Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 30. oktober 2005

23. søndag efter trinitatis

Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde: »Mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk. Sig os, hvad du mener: Er det tilladt at give kejseren skat eller ej?« Men Jesus gennemskuede deres ondskab og sagde: »Hvorfor sætter I mig på prøve, I hyklere? Vis mig skattens mønt!" De rakte ham en denar. Og han spurgte dem: »Hvis billede og indskrift er det?" »Kejserens,« svarede de. Da sagde han til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« Da de hørte det, undrede de sig og forlod ham og gik deres vej.

Matt 22,15-22


Stakkels farisæere og herodianere! Nu havde de ellers lige planlagt det: en fælde som Jesus umuligt kunne slippe ud af - de havde udtænkt spørgsmålet, som lige gyldigt hvad han svarede, ville fælde ham.

De verdslige herodianere og de fromme farisæere.
De havde tænkt sig godt om: sagde Jesus ja til kejserens skat, skulle farisæerne hurtigt stemple ham som en ugudelig medløber for besættelsesmagten, sagde han nej, skulle herodianerne nok sørge for at han fik en oprøreres skæbne.

I deres tanker havde de gjort det hele op, tilbage var bare at se udfaldet og så eksekvere dommen.

Men så får de jo det svar som deres tanker netop ikke havde rummet.
Giv Kejseren hvad Kejserens er, og Gud hvad Guds er.

Og deres tanker ligesom smuldrer overfor det svar, så der står at de bare forlod ham og gik deres vej.

Der er også det underlige ved Jesu svar at det slet ikke er noget ordentligt svar.
Han siger jo hverken bare ja eller nej, men både-og og hverken-eller.
Og det er forstyrrende for tanken.

I det hele taget er Jesus - eller Gud for den sags skyld - altid forstyrrende for tanken.
Bedst som vi går rundt og tror at vi har regnet ud hvordan verden hænger sammen, vi har tænkt kloge tanker om dette og hint, så kommer Gud på tværs af det hele.

Han slår farisæernes og herodianernes plan helt i stykker, for han går slet ikke ind på deres tankegang.
I stedet for et svar, der var til at forstå - et ja eller et nej - giver han dem et bud.
"Giv kejseren og giv Gud"

Og hvor et svar kan rummes i tanken, dér kan Jesu bud det ikke.
Hans bud står over os - udenfor os - en tanke er i os.
Et svar kunne være kommet med nye tanker, hvorimod hans bud gav dem og os en ny placering.

Vi kommer til at stå et sted, hvor det er muligt at give kejseren den skat han måtte kræve, uden at vi dermed er i lommen på ham. For vi kan stadig give Gud hvad Guds er.
Det er et bud, der giver os frihed, fremfor et svar, der tvinger vores tanker og bestemmer over os.

Og sådan er faktisk alle bibelens bud at forstå: som bud, der giver os frihed.

Vi hørte allerede i den indledende kollekt, at det er forholdet mellem troen på Gud og lydigheden mod den verdslige øvrighed, der er til debat i dag.
Paulus tog tråden op i sit brev til Romerne: "alle skal underordne sig under de myndigheder som står over dem"
Det er forholdet mellem Gud og kejseren.
Troen og forpligtetheden overfor samfundet.
Troen og de rette gerninger.

I Luthers lille skrift fra 1520 "om et kristenmenneskes frihed" kommer han også ind på dette forhold.
For hvori ligger egentlig vores frihed, når der nu er så mange bud i bibelen, og når nu Paulus siger at vi skal underordne os under myndighederne?

Jo friheden ligger i at vi bliver frelst alene af troen. Det siger bibelen også.
Budene - derimod, skriver Luther - lærer og foreskriver os mange slags gode gerninger. Men dermed har de ikke fundet sted. De viser vel hen til, men de hjælper ikke, de lærer vel, hvad man skal gøre, men de giver ingen styrke dertil.

Og sådan er det: det er troen, der giver styrken til de rette gerninger.
Troen giver kræfterne og viljen og overskuddet til at kunne betale kejseren skat med glæde og af et frit hjerte.
Troen på alt det vi allerede er rige på, hos Gud.

Vis mig en mønt! - siger Jesus, og får rakt en denar, med kejserens billede og indskrift på.
Mønten er kejserens.
Den hvis billede man bærer, skylder man noget.

Vi bærer Guds billede i os. Vi er skabt i hans billede.
Og ved dåben bliver det endnu engang gjort tydeligt: vi får tegnet korstegn for ansigt og bryst, til et vidnesbyrd om at vil skal tilhøre den korsfæstede Herre, Jesus Kristus.

Det han gjorde dengang, gjorde han netop for os.

Og det sjove er, at selvom det er os der skylder Gud vores liv, så er det Gud der til stadighed giver sig selv til os.

Tænk på en oblat - det lille stykke brød vi spiser når vi holder altergang.
Der er præget et blillede at den korsfæstede Kristus på oblaterne. For de er Jesu Kristi legeme, givet til os, for at vi skal leve deraf.

Gud gav sig selv til os, for at vi skal frelses derved.

Han gav os et bud, der satte os fri, fremfor en tanke der bandt os.

Farisæerne og herodianerne prøvede nu heller slet ikke på at hente nye tanker ud af Jesu ord - de havde nok i de gamle og fortrolige - så de gik deres vej.

Og der var - og er - masser af mennesker der fulgte i deres spor.
Dem, der mener at deres tanker er "færdige", dem der mener ikke at kunne lære noget nyt; måske ikke lige om Gud selv, men så da om kirken.

Dem , der tænker at vi behøves faktisk ikke engang at stille snedige spørgsmål, for vi kender svaret, så vi kan gå før vi endnu har hørt det.

Halvdelen af dem mener at kirken har sagt for meget ja til kejseren. At den er blevet ualvorlig og poppet og mere kultur end kristendom.
Den anden halvdel mener at kirken er menneskefjendsk og møder alt folkeligt med et rungende nej.

Men vi behøves slet ikke gøre vores tanker alt for hurtigt færdige.
Ja, faktisk kan vi jo slet ikke gøre dem færdige, for kristendom er ikke kloge tanker.

I kristendommen beror det ikke på hvad vi selv tænker og tror, men på hvad Han siger.
Derfor bliver mange mennesker jo også heldigvis ved med at gå i kirke.
Ikke for at tænke nye tanker over livet og dets fordeling mellem kejseren og Gud, men for at høre det ord, der standser tanken og skaber troen, så man kan leve med Gud i kejserens verden.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring