Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 26. juni 2005

5. søndag efter trinitatis

Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden.

Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: "Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!" Men Simon svarede: "Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud." Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: "Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand." For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået - ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker." Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham.

Luk 5,1-11


Peter var fisker.
Fisker til fingerspidserne; for det har han sandsynligvis været hele sit voksne liv, og hans far og farfar før ham.
Han kendte alt til fiskerbåde og garn og vind og vejr forhold på Genezareth sø, vidste hvor det nyttede noget at smide sine net ud, og hvor det ikke nyttede noget.

I nat havde det ikke nyttet noget. De havde slidt i det, men ikke en eneste fisk havde de fået ud af det.
Og så sker der det underlige, at den mand, som Peter just havde siddet og lyttet til, siger til ham, at han skal gøre det, han ved ikke nytter noget.

"Kast garnet ud til fangst" - siger Jesus, og Peter ved at det ikke nytter noget, men han gør det alligevel på Jesu ord.
Og i det øjeblik oplever Peter hvordan Guds virkelighed vinder over hans egen viden om virkeligheden.

Peter giver slip på sin egen logik, sin viden og sin magt over tilværelsen, og gør noget på Vorherres ord.

Det er et troens øjeblik, dér, hvor Guds ord er stærkere end ens egen viden, så man gør det, man ved, ikke kan nytte.

Og troen viser sig at være fantastisk frugtbar.
Peter fik hænderne fulde af fisk - helt konkret - men vi oplever jo også indimellem hvordan det at give slip på vores egen logik og viden og magt over tilværelsen kan være frugtbar ud over alle grænser.

Der hvor vi slipper kontrollen kan Guds virkelighed tage over.

Hvis vi vel at mærke gør det på Hans ord. Vi kan aldrig gøre det bare af dovenskab eller ansvarsløshed overfor vores liv, men hvis vi slipper ansvaret på netop de områder hvor vi reelt ikke har noget ansvar, så kan det vise sig at være fantastisk frugtbart; - at overlade sit liv til Gud.
Men altid på Hans befaling.

Peter oplevede sådanne "troens øjeblikke" igen senere på sin vandring med Jesus.

Efter bespisningen af de 5000 mand tog disciplene i forvejen over på den anden side af søen. Og oplevede om natten af Jesus kom gående på vandet ud til dem.

Og Peter siger til Jesus: "Herre er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet."

For Peter vidste udmærket godt at han aldrig kunne gå på vandet; det er der dog aldrig nogen der har kunnet, hvor meget man ellers selv havde lyst eller troede på det.
Der skal en Guds befaling til.

Og Jesus befaler ham det, og Peter går på vandet, indtil det går op for ham hvad han gør og han bliver grebet af frygt.

Det er med andre ord nok Peters tro, der udvirker underet. Han tror på at det kan lade sig gøre.
Men troen er ikke noget Peter selv råder over;
som en slags habitus, eller en indre kraft, eller en stærk overbevisning.
Troen er såmend intet andet end at handle på Jesu befaling.

Troen er det øjeblik hvor vi hører Guds ord som stærkere end vores egen viden, så at vi gør dét, vi godt ved, ikke kan nytte.
Smider nettet ud én gang til, eller går på vandet.

Tro er jo en underlig størrelse. For den er aldrig noget vi besidder, men noget vi gribes af.

Når Jesus siger "din tro har frelst dig" til de mennesker han møder og helbreder, ja så er det jo ikke just til mennesker som vi normalt ville betegne som "troende mennesker".
Mennesker der har en religiøs overbevisning med sig og måske har gjort sig mange og dybe tanker om Gud.

Nej, de er bare mennesker ligesom Peter. Det eneste han havde med sig var mismodet over en nats forgæves arbejde. De eneste de andre havde med sig var deres nød og hjælpeløshed.

De blev ramt af troen som et lyn fra Vorherre, så de gjorde det, de egentlig ikke troede nyttede noget. Nemlig gav slip på deres egen magt, og bad ham om hjælp.

Troen er en sprække i tilværelsen, der griber os og viser os en fantastisk og frugtbar verden, der er Guds.

Og da Peter står dér med hænderne fulde af fisk, bliver det klart for ham, at denne nye verden er hverken drøm eller fantasi, og så mister han troen på sig selv og kaster sig ned for Jesu fødder og beder ham gå bort.

For en ny virkelig er også skræmmende.
Det er trygt at være hjemme i sin egen verden, at kende sin verden, at vide alt om den.
Søen kunne selvfølgelig nok skuffe, fangsten kunne svigte, men det gjorde ikke Peter fremmed i sin verden, for det hørte ligesom med.

Men denne troens verden, der sprængte sig vej ind i hans virkelighed med sådan en styrke og vælde, den var skræmmende.
Til daglig var han dog en duelig mand, men hvad var han her?

Hvad var al hans viden og kunnen og magt egentlig værd?

Der er en pudsig klang af hjemvé i ordene: "Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand."

Hjemvé efter den kendte og trygge verden, hvor man dog vidste hvad man var værd.

Men Jesus ved hvor skræmmende troen også er. Så han siger altid "frygt ikke". Og så pålagde han Peter en opgave, at han skulle bære det ord ud i verden, der skaber tro, hvor det høres.

Det kunne Peter bruges til, selvom han var et ganske almindeligt syndigt menneske, uden den store tro.
For det er altid Ordet, der skal tros - ikke mennesket der overbringer det.

Peter oplevede at Guds verden kaldes vi altid ud til; vi ejer den ikke som vores egen, men vi lever af den her i vores verden, i lyset fra de sprækker der er opstået hvor vi indimellem har gjort dét vi ved, ikke kunne nytte.

Så som at:
leve i enighed, vise medfølelse, broderkærlighed, barmhjertighed og ydmyghed.
Ikke gengælde ondt med ondt eller skældsord med skælsord, men tværtimod med velsignelse, fordi "end ikke på jord er forbi, det store menneskefiskeri, som Herren og Simon grundede"

Også vi er kaldet til at arve velsignelse.

Amen

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring