Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 28. august 2005

14. søndag efter trinitatis

Under sin vandring mod Jerusalem fulgte Jesus grænsen mellem Samaria og Galilæa. Da han var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham og råbte: "Jesus, Mester, forbarm dig over os!" Da han så dem, sagde han: "Gå hen og bliv undersøgt af præsterne!" Og mens de var på vej derhen, blev de rene. Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. Jesus spurgte: "Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?" Og han sagde til ham: "Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig."

Luk 17,11-19


Det virker næsten som om vi er inde i en helt lille føljeton. Eller måske kunne man sige i en "stime" af fortællinger, hvor en samaritaner fremhæves, som den, der gør det rigtige.

I søndags hørte vi jo om den barmhjertige af slagsen, der, som den eneste - på trods af at der både kom en from præst og en sikkert lige så from levit forbi, - ja så var det den barmhjertige samaritaner, der viste medfølelse og omsorg for manden i grøften, med Jesu ord til følge: gå du hen og gør ligeså.

I dag er det også samaritaneren, der som den eneste kommer tilbage og siger Jesus tak for helbredelse.

Og det får Jesus til at spørge: hør, var der ikke 10, der blev rene? Hvor er de 9? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?

Igen: det er den fremmede, det er samaritaneren, der åbenbart har fattet hvad det drejer sig om.
Og når nu den fremmede sådan skal fremhæves; samaritaneren, der ifølge jøderne ikke var lige så tæt på Gud, som de var det, ikke tilhørte det udvalgte folk, sådan som de gjorde det, ja, så må man spørge sig selv hvad det så er, denne ikke-udvalgte, denne "forkerte", har fattet, og som de - i egne øjne - fromme og rettroende, åbenbart er gået fejl af.

I grunden kan man jo ikke påstå at samaritaneren har mere tro.
Det er alle 10 spedalske, der tager Jesus på ordet, og går til præsterne for at lade sig syne.

De tror Jesus på hans ord, alle som een - måske har de heller ikke noget at miste;
hvad skulle de mon lave den eftermiddag, andet end at gå en tur til præsterne? Det ved vi naturligvis ikke, men de tror ham, nok til at de gør som han siger.
Og det gjorde de naturligvis ret og godt i, at stole på Jesu ord.

Men den fremmede adskiller dig. Han kommer tilbage og falder ned for Jesu fødder og takker ham; - han giver Gud æren. Den fremmede ved, hvor troen og taknemmeligheden skal rette sig hen.
Han ved pludselig hvem han tror på.

Om de 9 andre bare er gået glade hjem og måske har tilskrevet det tilfældet, eller - ved senere efterrationaliseringer - måske har tilskrevet det deres egne gode gerninger, at de faktisk havde fortjent at blive renset, det er en ting vi selvfølgelig heller ikke kan vide noget om.

Men vi ved, at ifølge Jesus rettede de ikke deres tro og deres taknemmelighed derhen, hvor den burde have været.
Deres tro og tak var diffus.
Kun samaritaneren anerkendte at det var Gud, han var tak skyldig, og at han så den Gud i Jesus.

Samaritaneren blev frelst, fordi han så Gud i Jesus. Det gjorde jøderne ikke, og deri gjorde de fejl!

For den Gud vi som kristne har tilfælles med jøderne - og samaritanerne for den sags skyld, viser os sin vilje med os, i Jesus: tømrerns søn fra Nazareth.

Dét er værd at notere sig! For det er jo deri den frelse ligger, som Jesus lige bagefter også siger til samaritaneren: "Stå op og gå herfra, din tro har frelst dig."

Frelsen er ikke blot det, at han er renset for sin sygdom. Det blev de alle 10. Men kun én blev frelst: samaritaneren, fordi han troede på at Jesus er Guds søn.

Det er præcis hvad vi hører i Johannesevangeliet også:
At frelsen og det evige liv er, at tro på Jesus Kristus.
"Den, der tror har evigt liv" står der i kap. 6.

Samaritaneren har fattet at Gud er Gud for alle, også for ham.
"Er jeg kun Gud her på stedet" - spørger Herren retorisk i Jeremias’ bog, "er jeg ikke også Gud langt borte"?

Jo, Gud er Gud for alle, og ingen er tættere på Ham end andre.
Alle har vi ret til at lovsynge og tilbede; ingen er for uværdig til det.
Vi kan gøre det med ordene fra det gamle testamente, som vi hørte dem for lidt siden:
"Min Sjæl pris Herren. Han mætter dit liv med gode gaver, Han tilgiver al din skyld."
Eller vi kunne såmend gøre det med Paulus, som vi hørte fra Romerbrevet.
For når han siger: "det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg", så forudsætter han at Gud alligevel har tilgivet ham al hans skyld, og det er han Ham taknemmelig for.

Ingen er for uværdig for Gud.

Samaritaneren blev "ramt af tro" - kan man måske sige.
Den tro, der egentlig overrumpler både den, den rammer og de omkringstående. Samaritaneren var jo den "forkerte".

Men vi må konkludere at selv til de "forkerte" har Gud nåde og velsignelse.
Hans ånd blæser hvorhen den vil, og intet menneske er tættere på Ham end alle kan være det.

Det er sundt nok en gang imellem at besinde sig på, og være taknemmelig for, at alt står i Guds faderhånd.
Vi må sige Gud tak for det, der ikke er en menneskeret.

At Gud giver os liv og åndedræt hver dag, at der findes nogle der gider os hver dag.
Vi er den Gud tak skyldig, der lader det regne og solen skinne, så vi kan så og høste.

Han er den Gud der helbreder utaknemmelige eller måske bare glemsomme jøder så vel som samaritanere, og han er den Gud, der giver os livet hver dag.

Ikke nødvendigvis et liv hvor alting lykkes.
Gud er den samme Gud også når vi er syge eller triste eller livet er slået i stykker for os. Han er stadig den Gud der opretholder os med barmhjertighed og kærlighed.

Hans er riget og magten og æren i al evighed.

Amen

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring