Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Torsdag den 5. maj 2005

Kristi Himmelfartsdag

Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så sagde han til dem: "Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske."

Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.

Mark 16,14-20


I går blev der ringet lidt ekstra med klokkerne her ved kirken. Et kvarter før den almindelige aftenrigning, til minde om at det i år er 60 år siden befrielsen - præcis i dag den 5. maj.

I dag for 60 år siden fik vi freden og friheden tilbage i Danmark - på nær Bornholm. Det vidner mange mindestene om - også vores her uden for kirken, ved kirkemuren.

Det vil sige - fred var der jo så nogenlunde under hele besættelsestiden; for mange almindelige mennesker gjorde de 5 år ikke den helt store forskel, sådan som man kan høre om det, i den aktuelle debat, der for tiden versere mellem historieforskerne.

Det er tilsyneladende blevet mere og mere almindeligt, især blandt yngre historikere, at rose de såkaldte samarbejds - og forhandlingspolitikere, samtidig med, at man trækker næsten lidt overbærende på skulderen ad de få frihedskæmpere, der ikke ville finde sig i at være passive tilskuere til, at andre kæmpede for friheden, både deres egen, men så sandelig også vores!

Forskellen var, at forhandlingspolitikerne satte freden over friheden, mens frihedskæmperne satte friheden over freden.

Og det er nu - efter min mening - værd at mindes, ikke bare med et overbærende skuldertræk, men med ærefrygt.
Vi må aldrig tage vores frihed for givet, og vi må da aldrig blive så mageligt pragmatiske at vi ikke gider kæmpe for den.

Grundtvigs ord fra "nu skal det åbenbares" gælder sandelig stadigvæk:

"Da skal man freden fatte
som livets sommervejr.
Da skal man kæmpen skatte,
som drog for den sit sværd,
ej alt i fred-lér forme,
men vælge livets storme
for gravens stille ro."

Hellere livets storme når det gælder frihed og sandhed, end gravens magelige stille ro.

Men vi glemmer så nemt, og vi vænner os så hurtigt til at tage vores goder for givet.
Nu er der gået 60 år siden 1945; mange børn i dag kender slet ikke til 2. verdenskrig, jeg kan selv tage mig i at forundres over at det i grunden er så kort tid siden - 60 år er jo ikke meget set i verdenshistoriens lys - når det nu bevidsthedsmæssigt, tankemæssigt fylder så lidt for os i dag: at der dengang faktisk var nogle, for hvem frihed betød mere end deres liv.

"Hvis man vil finde meningen med livet skal man finde ud af hvad, der er værd at gå i døden for", læste jeg forleden i avisen.
Det måtte være kriteriet for "meningen med livet", at dén var mere værd for én, end livet selv.

Mange frihedskæmpere oplevede modstandskampen som umådeligt meningsgivende, noget der satte præg - og stadig gør det, på godt og ondt - på hele resten af deres liv.
En mening med livet, der var værd at gå i døden for.
Og så kan man spørge sig selv hvad 60-årsdagen for befrielsen og Kristi Himmelfartsdag har med hinanden at gøre?

Ikke nødvendigvis meget. Kirkeåret lever sit eget liv, i år er det en tilfældighed at de to datoer netop ramler sammen.
Og dog, så fejrer vi Kristi Himmelfarts dag netop én, hvor hvem sandheden, kærligheden, friheden også var værd at gå i døden for.

Ikke hans egen sandhed, men faderens,
Ikke hans egen lille private kærlighed, men Guds kærlighed til alle mennesker,
Ikke hans egen frihed, men vores.

Vi har frihed i Kristus, fordi han købte den til os med sit liv.
I ham har vi friheden fra døden, fordi han overvandt den for os.

Det er den største frihed der overhovedet kan tænkes, og det er en frihed der gælder alle mennesker.
Ikke kun dem, der er på "vores side" i en given konflikt. Gud er altid med på begge sider, Han lader sin sol stå op over onde og gode, han lader det regne på retfærdige som på uretfærdige.
Ingen kan tage patent på Guds følgeskab i en kamp.

Så selvom kirken på mange måder lever sit eget urokkelige liv, som en stillestående helle midt i en malstrøm af skiftende tider, som uforanderlighedens ro midt i verdens urolighed, så er dog også kristne mennesker en del af verden.

Vist er vi skabt med "øjet himmelvendt", men også udtrykkeligt med det formål., at det skulle være "lysvågent for alt skønt og stort herneden".
Det er på jorden vi er sat, med den opgave at elske Gud og næsten.

Sådan som også disciplene i dagens epistellæsning får det afvide.
"Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som blev taget fra jer op til himlen, skal komme igen."

Og når han kommer igen, så kommer han for at oprette Guds rige endegyldigt.

Han kommer for at holde dom - sådan som vi også siger det i trosbekendelsen, for at dømme levende og døde - fordi dom er en logisk nødvendighed, hvis der overhovedet skal være noget, der er sandhed.
Hvis noget er sandt, må andet være forkert.

Men dom er ikke ensbetydende med straf og pinsler og middelalderlige svovlpøle.
I kristen forstand er dommen tværtimod frifindelse.

Jesus udstod vores straf. Den er betalt, han har gjort fyldest for vore synder, og "Guds kære børn vi blev på ny", som vi også kan synge det.

Så det er i Kristus vi har vores frihed. Friheden til at kæmpe for det, vi finder er ret og er værd at kæmpe for. Friheden til at "dø om så det gælder".
Friheden til, men også kravet om, at være mennesker selv under umenneskelige vilkår.

Det er påskens budskab. Kristi himmelfartsdag betyder, at nådens store værk er fuldende.
Nok er Guds søn uden for vor rækkevidde, men vi er aldrig uden for hans rækkevidde.
"Jesus Kristus ej os glemmer" - har vi lige sunget.
Aldrig kan vi komme så langt ud - eller højt op - at han ikke kan nå os. Det er det, vi skal holde gudstjeneste på og glæde os over.
At bundetheden til Gud er den største frihed.

Amen

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring