Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 17. juli 2005

8. søndag efter trinitatis

Jesus sagde: "Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter.

Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje."

Matt 7,15-21


Ja, det er jo lidt af en mundfuld, denne her prædiketekst.

Den minder mig om, at i de gamle mellemøstlige riger, Babylon og Assyrien, dér var jo sådan én som kongen regnet for noget ganske særligt. Han var halvt gud og halvt menneske.
Alligevel skulle han hver år gennemgå et ritual, der understregede hans menneskelige svaghed.
I alles påsyn skulle han modtage en vældig lussing af ypperstepræsten, og ydmygt finde sig i det.

På samme måde får alle landets præster, en gang årligt, sådan en lussing i fuld offentlighed, nemlig i dag, når vi skal læse Jesu advarsel mod de falske profeter højt.

Advarslen mod de falske profeter er ganske frygtelig at holde en prædiken over, for den er ligesom en boomerang:
Smider man den efter nogen for at ramme dem, så drejer den sig og rammer prædikanten igen, lige i synet med fuld kraft.
Der er ikke rigtigt noget at gemme sig bag.

Ikke at man kan sige, at evangeliet i dag er svært at forstå - det er det ikke, det er bare svært at stille noget om med.
Men havde vi nu haft en aftengudstjeneste i stedet for en formiddags-/eftermiddagsgudstjeneste i dag, så havde jeg ikke været i tvivl om at vi skulle have sunget "sig månen langsomt hæver".

For i den lyder det i det næstsidste vers: Gud Fader i det høje, lær mig at skelne nøje, det sande fra dets skin!
- og det er jo en bøn, der passer som fod i hose til dagens evangelium.
Lær os at skelne det sande fra dets skin!
Lær os virkelig at tage os i agt for dem, der kommer til os i fåreklæder men indeni er glubske ulve.

For det er slet ikke særligt let, altid - at skelne.
Og hvor man skulle tro at man med alderen blev klogere og klogere, og til sidst som gammel og vis, hurtigt kunne gennemskue alverdens ting som enten sande eller falske, så er det vel oftere erfaringen at alt i grunden med tiden bliver mere og mere indviklet.

Sjældent er livet så ligetil og sort/hvidt som det er som barn og ung. Som tiden går bliver det mere og mere sammenvævet, spraglet og diffust.

Men hvor ville det være rart at kunne udpege de falske profeter, og så ellers tage afstand fra dem.

Man skulle synes at vi for tiden har et ganske alvorligt område, som det er helt indlysende at tage afstand fra.
Terrorbomber.
Som bomberne i London. Dér kan man da kende de falske profter på deres frugter: død og ødelæggelse.

Og vist så: man kan aldrig påberåbe sig en hellig krig, for ingen krig er hellig. Ingen krig er velsignet af Gud. Vold og terror er aldrig den rigtige løsning.

Trækker man et spor at ulykke og sorg og usandhed efter sig, så er man intet andet end en falsk profet.
Det ved vi - om ikke andetsteds fra, så ved vi det fra Jesus.
Han tilkaldte ikke en legion engle, dengang han blev arresteret i Getsemane have, han blev tværtimod selv et uskyldigt offer.

Men hvad gør vi så?
Melder os under fanerne og går selv i hellig krig mod terroren? Med risiko for at trække et spor af dårlige frugter efter os?

Hvordan skelner vi i en uoverskuelig verden, hvor konsekvenserne af andres, og også af ens egne handlinger ikke altid er lige til at se; og skal man egentlig altid bedømmes på konsekvenserne - frugterne - hvad med sindelaget bag? Tæller det slet ikke om det var det gode, jeg virkelig ville?

Faktisk tror jeg man nemt stirrer sig blind på evangeliet i dag, hvis man tror det handler om at kunne skelne det sande fra dets skin.

For bønnen er from nok, men jeg tror aldrig vi gives sådan en vished.
Vi ved godt at verden ikke er sort/hvid og at vi er dømt til at leve med en evig uro, for vi får aldrig endegyldigt afvide, om det vi nu gjorde, var det rigtige. Vi må altid leve med uroen.

Livet er jo at der gror ugræs mellem hveden, at der findes både tro og utro tjenere, kloge og tåbelige brudejomfruer.
De findes, vi findes, og hvem der er hvem er ikke sådan lige til at afgøre.

Men én ting er sikkert; det er, at der er noget der er sandt og noget der er falsk.
I vores liberale og multikulturelle samfund er det efterhånden god tone at mene at enhver bliver salig i sin tro.

Dét mente Jesus bare ikke.
Alting er ikke lige godt og lige gyldigt.

Jesus siger: "Min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag."
Og "der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved."

Det er, hvad Jesus vil minde os om med dagens tekst,
Alt er ikke lige gyldigt.
Der findes falske profeter, der påstår at tale ud af Guds hjerte, men snarere taler ud af deres eget.

Men en falsk profet kan man jo være, uden at vide det.
Falske profeter er ikke kun onde glubske ulve, der bevidst prøver at forføre folk.
Man kan sagtens være en falsk profet med god samvittighed.

Advarslen er da heller ikke så meget talt til profeterne; altså en advarsel om at tie stille hvis man ikke er 100% sikker på at tale sandt, nej advarslen er talt til de lyttende.

Når man lytter, skal man lytte efter sandheden. Man skal ikke bare høre om det lyder rigtigt eller godt eller dejligt, nogle gange skal man nok nærmest tværtimod "lytte sig bort" fra de rigtige meninger.
At leve af ordet er at lytte til vi hører et budskab fra Guds hjerte, talt gennem menneskers mund, hvad enten den så lyder rigtig, eller den lyder helt forkert.

Det ord vi lever af, er det åndsbårne ord, sandhedens ord, som ingen kan garnatere, men som vi håber at tale og håber at høre for livets skyld.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring