Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 9. oktober 2005

20. søndag efter trinitatis

Jesus tog til orde og talte igen til dem i lignelser: »Himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup. Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme. Så sendte han nogle andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: Nu er der dækket op til fest; mine okser og fedekalve er slagtet, og alt er rede. Kom til brylluppet! Men det tog de sig ikke af og gik, én til sin mark, en anden til sin forretning, og andre igen greb hans tjenere og mishandlede dem og slog dem ihjel. Men kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse mordere og brændte deres by. Så sagde han til sine tjenere: Bryllupsfesten er forberedt, men de indbudte var ikke værdige. Gå derfor helt ud, hvor vejene ender, og indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet. Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fuld af gæster. Men da kongen kom ind for at hilse på sine gæster, fik han dér øje på en, der ikke havde bryllupsklæder på. Han spurgte ham: Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder? Men han tav. Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Thi mange er kaldet, men få er udvalgt.«

Matt 22,1-14


Egentlig kan man vel ikke sige det er en særligt "rar" lignelse Mattæus fortæller os idag.
For den fortæller os noget om at kende sin besøgelsestid; konsekvenserne af ikke at gøre det, konsekvenserne af at vælge det rigtige eller det forkerte.

Lignelsen fortæller os noget om at et valg kun er et valg for så vidt at det også er et fravalg af noget andet.

Og det kildrer jo ikke ligefrem vores moderne ører; - os der jo så gerne vil vælge alt muligt til, og intet fra. Os, der gerne vil bliver ved med at tro på at vi har alle muligheder liggende åbne foran os.

Der bliver stukket til os i dag, at vi kan ikke både passe vores mark og vores forretning, og så tro at vi bare kan dukke lidt senere op til brylluppet.
Vi kan ikke både være med, og så ikke være helt med alligevel, fordi vi ikke lige har lyst til at have det rette tøj på.
Og det er jo ikke så rart at høre, for vi ved udmærket godt at al denne her snak om konger og bryllupper; kongesønner, der skal giftes er - som Mattæus selv siger det - billeder på Himmeriget og på Gud.

Kongen er Gud fader, kongesønnen er Jesus, Guds søn, og de indbudte til festen er os.

Og hvad er det så for en Gud vi hører om?
En noget gammeltestamentlig nidkær Gud, der ufortrødent gengælder ondt med ondt og slår mordere ihjel.
En gud, der ikke finder sig i at man tager let på hans invitation, endsige møder op og udviser foragt for hele arrangementet, ved ikke at have "det rette" tøj på.
En Gud, der er lige så konsekvent som livet selv er det.

Det er ikke en ukærlig Gud vi hører om.
Men det er en Gud, hvis kærlighed til os er så dyb og alvorlig at man ikke kan tage let på den.

For kærlighed binder.
I vielsesritualet lyder det: "Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd."
Kærligheden er fuldkommenhedens bånd.

Et bånd, fordi den, der elsker må vælge.
Har man giftet sig, kan man ikke vedblive med at leve somom man var ungkarl. Har man giftet sig med én, kan man ikke også gifte sig med en anden.

Det er "hårdheden" i kærligheden. At den binder én. Det er prisen.

Guds kærlighed er også et bånd. Det bandt Gud til mennesker. Det havde sin pris, og derfor kan denne kærlighed også opleves som hårdhed.

For kongesønnen, for Jesus, havde det en pris: ydmyghed og fornedrelse, kors og død.
For de fiktive personer, der hellere ville se til marken og forretningen havde det en pris: mørket udenfor, hvor der er gråd og tændersskæren.

Livet og kærligheden er konsekvente. Vi ved det egentlig godt, også selvom vi nogle gange prøver på at leve somom de ikke var det.

En anden ting vi hører om Gud og Guds kærlighed er at den om noget er stædig.
Kongen VIL holde fest. Er de første han inviterer ligeglade og åndeligt dovne, ja så går han ud - helt hvor vejene ender - og indbyder hvem som helst til bryllup.

Det er vores lykke at kongen ville holde det bryllup, at Gud ville gå helt ud hvor vejene ender og opsøge og frelse det fortabte menneske, også selvom vi ikke af os selv magter at lede det rigtige sted efter Gud.

Paulus siger det sådan i Romerbrevet, at mens vi endnu var Hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde.
Gud har opsøgt og fundet os og tilbudt os at være vores far, uden at vi selv har været i stand til at lede efter Ham.
Det tilbud står åbent for alle, at det så kan være at det er nogle andre, der kommer til brylluppet end dem vi regnede med, det får så være;
Det er vi ikke herrer over, og det kan vi ikke dømme om.
Alle er inviterede - onde som gode.

At brylluppet i lignelsen trods alt og efter mange forhindringer fandt sted, vil i mattæusevangeliet sige, at evangeliet trods alt kom i omløb, at der trods alt blev dannet en kirke.
Og kirken blev altså dannet af Guds vilje, og på trods af vores modstand.

Der er nemlig denne her underlige dobbelte ting ved kirken og kristendommen.
Den er både her i verden, midt iblandt os alle sammen midt i livet, synlig at se på, som kirkebygningerne er det, og synlig som kristendomsundervisningen i skolen er det, og så er kristendommen her ikke helt alligevel.
For den er nok i verden, men ikke af verden.

Og ligesådan er evangeliet noget vi kan længes efter at høre, samtidigt med at vi ikke vil høre det alligevel.

Og hvad angår bryllupsklæderne, så er det jo oplagt at sammenligne dem med dåben. Er man krøbet ud af dåben, er man også krøbet i det rette bryllupstøj, men det er jeg nu ikke så helt sikker på alligevel.

Jeg tror Gud er storsindet nok til også at tage de udøbte til nåde.
Så hvem der har bryllupsklædningen i orden og hvem, der ikke har, og kastes udenfor til gråd og tænders skæren, det står ikke i vores magt at vide.
Det ved den Gud, som ser i det skjulte, og det kan vi også kun være godt tjente med.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring