Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 18. september 2005

17. søndag efter trinitatis

Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham. Da stod der foran ham en mand, som led af vand i kroppen, og Jesus spurgte de lovkyndige og farisæerne: »Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej?« Men de sagde ingenting. Så rørte han ved manden og helbredte ham og lod ham gå. Derpå sagde han til dem: »Hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?« Det kunne de ikke svare på.

Da Jesus lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse: »Når du bliver indbudt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst ved bordet. Måske er der indbudt en, der er fornemmere end du, og så kommer han, der har indbudt jer begge, og siger til dig: Giv ham din plads! Så må du med skam indtage den nederste plads. Nej, når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du hædret i alle gæsternes påsyn. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«

Luk 14,1-11


Jeg hørte engang en ældre mand fortælle om en oplevelse han havde haft som stor dreng. En oplevelse som stadig sad i ham.
Den var såmend hverken opsigtsvækkende eller dramatisk, men alligevel var det sikkert noget han ville huske for altid.

Det var få dage efter at hans mor var død. Hans far og han selv var blevet kaldt til sygehuset om natten, og dagen efter ved middagstid var moderens liv forbi.

Men netop den formiddag skulle drengens far have siddet i møde med en mand, en institutionsforstander, som han skulle snakke drift og regnskaber med.
Faderen var selvfølgelig udeblevet fra mødet, og havde vel heller ikke skænket det en tanke mens han sad dér på sygehuset og vågede over sin kone.

Nogle dage senere blev drengen så sendt afsted for at hente protokoller og regnskaber.
Sekretæren udleverede dem, men ikke uden lige at sige: "Hvor var det uforskammet af din far. At lade os sidde her og vente i flere timer".

Drengen tænkte at han blev nødt til at forklare hvordan sagen hang sammen, og fortalte at det jo var fordi hans mor var død, og faren havde siddet på sygehuset.

"Ja, det kan da nok være", sagde sekretæren, "men telefonen er jo opfundet, og din far kunne da i det midste have ringet. Det er da ikke mere end simpel høflighed!"
Og drengen var blevet så rasende at han ikke havde kunnet andet end bare rive bøgerne til sig og styrte ud på gaden.

"Det var da ikke mere end simpel høflighed!" - havde sekretæren sagt.
Og det var det vel heller ikke, men dét, der gjorde så ondt var sekretærens smålighed.
Han var tilsyneladende både blind og døv overfor at når døden - og for den sags skyld også når livet - tager magten, så sætter det altså alle andre gode og høflige hverdagsregler ud af kraft.

Når livet eller døden rammer én, så er der ingen regler.

Det var det, Jesus mindede farisæerne om.
"Hvem af jer ville ikke, hvis hans søn eller okse faldt i en brønd, straks trække dem op?" selvom det var på en sabbat?

Disse farisæerer, der var høflighedens og levereglernes trolige vogterer, de måtte da kunne se det indlysende i, at der findes øjeblikke hvor angsten for døden tager alle regler fra os, og lader os handle instinktivt.

Og fatter de det, så skulle de vel også fatte at der findes øjeblikke hvor reglerne må vige, ikke for døden, men for livets skyld.
Øjeblikke hvor reglerne går under i glæde.

Det, der sker den dag, hvor Jesus er gæst i farisæerens hus, er ganske simpelt det, at han gør sabbatten til søndag.

Sabbatten var et minde om Guds hvile på den 7. dag, men for farisærerne var dagen blevet fyldt med stræben efter at overholde reglerne, - og selvfølgelig også at holde øje med at andre heller ikke brød dem.

"De holdt øje med ham", står der, de holdt øje med Jesus, de holdt øje med alle andre, de holdt øje med, at reglerne ikke blev brudt.

Men Jesus tager hele sabbattens regelværk fra dem, og gør dagen til sin.
Sabbatten bliver til søndag. Søndag som man i gamle dage kaldte "Herrens dag". Han gjorde dagen til sin, og gjorde den til en livets og glædens dag.

For selvfølgelig har vi vores høflighed og leveregler, såvel som farisæerne havde deres. Og det er godt nok, så længe det er hverdag.
Men vi skal da ikke tro at livet altid er hverdag.

Vi skal ikke lade os vikle ind i så meget høflighed og vogten på hinanden at vi slet ikke har blik for livets storhed.

For har vi ikke det mere, har vi jo heller ikke sans for ydmyghed.
Det er Gud, og livet og døden, der gør os ydmyge.
Det er det, der kan få tolderen på tempelpladsen til at stå i en krog med foldede hænder og sige "jeg er dig ikke værd! Gud, vær mig synder nådig", hvorimod farisæeren, der kun har blik for alle de andre, netop takker Gud, for at han heldigvis ikke er som tolderen.

Men tolderen har den sande ydmyghed. Ikke den ydmyghed der bare vil måle sig med hinanden, og diskutere hvem der skal have hæderspladsen; sådan en ydmyghed, der til forveksling ligner falsk beskedenhed;

nej, sand ydmyghed er når vi virkelig oplever hvor stort livet er, hvor levende det gør os, og hvor små vi er overfor Gud.
Når Gud gør sabbatten til Herrens dag, og befrier os fra smålighedens hverdagsbekymringer.

Yd-myg vil sige at være blød og smidig og let af bøje, - står der i min nudanske ordbog.
Ordet myg er beslægtet med ordet møg, der i stednavne hentyder til at jorden er specielt frugtbart dér.

Og det får mig til at tænke at ydmyghed netop er frugtbart.
Ydmyghed er vores lod, og det er jordens lod.
Jorden er der bare altid; vi tager den som en selvfølge, alle tramper rundt på den - den er det sted, som vi smider vores affald ud på, alt det vi ikke har brug for mere.

Og alligevel er jorden fantastisk frugtbar. Den tager imod, og omdanner og skaber nyt liv.
30 og 60 og 100 fold!
Det er noget vi især her i høsten kan undre os over og takke Gud for.

Og så kan vi kun bede Gud om at skabe det samme modtagende og frugtbare sind i os.
Så vi har blik for Guds storværker og ikke forskanser os i egne smålige hverdagsregler.

Så vi kan digte lige så stort og flot som salmisten fra det gamle testamente og som Grundtvig gjorde det sidenhen og turde sige at
"i din kirke på jorden,
der tale dage med dage om dig,
der sig forklarer din sol og din torden,
der på oplysning selv natten er rig."

Selv det mest knugende mørke bryder Gud igennem med sin sol, sin måne eller sine stjerner. Overalt er Guds storhed og muligheden for at Han gør en Herrens dag ud af en sabbat.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring