Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 29. maj 2005

1. søndag efter trinitatis

Jesus sagde: "Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde."

Luk 16,19-31


Historien om den rige mand og Lazarus er så oplagt at forstå, at man egentlig allerede dér, bør være på vagt.
For hvad der umiddelbart synes ligetil, plejer som regel i Jesu mund at blive finurligt vendt på hovedet, så det kommer til at betyde noget helt andet.

Og således også i dag.
Historien ligner en moralsk opbyggelig fortælling om retfærdighed. Om Gud, der går ind efter døden og skaber balance i tingene - " barn, husk på, du fik dit gode mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde". Nu oprettes balancen igen ved at rollerne er byttet om.

En fortælling med en pointe om at man jo får sin løn som forskyldt, man ligger som man har redt, - i helvede eller i Abrahams skød - alle havde vi chancen for at gøre godt mod vores fattige næste, så vi vælger selv hvordan det skal gå os på den anden side.

Det virker umiddelbart logisk indlysende at sådan bør det være; alle har vi fået tildelt et vist mål af lykke, og bliver det ikke opfyldt her på jorden, som hos Lazarus, så må retfærdigheden jo ske fyldest hinsides.

Det er næsten som en indisk karma-tankegang. Besnærende i al sin enkle logik: man påvirker selv sit næste liv med de gerninger man gør nu.

Det lyder så logisk fordi det er så menneskeligt. Vi ved godt at man ofte får det igen man selv giver ud. Møder man verden og andre mennesker med venlighed, er der en størrer chance for at man selv bliver mødt med venlighed.
Og det lyder logisk fordi vi vel også gerne vil have at det skulle forholde sig sådan. At der faktisk er retfærdighed til, vores retfærdighed, som vi kan forstå, at man faktisk selv med sit liv kan påvirke sin død.

Men når det så alligevel skurrer sådan i ørerne, er det jo fordi fortællingen lyder her i kirken.
Kirken, der netop ikke beskæftiger sig med menneskelig logik og Verdens regler, men med Gud.

Den Gud, der forligte sig med os, selv da vi var Hans fjender, som Paulus skriver det.
Den Gud, der i skikkelse af Jesus, tilgiver dem, der slog ham ihjel.
Den Gud, der tager imod sin fortabte søn.

Netop her i kirkern er vi vant til - som et af de få steder i vores liv - at høre at livet ikke er retfærdigt. Overfor Gud ligger vi IKKE som vi har redt - her går nåde tværtimod for ret.

Men hvis det altså ikke er en historie om Guds retfærdighed og om hvad der sker os efter døden, hvad i alverden handler den så om - fortællingen om den rige mand og Lazarus?
Ja, mit bud er at den handler om en rig mand, der forspilder sit liv.

En pæn rig mand.
For den rige mand var sikkert særdeles respektabel. Én med anseelse og status, én der sikkert havde tjent alle sine penge på en ordentlig måde, én, der levede et godt liv og elskede sin kone og sine børn og endda kunne bekymre sig om sine brødre, da han i dødsriget opdagede hvor galt det kunne gå.
Én, der helt sikkert blev skrevet smukke nekrologer over da han døde.

Det ændrer bare ikke ved at han havde forfejlet sit liv fordi han var så selvoptaget og selvtilstrækkelig at han kunne gå lige forbi Lazarus hver eneste dag.

Den rige mands fejl er nemlig ikke det, at han havde det godt.
Han pintes ikke fordi han havde været rig og lykkelig, - bibelen er fuld af mennesker der både er rige og særdeles gudvelbehagelige - man kan bare tænke på Abraham selv -
Nej, fejlen er, hvis vi slet ikke ser "mennesket" i vores næste; i den vi går forbi hver eneste dag.

Når vi hører fortællingen her, sker der let det, at man bliver nysgerrig efter at vide besked om livet efter døden.
Man ønsker at løfte bare en flig af sløret ind til det dødsrige, hvor ingen vender tilbage fra.

Og når det nu er Jesus selv, der fortæller, ja, så skærpes interessen. Han må da kunne give os besked, skulle man synes.

Men det er bare ikke sandt. Han gør det i hvertfald ikke. Historien er ikke en reportage fra ukendte egne, og den giver os ingen besked om livet i dødsriget.

Den handler nemlig langt mere om et liv, der går i stykker, fortabes, fordi den rige mand kun ser et ligegyldigt billede, hvor der ligger et nødstedt menneske.

Den rige mand, blev ikke fortabt dengang han døde, han var fortabt mens han levede, da vidste han det bare ikke selv.

Men han var fortabt, fordi han beholdt glæden og kærligheden for sig selv. Han var nærig med den.

Han var en "stopklods" for Guds kærligheds frie bevægelse; han gav ikke det videre han selv havde fået, og det var ikke Guds mening med os.

Vi har fået kærligheden - Han elskede os først, for at vi skulle elske; for at vi ikke skulle være nærige og beholde glæden og kærligheden for os selv.

Gør vi det, mister vi blikket for Guds virkelighed her midt i vores liv, og bliver overladte til et tomt liv, hvor der slet ikke er andet end denne verden og vores bekymringer om dagen og vejen og os selv og vores egen rigdom tilbage.

Ser man på Jesus selv, og hans liv på jorden, så kan man vist hverken kalde det respektabelt eller ordentligt.
Og dagen og vejen - ja, det var ikke dét, Jesus bekymrede sig mest om.
Han levede tværtimod ud af Guds Rige.
Som fandtes det allerede, var det allerede virkelighed.

Og fordi han gjorde det, var det allerede virkelighed.
Der hvor Jesus var, skete Guds Rige, så verdens retfærdighed blev gjort til skamme.

Fordi Gud vil at overfor Ham skal vi ikke ligge som vi selv har redt, men tværtimod vil Han lade nåde gå for ret.
Det er ganske uretfærdigt, men også meget nådigt.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring