Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 8. maj 2005

6. søndag efter påske

Jesus sagde: "Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen.

Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig. Men sådan har jeg talt til jer, for at I, når den tid kommer, skal huske på, at jeg har sagt det til jer. Men jeg sagde det ikke til jer fra begyndelsen, fordi jeg var hos jer."

Joh 15,26-16,4


Vi skal vidne.
Sammen med helligånden - talsmanden - som Jesus vil sende til os fra Faderen.

Vidne. Det lyder næsten som i en retssal. Og ordet "talsmand" om helligånden, lyder også i den retning. En talsmand er én, der taler for en anden: en forsvarer eller en sagfører.

Det er somom vi i dag får påtalt vores vidnepligt
Og det er jo heller ikke et ukendt fænomen. Som borgere i Danmark har vi vidnepligt:

Hvis vi ser et bankrøveri for eksempel eller et færdselsuhelt, kan vi blive indkaldt til retten. Og så skal vi fortælle, hvad vi så. Det er en borgerpligt. Det skylder vi hinanden i et ordentligt samfund.

Vidnepligten gælder selvfølgelig ikke hvad som helst. Men, den gælder viden, vi har om forhold, der kan være af væsentlig betydning for andre.
Dér har vi pligt til at tale.

Mange fag pålægger også deres udøvere pligt til at tie. Tavshedspligten - den er nok mere kendt, og indimellem mere problematiseret.
For mit eget vedkommende som præst er jeg vistnok underlagt den mest omfattende af slagsen. Jeg skal stort set bare altid tie stille!

På nær, selvfølgelig, hvis jeg får kendskab til at andre mennesker er truede på liv eller helbred.
Så har præster - så vel som alle andre mennesker - pligt til at tage affære, til at tale og vidne.

Og så har man også som præst pligt til at tale, når man står lige her - på en prædikestol - så skal man vidne om Kristus.

Men det er nu ikke en speciel pligt for præster, det er noget alle kristne skal: vi skal være vidner.

For der jo også en anden form for vidnepligt, som ikke er en borgerpligt, men snarere en indre nødvendighed: Når man er helt optaget af noget, så kan man ikke lade være med at fortælle om det. Det må ud. "Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med," sagde allerede Jesus.

Når det drejer sig om den kristne tro, så kan man godt sige, at da gælder begge former for vidnepligt:

Når vi ved noget, der er vigtigt for andre, så forpligter det os til at sige det videre.

Og den tro vi selv har, den må meget gerne fylde så meget i os, at vi løber over med den - og giver den videre - taler om den - fortæller historierne og på den måde giver videre, hvad vi selv har fået.

At være vidne eller ej er ikke et spørgsmål om, hvad vi kan, men om, hvad der er indeni os.

De mennesker, som hørte Jesus sige: "I skal være vidner", de var ikke specielt uddannede til at tage sig af den slags opgaver, de var hverken lærere eller diakoner eller præster eller hvad man lige nu kan forestille sig.

Til gengæld var deres hjerte så fyldt af glæde over alt det de havde set og oplevet,- det var så fyldt at de slet ikke kunne holde mund, de måtte ud med det.

Og vi har også en pligt og et ansvar overfor næsten. For om andre mennesker hører evangeliet om Kristus.

Så sent som i torsdags - Kr. himmelfartsdag - hørte vi den opstandne Jesus sige: "gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen!"
Noget godt må man ikke beholde for sig selv. Vi skal give det videre for intet, ligesom vi selv har fået det for intet.

Og selvfølgelig er det svært. Det har det vel altid været.

Vi bliver ikke ligefrem "udelukket af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud." - sådan er det ikke hos os i dag - alligevel kan det være svært nok.

Det ligger måske i tiden og i blufærdigheden og også i tolerancens navn, at det kan være svært at hævde at noget er ubetinget sandt og bedre end andet.

Alligevel - vi bliver påbudt at vidne.

Dog er det at vidne ikke nødvendigvis lig med i tide og utide at tale kristendommens sag.
Det græske ord for et vidne er "martyrion" - altså en martyr.

En martyr er én, der vidner med hele sit liv. Ikke nødvendigvis én, der har stillet sig frem og har snakket og fortalt, men én, der med sit eget liv har iklædt det kristne budskab kød og blod.

Vi kender alle sammen beretningerne om de første kristne, der blev smidt for løverne i Rom, eller pint og tortureret på anden vis.

Ser man kalkmalerier er en martyr gerne afbilledet med et eller andet redskab i hånden; ikke fordi det var det han arbejdede med, eller fordi han nødvendigvis er skytshelgen for det fag, men fordi det var på den måde han kom af dage.

En martyr forbinder vi ofte med én fra den tid, hvor man slog kristne ihjel og derved mente at man tjente Gud.
Men en martyr er et vidne.
En person som Mother Theresa var jo også en martyr. Skønt hun hverken blev forfulgt eller slået ihjel.

Men hun levede det kristne budskab ud. Hun iklædte evangeliet sit eget kød og blod.

Hun gjorde hele sit liv til et vidnesbyrd, sådan som det også er op til os at afgøre os for, hvad vi med vores liv vil vidne om.
At vidne er nemlig meget andet end intellektuel begavelse. Man vidner med sit liv.

At gøre sit bedste for at leve sit liv i kærlighed til andre menneske - hvad kan bedre vidne om kærlighedens magt og dermed også om Guds kærlighed?

Ja, gøre sit bedste. Det er det vi hver især skal. Der er altid nok at gøre. Der er også muligheder nok for at træde forkert.

Men vi skal alligevel gå til livet med frisk mod, - fordi Gud er med os - i denne opgave, så vel som i stort og småt - alle vores dage indtil verdens ende.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring