Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 25. december 2005

Juledag

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.
Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.
Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.
Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

Joh 1,1-14


Vi har alle sammen erindringer om barndommens jul - hos moder derhjemme.
Sikkert masser af forskellige erindringer: om dengang jeg fik mandlen, om den næsten uudholdelige glæde og spænding ved pakkerne under juletræet, om den kæmpestore skuffelse det år hvor forventningerne brast og man netop ikke fik det, man havde ønsket sig, om familiemedlemmer, der måske slet ikke er mere, - og så har vi måske også fredfyldte erindringer om barndommens julemorgen.

Den dejlige fornemmelse af udløst spænding, ægte juleferie, for nu var selv de voksne begyndt at slappe af; nu var det overstået, men ikke på den "sørgelige" måde, så julen var blevet til et stykke sammenkrøllet indpakningspapir smidt i et hjørne og alt var forbi, men nærmere overstået med en fornemmelse af opfyldelse. Af julefred.
Juledag er en mere eftertænksom dag end juleaftensdag er det. Og derfor er så passende at vi i dag skal høre Johannes.

For Johannes’ juleevangelium ligner ikke de andre evangelisters.
Lukas - som vi hørte i går - og Mattæus, som også fortæller om Jesu fødsel, de fortæller netop, hvorimod Johannes tænker.

I går tog Lukas os med til Betlehem til stalden, og med ud på marken til hyrderne, for at vi sammen med dem kunne opleve glæden over det, der var sket: At Gud lod sig føde til verden.

I dag sidder Johannes så lidt mere tilbagelænet - og også nogle årtier senere - og kigger på sine julegaver julemorgen, og tænker over hvad denne her fødsel egentlig kom til at betyde.

Og for Johannes er det klart: Julenat er intet mindre end en ny begyndelse! Det er hele verden der bliver skabt igen, så vi endnu engang må helt tilbage og være med fra starten - far før Adam og Eva, helt tilbage og begynde med Ordet, Guds eget skaberord.

Som en anden kinesisk æske hvor låg på låg løftes af, føres vi helt tilbage til det allerældste, det allermest oprindelige: i begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

Så kan vi ikke komme længere tilbage, så kan vi ikke finde det mere oprindeligt. Her støder selv vores og Johannes’ tanker på sin grænse. Bagom Gud kommer vi aldrig.

Men med Jesu fødsel julenat kommer vi dog så langt tilbage, at vi i ham kommer bagom syndefaldet. Og det er julemorgens opfyldelse og fred. At verden med Kristus bliver ny og frisk igen.

Skabelsesberetningen kender vi jo: Gud, der skabte alting såre godt, Adam og Eva i paradisets have i smuk samdrægtighed med havets fisk og himlens fugle og alle de vilde dyr.
Mad, der var lige til at plukke af træerne og buskene, og rent kildevand, der smagte så godt, som når man er rigtig tørstig og endelig får noget at drikke.

Og bedst af alt, gudsnærværet: Gud Herren selv, der hver aften, når dagen blev sval kom i haven og så til sine menneskebørn.
Men selvfølgelig også et paradis med fristelse. Med muligheden for at sige nej tak til det hele, for Gud har skabt os som mennesker med en fri vilje og ikke som robotter.

Den mulighed tog vi. Vi ville gerne være som Gud selv til at kende godt og ondt, for den drift ligger der også i os: viljen til altid at sprænge vores grænser, til at ville vide mere, og aldrig være helt tilfredse med det vi har.

Men valg er som bekendt altid behæftet med konsekvenser.
Så der ved Adams og Evas uddrivelse af paradis siges til dem, at fra nu af skal Eva føde børn i smerte og Adam skal arbejde i sit ansigts sved, indtil de dør og lægges tilbage i den jord de oprindelig var taget fra.
"Jord er du og til jord skal du blive".
Nu var adgangen til paradis - til livets træ - lukket.

Og så i dag - juledag - tager Johannes os altså med helt tilbage igen, bagom syndefaldet.
For i dag blev vor kære frelser fød, og paradis-vejen funden.
Frugterne fra Livets træ bliver tilbudt os igen.
Det er sandheden om Gud og os.
Den sandhed, der overtrumfer den gamle pagts skabelsesberetning og siger: "nok er du taget af jorden, og nok skal du formulde igen den dag du skal lægges tilbage, men af jorden skal du også igen opstå!"

Den sandhed ligger i dag svøbt i en krybbe. For det er ham, om hvem han selv siger at han er sandheden og vejen og livet, og ingen kommer til Faderen - altså kommer tilbage til det umiddelbare og lykkelige gudsnærvær fra paradisets have - uden gennem ham.

Det barn, der ligger i svøb er opfyldelsen på alle profeternes forjættelser. Han er alt hvad de gamle fædre ønskede sig.

For det skulle vise sig at han - som det eneste af alle mennesker - kunne leve det liv, som Gud oprindeligt havde bestemt os alle til at leve: livet i kærlighed.

Jesus var det menneske der på én gang talte om Guds kærlighed og levede den ud. Han gengældte altid ondt med godt.
Og derved var han det sande menneske.
Sandt menneske fordi han jo virkelig var et menneske, født på samme måde som vi fødes, og sand fordi han levede Guds bestemmelse om et menneskeliv ud.

Man kan godt sige at Jesus hele sit liv forblev i paradis. Og dog blev han slået ihjel i vores verden, der er alt andet end paradis.
Derfor ender beretningen om Jesus heller ikke langfredag men påskemorgen.

Nok bød man ham stald og krybbe - kors og død, men kærligheden ikke kunne slås ihjel.
Og derfor skal vi heller aldrig være den foruden.

Barndommens julefred, følelsen af stille glæde og opfyldelse, det er visheden om at i Kristus er Paradis-vejen funden.
Verden er skabt på ny. Verden er ny og frisk igen.
Ikke fordi vi har elsket Gud, men fordi Han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.

Den julegave skal ikke alt for hurtigt og energisk fejes ud af husmødre, der frygter dryssende juletræer, og gerne snarest vil genfinde sin pæne stue uden helligdagsrod, nej, den skal have lov til at stå lige så stille, med al sin pynt og lyse, og minde os om sandheden i, at når Gud har elsket os således, så skylder vi også at elske hinanden.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring