Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 3. juli 2005

6. søndag efter trinitatis

Jesus sagde: "Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.

I har hørt, at der er sagt til de gamle: >Du må ikke begå drab,< og: >Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.< Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre."

Matt 5,20-26


Er det virkelig det kristne evangelium? Spørger man næsten uvægerligt sig selv i dag.
Er det virkelig evangelium, at hvis vores retfærdighed ikke langt overgår farisæernes, kommer vi slet ikke ind i himmeriget?
Hvis jeg bare tænker tåbe eller idiot om én eller anden, der forulemper mig, er det så sket?
Ja, for det er jo det der står.

Selvfølgelig er det dumt at bygge et samfund op på selvtægt, at enhver må slå ihjel - det siger sig selv, og deri var den gamle mose-lov et langt stykke hen ad vejen en fornuftig lov at ordne sit samfund efter - men at man altid skal leve i fordragelighed med alle, og aldrig have noget mod en anden, det er dog vel en retfærdighed, der er for meget forlangt.

Og skal vores gudsforhold virkelig dømmes udfra vores forhold til hinanden? Skal der pludselig prædikes gerningsretfærdighed?

Nej, selvfølgelig skal der ikke det. Det ville heller ikke harmonere særligt godt med hvad vi ellers får at høre her i kirken.

I dag er det derimod bydende nødvendigt at vi husker på epistellæsningen; den vi hørte fra Paulus’ brev til Romerne. Den som jeg læste op fra alteret.

For dem, som dette umiddelbart ukærlige og gerningsretfærdige evangelium er talt til, er netop til os kristne, der ER krøbet ud af dåben.

Vi blev døbt til Kristi død, siger Paulus, og ligesom vi døde med Kristus, da vi druknede i døbefontens vand er vi med han genopstået til et helt nyt liv.
Et liv i Kristus, og sammen med Kristus.

Man bruger også udtrykket at "blive genfødt" om dåben; og for at kunne fødes igen til liv, skal man jo først være død.
Derfor "druknes" man - ens gamle jeg druknes og forsvinder i dåbsvandet.

Som døbt er man død for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.

Evangeliet i dag giver kun mening hvis man holder sig for øje, at det er døbte mennesker der tales til.
For det er det nye liv i Guds kærlighed, som Jesus taler om. Det liv, der er fri for synden.

Så kan man selvfølgelig indvende at det da ikke var døbte mennesker Jesus i sin tid talte til, da han holdt sin bjergprædiken, dér i egnen omkring Kapernaum.

Skarerne der sad i græsset og som de allerførste lyttede til hans ord, sådan som vi også lige har gjort det, var sandelig ikke døbte, som vi er det. De var allerhøjst døbt med Johannesdåben, om de overhovedet var det.

Ikke desto mindre er det altså dem, Jesus kalder salige. Salige er de fattige, de ydmyge, de barmhjertige - salige var alle de, der sad hos ham netop den dag. For de skulle arve himmeriget.

De skulle - uanset deres gerningsretfærdighed - have adgang til Guds rige.

Salige er de fattige i ånden, sagde Jesus endda.
Dem, som ikke gør sig de store og retfærdige tanker om Gud.

For - billedligt talt - sidder jo nordstjernen så højt oppe, at om en ørn tilbragte hele sit liv med at flyve op imod den, ville det stykke vej, den fik tilbagelagt være som intet at regne mod den afstand, der stadig var tilbage.

Og så dybe er Guds riges hemmeligheder at om den skarpeste tænker fordybede sig i dem, ville den vej han ved sine tankers hjælp fik tilbagelagt, være for intet at regne mod det rigdoms dyb, der stadig var tilbage.

Så meget kan vi knokle med gode gerninger, dog er vi bundløst i gæld til Gud og til hinanden.
Prøver vi at stå som retfærdige, da slipper vi ikke ud før vi har betalt den sidste øre.

Men så gælder det jo dog alligevel, at den enfoldigste og mest uretfærdige kristne - altså det mest enfoldige men døbte troende menneske - kan tilegne sig hvad den viseste hedning stirrer sig blind på.

For afstanden, der for os er uendelig, er ikke større end at Gud kan tilbagelægge den, og det har Han gjort i sin søn, der blev menneske.

Og når vi bærer små børn til dåben, så er det i håbet om at Guds ånd endnu engang vil overkomme den afstand og vil tage bolig i dem.
Det er for at drukne børnene, så de kan opstå til et nyt liv i Kristus.

Evangeliet i dag er ikke ord til tvivlende mennesker - ordene skal ikke argumentere eller overbevise,
Men ordene er til døbte og troende mennesker, som kender Paulus' ord, at med dåben har vi vore synders forladelse.

For når det er på plads - så skal vi ikke overveje vore handlinger overfor Gud.
Vi skal ikke overfor Gud kunne gøre rede for et retfærdigt liv.
Vi skal ikke overfor Gud gøre rede for vore udeståender med vor medmennesker
- næ, for overfor Gud har vi fred;

Men freden med Gud peger os hen på vores medmennesker.
Stift fred med din broder.
Kravet om fred kommer ikke som en betingelse for at være Guds barn - men som en konsekvens deraf.

Freden med Gud er på plads - fred med vores medmennesker kommer når dåbens kraft udfolder sig i vores liv.

Vejen til at få indsigt i Guds Rige, til at få del i Himmeriget, det er hverken tankens flugt eller de retfærdige gerninger, men det er en helt almindelig jævn, ydmyg og inderlig tro på Gud, og et liv i hans kærlighed.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring