Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 10. juli 2005

7. søndag efter trinitatis

Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: "Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus." Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: "Han er gået ind som gæst hos en syndig mand." Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: "Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage." Da sagde Jesus om ham: "I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte."

Luk 19,1-10


Jesus var kommet til Jeriko - den sidste by inden Jerusalem, når man kom ad hovedvejen fra Østjordan.

Byen med de tykke mure. Fæstningsbyen, som ifølge traditionen kun kunne indtages ved Guds hjælp.

Det var den da også blevet engang, netop ved Guds hjælp. Da var det Joshua, der gik i 7 dage, 7 gange rundt om murerne og blæste i trompeter og udstødte høje kampråb indtil det hele ramlede sammen med et brag.

Jerikos mure var standhaftige, men måtte overgive sig til Gud.
Det var dengang;
i dag - fortæller Lukas - var der i Jeriko en mand, som hed Zakæus.
"Han var overtolder - og han var rig".

Og der fandtes stadig tykke fæstningsmure i Jeriko.
Ikke bare rundt om byen, men også mellem folkene i den.

For som skatteopkræver for den romerske besættelsesmagt var Zakæus ugle set i Jeriko. Han var en forræder, en kollaboratør. Én, der udover den lovpligtige skat endda havde en lille nebengeschäft, opkrævede en lille ekstra skat til sig selv, som han levede fedt og godt af.

Zakæus blev mødt med udstødelse og foragt fra sine landsmænd, og var vel nødt til at svare igen med samme foragt.
For Zakæus var en lille mand, står der. Sikkert ikke bare af vækst, hvad der jo ikke er noget galt i, men han var et lille menneske indeni, inde bag ved facaden, bag ved murene.

"Den, der skaffer sig uretmæssig vinding, styrter sit hus i ulykke", lyder et gammelt jødisk ordsprog (Ordspr.15,27a).
Og alt sin rigdom og velstand til trods måtte Zakæus vel give de ord ret.
Hans hus, hans indre, var styrtet i grus dér inde bag ved facaden, bag de tykke mure.

Men Gud vender menneskers skæbne og gør livet nyt.
Og Guds redskab til at gøre det, er kærligheden.

Og her skal vi gøre os klart, at der er forskel på kærlighed og anerkendelse.
Anerkendelse er når man har gjort sig rigtig meget umage med sin engelske stil, og da også høster et 11 tal for den.
Det er dejligt at blive belønnet efter fortjeneste, men det stikker jo aldrig den ægte kærlighed, der netop er den, der er der på trods af hvem man er og hvad man kan.

Anerkendelse er det farisæerne og de skriftkloge fisker efter hos Gud. De gør sig rigtig meget umage, og står sikkert også til mindst et 11 tal.
Men de bliver jo dybt forargede når de i Jesus ser at Gud slet ikke har anerkendelse til overs for menneskene, men ægte kærlighed.

For alle dem, der vitterligt kun havde fortjent et 03, som fx Zakæus, de bliver mødt af den samme kærlighed som de retfærdige.
Der fandtes sandsynligvis ikke én eneste jøde i hele Jeriko med respekt for sig selv, der ville drømme om at tage imod en indbydelse fra en mand som Zakæus - ikke én. For han var tolder og en synder - foragtet og fortabt i menneskers øjne!
Men ikke i Guds øjne.

Egentlig skulle man slet ikke tro, at Jesus ville ænse Zakæus den dag. Sådan en lille mand, der endda var kravlet op og havde skjult sig i et træ.
Men Gud kender jo menneskers hjerter, og Han har sendt os sin søn for at vise os sig selv, altså må Jesus vise os hvordan Gud er. Og derfor kendte han Zakæus´ hjerte.

Så Jesus - han inviterede sig selv! Tilbød Zakæus et fællesskab, som han i årevis ikke havde turdet håbe på, endsige bede om hos noget menneske overhovedet.
Det fællesskab, hvor alle er lige - nemlig måltidsfællesskabet.

Zakæus var udstødt og fortabt indtil den dag Jesus standsede under det træ, hvor han sad, og kaldte ham ved navn og sagde: "I dag skal jeg være gæst i dit hus!"
For menneskesønnen var kommet for at opsøge og frelse det fortabte.

Hvad vi end omgiver os med at tykke murer, hvilken facade vi end bygger op omkring os, i frygt for hinandens afvisninger og ubarmhjertige domme, så kan de brydes af Gud, og vi kan kaldes ud til fællesskab med Ham og med hinanden igen.

"For også Vi trækker streger og sætter skel
imellem andre folk og os sel`."
- skriver Johannes Møllehave.

"Vi taler om børn, som vi kalder ægte,
og andre hvis ægthed vi vil benægte."

"Men Jesus fjernede grænser og slettede skel
og derfor slog de ham også ihjel.

Han satte en streg over hver en streg
som sættes imellem dig og mig.

Det danner et kors, naturligvis,
og det blev hans kærligheds høje pris."

Korset var Guds kærligheds pris. Det henrettelsesinstrument der underligt nok kan fylde os med glæde når vi husker på det, fordi det er blevet symbolet for kærlighed og fred.
For murer mellem Gud og mennesker der rives ned, for forhænget ind til det allerhelligste, der flængedes.
For mennesker, der kaldes ud til liv og fællesskab.

Zakæus var pludselig ikke mere den samme. Hans liv tog en ny begyndelse:

"Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige," sagde han. "Og hvis jeg har presset penge af nogen..." - og det havde han! - "...så giver jeg det firedobbelt tilbage".

Zakæus behøvede ikke længere at gøre sig større, end har var. For han havde i Jesus mødt et menneske, der ikke gjorde ham mindre, end han var.
Han havde mødt én, der så præcis hvor lille og ynkelig og foragtet og fortabt han var, og alligvel gerne ville komme til middag hos ham.
Zakæus lod murerne falde og tog glad imod; for det gør noget ved os, om nogen tror på os, og ser på os med kærlighedens øjne.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring