Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 15. maj 2005

Pinsedag

Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus: "Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Jesus svarede ham: "Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig.

Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer. Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! I har hørt, at jeg har sagt til jer: Jeg går bort, og jeg kommer til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg. Nu har jeg sagt det til jer, før det sker, for at I skal tro, når det sker. Jeg skal ikke tale meget med jer mere, for verdens fyrste kommer; og mig kan han intet gøre, men det sker, for at verden skal forstå, at jeg elsker Faderen og gør sådan, som Faderen har påbudt mig. Rejs jer, lad os gå herfra!"

Joh 14,22-31


Ånde ind og ånde ud.
Vi gør det hele tiden. Faktisk så lever vi af det. Hvis vi ikke trak vejret ville vi være døde, - eller hurtigt blive det i hvert fald; - jeg tror det er de færreste, der kan holde vejret i mere end et par minutter ad gangen.

Vi ånder ind og vi ånder ud, og vi lever af det.
Sådan er vi skabt.

Vi hørte historien fra paradisets have, da Gud skabte mennesket og netop blæste sin livsånde i hans næsebor, så han blev et levende væsen.

For Ånd er liv.
Og når vi dør trækker Gud sin livsånde tilbage. Han "ånder ind", henter sin livgivende ånd til sig igen, så vi med hele vores liv og alle vores erfaringer bliver eet med Ham i hans himmel.

Indtil da låner vi af Hans livsånde og lever her på jorden på Hans ord.

Vi er faktisk ikke efterladt faderløse, som de første disciple måske ellers nok følte sig som.

Forladte af deres Herrer og mester, uden retningslinier for hvor de skulle gå hen, eller hvad de skulle give sig til at gøre.
Efterladt i kaos, ovenpå en rædselsfuld påske, hvor alt blev taget fra dem. Deres fremtid, deres tro, deres mål og med.

Jesu ord om "fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer" har sikkert i disciplenes erindring i tiden mellem påske og pinse lydt hule og intetsigende.

Men ikke destomindre er det jo det, de kommer til at opleve. Freden, Guds fred kommer til dem og giver dem nyt livsmod.

For Guds fred - som vi også i kirken lyser til enhver gudstjeneste - den er ikke at forveksle med afslappethed og sommerferie og driverliv.

Guds fred er ikke "fred og ro" og stilstand, men netop den fred, der lige bagefter kan sige: "rejs jer, lad os gå herfra"

Guds fred er at vide at hans ånd er med os i verden, Guds fred er visheden om at vi ikke er alene om vores liv og vores lykke og vores ulykke.

Og det er vi aldrig. For Guds ånd kom pinsedag til verden.
Til parthere, medere, elamitter, de, der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, Frygien, Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, til de tilflyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere.
Dengang

I dag
til fynboere, nordmænd og svenskere.
Til dem der bor i Særslev og Ejlby og Melby sogne. I sdr. Esterbølle og Lunde, i Moderup og Kile og Bække. Til alle tilflyttere fra Jylland, Sjælland, Møn og Lolland.

For pinsen er en opdatering af Guds omsorg for verden.
Så også vi kan mærke hvor himmelsk det ånder over støvet og hvor hjemligt det vifter gennem løvet.

Så også vi kan høre Jesu ord "Rejs jer, lad os gå herfra!", så vi kan høre dem uden frygt.

For vi ved jo godt - helt ind til benet, nogen gange -hvor usikker fremtiden er.
Når vi rejser os og går herfra, ved vi ikke hvad der kan ske.

Vi ved bare at vi er skrøbelige og udsatte. Vores liv og dem, der er livet for os, kan alt for nemt og alt for hurtigt blive taget fra os.
Det ved vi godt, og den viden kan ind i mellem være lammende angstfyldt.

Disciplene havde lige oplevet det. På deres egen krop, som man ville sige det i dag.
De sad nu indendøre for nedrullede gardiner af angst for jøderne; med dybe sår på sjælen og tumlede med deres altomfattende skuffelse over livet.

Men pinsedag kom forløsningen. Guds ånd gjorde at de igen kunne rejse sig og "gå derfra".
Frimodigt bryde op og gøre sig fri af det der bandt og holdt dem fast.

Pinsen indebærer opbrud, og en vandring, som aldrig må stoppes eller brænde ud.

Derfor var den første betegnelse, som blev knyttet til disciplene, heller ikke at de var kristne, - det kaldte de ikke sig selv, men derimod "De, der fulgte Vejen".
Måske i bevidsthed om at Jesus om sig selv havde sagt at han var "vejen, sandheden og livet."

De første kristne fulgte vejen, fordi sandheden var at de havde Guds ånd med sig, og deri ligger også livet.

Gud viser omsorg for sin verden og for sit menneske; Han går med os ud i den ukendte fremtid, det skal hver evig eneste pinse minde os om.

På en måde er pinse verdens nyskabelse.
Guds Ånd, der levendegør, bliver én gang til sendt til os;
nu ikke indblæst i vore næsebor, men sat som tunger af ild på hver enkelt af disciplene, og senere hen overøst os i dåbens blanding af Ånd og vand, for at give os nyt liv og nyt mod til at leve det.

Helligånden er som et kunstigt åndedræt, der vil puste nyt liv i vores tro og vores håb; en slags guddommelig modgift mod al modløshed.

Pinsens Gud - Gud Helligånd - er ikke en fjern utilnærmelig Gud, men derimod den nærværende Gud, der går sammen med os, når vi rejser os og går herfra, og som har lovet os, at hvad der end rammer os - så kan intet i verden skille os fra Guds kærlighed.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring