Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Mandag den 26. december 2005

2. Juledag

Jesus sagde: »Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.
Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.«

Matt 10,32-42


Evangelisten Lukas, som vi hørte juleaften, fortæller i sit evangelium videre om hyrderne på marken, at da englen havde forladt dem, gik de ind til Betlehem og fandt Maria og Josef sammen med barnet i krybben.

De fortalte dem om dét, de havde set og det, der var blevet sagt til dem om barnet, og de priste og lovede Gud, og så vendte de ellers tilbage igen til deres får.

Allerede julenat blev det på sin vis hverdag igen for hyrderne.
Der var sikkert lige koldt ude på marken, da de kom tilbage, Romerne havde stadig besat landet, og det at være hyrde var på ingen måde natten over blevet et mere prestigefyldt hverv end det var før.

Det lysfyldte englekor og den fortryllede nat forsvandt hurtigt.

Med 2. juledag er vi også næsten tilbage i hverdagen igen. Godt nok har vi stadig juleferie, der er stadig gudstjenester, men freden og fortryllelsen fra julenat er som blæst væk.

Tilbage står hårdheden. Visheden om hvordan det gik i Betlehem, da Herodes fik for øre at der skulle være født en ny konge dér, så han i et vanvittigt forsøg på at komme en mulig rival til livs, sendte sine soldater af sted for at dræbe alle drengebørn under 2 år.

Tilbage står beretningen om Stefanus’ martyrium, og Jesu ord om at han sandelig ikke er kommet for at bringe fred, men sværd.

Og umiddelbart kan det undre én, hvordan dét lille barn i krybben; - det barn vi endda uden at tøve identificerer med kærligheden - kan udvirke så hårde ord og begivenheder.

Og så alligevel, ved nærmere eftertanke, undrer det jo ikke. For havde barnet i krybben ikke også medført al den strid og smerte, så havde det slet ikke været virkeligt.
Så havde han ikke virkeligt været Guds søn, Guds kærlighed til verden.
Eller også havde den verden han kom til, ikke været den virkelige verden.

Hvis alt havde været fryd og gammen, så ved vi inderst inde godt at så havde det hele ikke været andet end et ønske-glansbillede.

For hvis kærligheden ikke indeholder hårdhed, så indeholder den slet ikke virkelighed.
Så er den som en teenagepiges forelskelse i et pop-idol: en drøm, en ingenting.

2. juledag er dagen hvor vi hører om hvordan Ordet fra i går, hvordan barnet fra i forgårs, hvordan Guds kærlighed til verden tager sig ud, i denne verden, som vi jo udmærket kender.

Og hvordan skulle den fuldendte kærlighed kunne finde sig tilpas her? uden at komme i splid med ondskaben.
Hvordan skulle lyset kunne lyse, uden at afsløre at det er et mørke, det lyser op?
Hvordan skulle man kunne kende kærligheden som ægte kærlighed, hvis ikke man fik lov til at se den i dagslys, i hverdagen?

For evangeliet vil altid vække modsigelse. Det kan ikke være anderledes, når evangeliet er Guds "ja" til os, og Guds "nej" på én og samme gang.

Det er et Nej - vi kan ikke frelse os selv,
Nej - vi kan ikke klare os uden Gud
Men også,
Jo - Gud vil godt komme til jorden. Han har ikke afskrevet os.
Jo - Han vil godt komme til den virkelige verden; 2. juledags verden og ikke blot til en glansbilledverden.

Gud kunne have valgt at holde sig for sig selv, og lade os og verden sejle vores egen sø.
Men Gud valgte at forlade sin himmelsal - på trods af at det medførte stald og krybbe og kors og død for Ham selv, og stening for Stefanus og døden for alle drengebørn under 2 år i Betlehem.

Og hvorfor?
Af kærlighed svarer bibelen.
For således elskede Gud verden.
Guds kærlighed - anden begrundelse gives ikke, for kærlighed kan heller ikke begrundes.
Den man elsker elsker man, og sådan er det.

Derfor fejrer vi jul - fordi Gud har tabt sit hjerte til verden - til den virkelige verden - til dig og til mig.

Englen i Lukasevangeliet var ikke sen til at forlade hyrderne dér på marken, overlade dem til sig selv, og tage tilbage til sin himmel igen. Julen er for så vidt hurtigt overstået.
Men det er dog på sin plads at huske på, at der var én, der blev her, og det var jo barnet i krybben.

Jesus er her også i hverdagen. Han er ikke kun til festlige og ophøjede lejligheder.
Han blev helt og aldeles et med vores verden - både det smukke og det grimme.

Og fordi han selv var god, og gengældte ondt med godt, ville ondskaben ham til livs.
Mørket tåler ikke lyset.
Det så også næsten ud til at lykkes langfredag, hvis altså ikke verden dér var kommet til at gøre regning uden den virkelige vært, nemlig Gud.

Gud lod barnets historie ende påskedag i stedet, med kærlighedens opstandelse, og sejr over al død.

Og Guds kærlighed er virkelighed og ikke et glansbillede. For det hører da også til vores erfaringer at sorg mildnes, kærligheden kommer igen, der er et lys for enden af tunnelen.
Selvom vi mest af alt lever i en 2. juledags-verden.
Glemmer vi det ind i mellem, og er vi på nippet til at opgive det hele, og lade mørket og kynismen få frit spil, i bare forbitrelse over at vi tror Gud har glemt os, og kun er her til særlige lejligheder, så kan vi altid synge med på julesangen om at nu er det jul igen, nu er det jul igen, og julen varer lige til påske! - Mindst!

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring