Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 23. oktober 2005

22. søndag efter trinitatis

Da kom Peter til Jesus og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?« Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.
Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.«

Matt 18,21-35


Lignelsen her er lige på nippet til at gøre tilgivelsen til en lov. Noget, der ubetinget kan kræves af os.
Det mener jeg alligevel ikke helt at den gør; - den stiller nærmere mennesket en slags "dobbelt-diagnose", og det skal jeg prøve at gøre rede for.

Egentlig starter evangeliet i dag i det absurde.
Peter, der meget tilforladeligt spørger hvor mange gange det i grunden er rimeligt at skulle tilgive sin bror? Kunne 7 gange måske ikke være passende?
Og så får han det svar, at det skal han gøre 77 gange. Altså - bibelsk talt - uendeligt.
Og det er jo absurd og ualvorligt.

Til sammenligning kan man jo overveje om vores nye kørekorts klippeordning mon ville resultere i, at trafikken næsten sneglede sig i stå, af pludselig lovlydighed, hvis kørekortet først røg efter f.eks. 33 og ikke 3 klip?
Mon? nej, der er ikke rimelighed i Jesu svar.

For hvad angår kørerkort og trafikforseelser, der er det måske godt nok at have sådan et regnskab, at kunne skele til engang imellem – hvor mange klip man nu har tilbage – men det bliver helt absurd hvis man prøver på at føre en regnskabstankegang overpå sådan noget som tilgivelse.
Så måske er Jesu svar absurd, fordi der lige netop heller ikke er rimelighed i spørgsmålet.

Tilgivelse - som Peter spørger om, den tilgivelse skal jo komme fra hjertet, for at være ægte, for at dú til noget.
Og hjerter kan man ikke så godt lave love for.

Vi ser det videre i lignelsen, hvor den stakkels gældbundne tjener skylder sin herrer så meget som 10 tusinde talenter. Det er omtrent 60 millioner kroner.
Det vil sige, tjeneren skylder ikke bare lidt, ikke bare noget, det kan lade sig gøre at arbejde af, eller tjene op til, nej han er bundløst, håbløst absolut forgældet.
Her batter intet andet end en gældssanering.

Og når man så holder sig for øje at alle Jesu lignelser handler om himmeriget, om Guds møde med mennesker, ja, så kan vi huske på hvordan det er fortalt, at det første møde var:
Det er historien om det skabte menneske, der fik alt givet. Paradiset, Gudsnærvær, tryghed, evigt liv, endda en medhjælp ved Adams side, så han ikke skulle kede sig.
Men så fortæller historien også videre om hvordan dette menneske, forvalter al sin rigdom.
Og hele den historie kan sammenfattes i et eneste ord: skyld.
For det er historien om hvordan mennesket ikke ville finde sig i Guds forbud, at vi hellere vil være egenrådige og tro at vi kan selv, at vi allerhelst vil tro at riget og magten og æren tilkommer os.

Og det er historien om hvad vi - i jagten på selvhævdelse og magt og ære - tilfører hinanden af krig og undertrykkelse og udnyttelse.
Sagt med et eneste ord: skyld.
For mindst 60 millioner kroner. Mennesker er bundløst, håbløst og absolut forgældede.

Så fortæller lignelsen heldigvis at Herren fik medynk med os og eftergav gælden.
For os - for nu at springe ud af lignelsen - skete det naturligvis ved Kristi soningsdød.

Han betalte vores gæld for os, så vi endnu engang kan "ånde frit" i forhold til Gud.
Gælden der jo var så umådelig stor at ingen små latterlige afgrødeofre eller soningsofre af tyre og væddere eller pengeofre battede noget som helst.
Når mennesker er bundløst forgældede, når det virkelig går op for os, at vi skylder Gud hele vores liv og alt hvad vi har, ja så er det da nærmest en fornærmelse at komme med et par duer, eller at lægge 100 kr. i kirkebøssen, hvis de da er ment som en form for at gøre dét regnskab op.

For overfor Gud har vi ikke noget at komme med. Det behøves vi til gengæld heller ikke, dér kan vi bare sætte os ned og høre og tro historien om vores gældssanering.

Men så går han jo ud - denne tilgivne, gældbundne tjener - og kræver 100 denarer af sin medtjener, og så går det galt. Og så er lignelsen lige ved at gøre en lov ud af tilgivelsen.

Men fordi man ikke kan lave love for hjerter, så giver det ikke mening bare at holde den gældbundne tjeners mangel på tilgivelse af sin medtjener og efterfølgende dom op til skræk og advarsel, og siger at fra nu af er det en lov at vi altid skal tilgive hvad som helst, af hjertet!

Lignelsen stiller os snarere en slags dobbelt-diagnose:
For det første at vi altid er gældfri ved Guds nåde, kærlighed og barmhjertighed, sådan som den kom til udtryk i Kristi soningsdød.
Dernæst at vi også altid er gældbundne af Guds nåde, kærlighed og barmhjertighed til at vise samme nåde overfor vores næste.

Og eftersom det sidste aldrig vil kunne lykkes os tilfulde, er gælden absolut, og vi er endnu engang henvist til Guds nåde, kærlighed og barmhjertighed.

Vi er både totalt gældfri og totalt gældbundne på én og samme gang.

Og hvad så? Når vi går et skridt frem og et tilbage, og minus og minus gir plus, bliver vi jo tilsyneladende efterladt hvor vi begyndte?

Vi er tilgivet en skyld, vi måske ikke engang havde erkendt vi var skyldige i. Men selvom vi er tilgivet, så er vi tilsyneladende stadig fuldkommen skyldige, og henvist til Guds nåde, altid.

Som man før i tiden kunne have det broderet med guldbogstaver og i glas og ramme på væggen: Alt af nåde.
Det er alfa og omega - begyndelsen og enden. Alt af nåde.

Men fordi man må sige at sådan er det bare, så bliver det ikke dermed ligegyldigt.
Det er godt at bliver mindet om at vi lever af Guds nåde, og ikke at vores egen fortjeneste.

Fordi tilgivelse aldrig er noget man kan lovgive omkring endsige kræve af nogen.
Men fordi tilgivelse er en nådegave både for den, der bliver tilgivet såvel som for den der evner at tilgive.

Tilgivelse er på én og samme tid et nådemiddel og en nådevirkning.
Tilgivelsen kan i en og samme bevægelse gøre vore hjerter varme og åbne. Ikke som en lov, men som åndens virke i os og med os.
Og ikke bare 7 gange men 77 gange. Faktisk i én uendelighed.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring