tid? Vi forstår ikke, hvad han taler om."

Jesus vidste, at de ville spørge ham, så han sagde til dem: "I spørger hinanden, hvad jeg mente, da jeg sagde: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde. Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet; men når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden. Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer."

Joh 16,16-22


Vi har fået påbud om at vente!
"En kort tid så ser I mig ikke længere, og atter en kort tid, så skal I se mig." - en liden stund, som det hed i den gamle oversættelse.
Vent - en liden stund.

Noget af det jeg husker godt fra jeg var lille, er at sidde på bagsædet i bilen, klemt inde mellem mine søskende - eller endda måske nogle gange i bagagerummet sammen med hunden - ventende længselsfuldt efter at komme frem.
På vej på besøg hos bedsteforældrene, eller længere væk, på vej på sommerferie ned gennem Europa.

Det var næsten altid min far der kørte, min mor sad på passagersædet og prøvede ihærdigt på at holde os børn beskæftiget ved at pege udsigter ud, fortælle om stilstandslinjer og smeltevandsdale, lege skibet er ladet med eller synge for på "Du danske sommer jeg elsker dig".

Det gik som regel godt nok det første stykke vej ned gennem Jylland, men når Horsens og Vejle var passeret, ja så gled tonen gerne over i ævl og kævl, og "jeg sveeeder" og "er vi der ikke snart".

For der blev varmt og træls på bagsædet, turen begyndte at føles uendelig, man fik solen i øjnene og man havde snart talt alt hvad der var af røde biler og af blå biler og de medbragte Anders And-blade gjorde bare at man fik kvalme.
Så "er vi der ikke snart"?

Og vi var der altid snart, ifølge mine forældre, "om en liden stund" kunne de lige så godt have sagt.

Men når vi så endelig kom frem; når bilen trillede ind på græsplænen foran min mormors og morfars hus i Svendborg, og min mor steg ud og lukkede os ud, så blev køreturen glemt, for nu gik kapløbet om hvem der kom først ind til knus og kage og saftevand på teressen med den fantastiske udsigt over Svendborgsund.

Køreturen var overstået - ventetiden var glemt - for dét dejlige, der ventede én.

Og efterhånden som vi blev ældre lærte vi det jo. At udholde ventetiden og køreturene, for det behagelige vi vidste kom i sidste ende.

Når man venter, er det fantastisk vigtigt hvad man venter på.
Og det kan være vigtigt at have erfaring med sig, for at kunne finde trøst og tro til at udholde ventetiden.

Som barn hjalp erfaringen af køreturen efterhånden. Vi vidste at efter Horsens kom Vejle og så Fredericia og lillebæltsbroen - med rasteplads - og så var der ikke så langt igen.
Ventetiden blev til at holde ud.

I dag bliver vi så også bedt om at vente.
Jesus taler til disciplene og til os om håb og tid, og om hvordan vi skal forvalte den arv han har givet.

Den korte tid, der skal gå før disciplene ser ham igen; om Jesus her tænker på pinsen, hvor han kommer igen i form af Ånden, eller om han tænker på de sidste tider, hvor han skal komme igen på himlens skyer, er ikke helt sikkert.
For når man taler tid og evighed og Guds frelsesplan så er alt jo mere eller mindre lige om hjørnet, samtidigt med at det også er ufatteligt langt væk -
Blot en liden stund - for under evighedens fortegn er alt naturligvis "en kort tid."

Men vi venter. Ikke på Godot, ikke på ingenting, nej, vi venter os noget godt og dejligt i sidste ende.

Det gør ventetiden værd.
Og faktisk har vi også - til forskel fra Jesu disciple - så har vi faktisk erfaringen med os.

Da Jesus talte sådan her om den korte tid var han endnu hverken korsfæstet eller opstanden, teksten til i dag er nemlig hentet fra de såkaldte afskedstaler.

Ifølge evangelisten Johannes talte Jesus længe og indtrængende med disciplene skærtorsdag aften om alt det der skulle til at ske. Om hvad der ville ske med ham selv og hvordan det ville være at være dem. Om den korte tid hvor de ikke skulle se ham og om hvordan de skulle se ham igen.

Men skærtorsdag forstod disciplene det ikke, for ligeså lidt som vi kan forestille os hvordan det er at leve uden et elsket menneske før vi har mistet det, ligeså lidt kan disciplene forestille sig det. De bliver bange og bekymrede, og spørger hinanden hvad meningen er.

Jesus kender deres bekymring og deres spørgsmål. Han ved hvad de tumler med, og svarer dem med et af de stærkeste og mest håbefulde livsbilleder man kan komme i tanke om, nemlig billedet af den fødende kvinde.

Smerte er til at holde ud når det tjener et formål. Smerte er til at holde ud, når man ved at det holder op igen, og det gør det.
Der er lys for enden af tunnelen; ikke bare for den fødende, men for alle mennesker i smerte.

Sådan blev det også for disciplene, det blev langfredag og Jesus døde, men påskemorgen blev han levende og kom tilbage til dem og alt blev liv og glæde.
De fik en erfaring for, at når Jesus sagde "en kort tid så ser I mig ikke og endnu en kort tid så ser I mig", så talte han sandt og de lærte at stole på at han havde ret når han fortalte om hvordan sorg skulle blive til glæde.

For det var hverken første eller sidste gang at de skulle komme i tvivl.
Da Jesus forlader dem ved himmelfarten sørger de igen, de gemmer sig i Jerusalem og siger ikke et et ord om Jesus til nogen, men så bliver det pinse og igen kommer Jesus til dem, nu som sin ånd og giver dem glæden tilbage.

De får mod til at fortælle om alt hvad der er sket og mod til at udholde den nye ventetid, som er den vi stadig er i, ventetiden på at Kristus kommer igen på den sidste dag og gør hele verden ny.

På den dag hvor det skal blive som Johannes så i sin åbenbaring om de sidste tider, at på den ny jord i den ny himmel skal der ikke mere være sorg, død eller sygdom og Gud skal tørre hver tåre af sit elskede menneskes kind.

Løftet om at Han kommer igen, står stadig fast. Og for den som tror det og håber det gør det en forskel.

Der er forskel på hvordan man sidder på bagsædet alt efter om man har erfaring for, at den der kører plejer at nå frem, eller om man ikke har den erfaring at læne sig opad.

Når man sidder på bagsædet med håbet om at nå frem til et godt sted, til knus og saftevand og kage, for nu at blive i billedet, til et sted hvor ens glæde er fuldkommen, hvor alt er godt, så kan man bedre udholde turen.

Dagens evangelie handler om modet til at udholde ventetiden.
Til hjælp undervejs har vi fået historien om Jesus Kristus. Den historie må vi leve med og leve af og leve på.
Vi må ta' den med os på hospitalet, når vi sidder dér ved et dødsleje og ikke kan gøre andet end at vente.

Vi må ta' den med os de dage hvor vi synes Gud er blevet væk, eller vi måske føler vi selv er faret vild.

At sandheden er at vi må leve i troen på at selv den tungeste sorg engang skal blive til den glæde som ingen magt i hele verden kan tage fra os - ikke engang døden.
Indtil den dag kommer må vi hjælpe hinanden med at holde modet oppe og forventningen levende.

Amen

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring