Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 4. december 2005

2. søndag i advent

Jesus sagde: Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.

Matt 25,1-13


"Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen!" slutter Mattæus nok så formanende.

Jeg har altid været en lille smule forarget på disse her brudepiger. 5 af dem, der var lidt glemsomme og ikke så gode til at tænke sig om og forudse fremtiden, - det var da noget man kendte til, men de andre 5 sippede dydsmynstre, der sandelig havde deres ting i orden, og sandelig ikke kunne drømme om at dele med de mere sjuskede. De er lidt svære ikke at blive forargede på.

Og så bagefter forarget på selve lignelsen, der jo giver de 5 selvretfærdige brudepiger og deres: "nej - I kan ikke låne af vores olie, gå selv hen til købmanden og køb noget" ret.

Hvor er brudepigernes næstekærlighed? Hvor er den barmhjertige Gud; ham, Jesus ellers plejer at forkynde om, som fx i lignelsen om den fortabte søn: han måtte godt komme hjem igen, og blive lukket indenfor.
Hvor er kærligheden, der tager selv synderer til nåde, når nu brudegommen her i lignelsen bare smækker døren i, lige i næsen på de ulykkelige brudepiger, hvis største brøde såmend bare var at være glemsomme?

Hvad er egentlig meningen? har man lyst til at spørge.

Og jeg skal prøve på selv at komme med et svar.
Først og fremmeste nemlig, at lignelsen her handler om det at leve i forventning.
Lignelsen handler om forventning, men heller ikke mere end det.
Man skal være påpasselig med at uddele de forskellige roller, og sætte navn på hvem brudgommen og brudepigerne osv. i virkeligheden er.

De er for så vidt ikke nogen i virkeligheden - men de er et billede på det at leve i forventning.
Og indenfor det billede ser vi 5 brudepiger, der er forventningen tro, og 5, der svigter den og derfor ikke kommer med til fest.

Når man lever i forventning lever man somom det man venter, allerede er ved at ske.

Vi gør det selv lige for tiden i stor stil. Det er advent, og vi lever i forventning om julen der kommer; så meget at vi faktisk gør "jule-ting" allerede.
Jeg ser børn med nissehuer på i skolen. Der er tændt juletræer overalt: træer med lys som fugle på kviste, som vi synger. Jeg har endda selv været med til for 14 dage siden at se juletræet i Særslev forsamlingshus blive tændt, og børnene finde godteposer under grenene.
Og i eftermiddag sker det samme garanteret i Ejlby forsamlingshus.
Selvom det jo i grunden er alt alt for tidligt.
Det er ikke jul endnu!

Men vi leger jul.
Vi lever, somom dét vi venter på allerede var her.

Man kan godt sammenligne "forventningne" med om morgnen, når solen står op.
Allerede før solen har hævet sig over horisonten er dens lys virkelighed. Den har tændt morgenrøden på himlen.
Og sådan gælder det også med alt det vi forventer; at endnu før det er blevet til virkelighed, har det tændt en forventningens morgenrøde i os.

I lignelsen er det den kommende brudgom, der er solen, der står op. Det er ham, der tænder forventningens morgenrøde i brudepigernes sind.

Og de er jo egentlig forbavsende ens, både de kloge og de tåbelige: de er fælles om deres ivrighed til at møde brudgommen. Og de er også fælles om at bliver døsige og endda også om at falde i søvn, da det trækker ud.

Forskellen viser sig først, da råbet lyder: nu kommer han, nu sker det.
Så har halvdelen af dem olie til lamperne, halvdelen ikke.

Forventningens morgenrøde var nok tændt i alle 10 brudepiger, men kun de 5 af dem, var tro mod denne forventning.
For der gælder det, at man kun kan være forventningen tro, ved også at handle efter den. Somom den allerede var her. Nemlig ved at tage olie nok med.

Vi ville jo heller ikke være morgenrøden tro, ved kl. 7 om morgnen at sidde i skumringen med hænderne i skødet og holde øje med OM det nu også rigtig blev til noget med den dag i dag.
Nej, vi er morgenrøden tro, ved allerede i tusmørket at gå i gang med dagens gerninger.
For der er både børn, der skal have tøj på og havregrød der skal koges, og venter man, for at se om det nu også bliver dag, ja så kommer de for sent i skole.

Vi er forventningen tro ved at handle efter den.

Og så forsvinder den umiddelbare forargelse ved denne her lignelse om de 10 brudepiger.
Det er ikke en smålig Gud eller Jesus, der "straffer" de tåbelige brudepiger ved at nægte dem adgang til festen. De kommer simpelthen for sent - af sig selv.

Lignelsen er et udtryk for at livet har nogle "lukketider" indbygget i sig som man ikke kan gøre noget ved.
Livet har en "hårdhed" i sig, der gør at man lever sit liv ugentligt, hvis man tror ens valg ikke har konsekvenser, hvis man tror man kan vælge alting til og intet fra.

Man kan ikke både gå til højre og til venstre på én og samme gang.
Man kan ikke gifte sig og få et barn, og så leve videre somom der intet var hændt i ens liv.
Man kan ikke sidde i sin lænestol og fylde sig med slik og kager og sodavand og samtidigt tabe sig

Man kan heller ikke leve i forventning om Kristi komme og Guds Rigets frembrud, hvis man ikke også handler derefter.

Og at lyset er ved at komme til jorden, at Guds virkelighed er og sker, er et af kernepunkterne i kristendommen.

Og som kristne lever vi i forventningens skær deraf.
Det "morgenrødens skær", der ikke så gerne kun skal være en tanke eller en formodning, men helst være handling og virke, for at være forventningen tro.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring