Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 5. februar 2006

Sidste søndag efter helligtrekonger

Jesus svarede disciplene: »Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære.

Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. Fader, herliggør dit navn!« Da lød der en røst fra himlen: »Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det.« Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: »En engel talte til ham.« Jesus sagde til dem: »Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld. Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.« Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø.

Joh 12,23-33


Vi er på vej mod påske. Det fornemmes på gudstjenesten, på teksterne, på evangeliet i dag, denne afskedstale, som Jesus holdt for sine disciple.

Jesus er ved at fortælle disciplene om hvad der skal ske - hans forestående død, og dertil bruger han billedet med hvedekornet, der nødvendigvis må falde til jorden og dø, for at det kan blive til mange korn, for at indføre disciplene i den hemmelighed som hans død og opstandelse på dette tidspunkt endnu er.

At hans død er nødvendig, for at hans opstandelse kan finde sted.

Det kunne disciplene af gode grunde ikke vide noget om på daværende tidspunkt, men på en måde er det godt, ikke bare for dem, men for os alle at blive mindet om at død med logisk nødvendighed altså gå forud for opstandelse.

Hvedekornet briste og gå til i jorden, for at kunne blive til mange fold.

Jesus taler i dag positivt om et fænomen der falder de fleste mennesker utroligt svært, nemlig det at give slip.

"Gribe efter blanke ting - vil hvert et grådigt lille barn" skrev Poul Henningsen tilbage i 1940 i visen om at blive bundet på mund og hånd.

At gribe - gribe ud efter og holde fast - at gribe nu’et, det er noget enhver, voksen som barn, forstår sig på.
Det vi kan lide, det vil vi gerne række ud efter, og holde fast i.
Vi vil gribe det gode liv, gribe kærligheden, gribe mulighederne når de byder sig, så vi ikke skal risikere at sidde tilbage med følelsen af at toget kørte uden vi nåede det.

Vi vil helst gribe kontrollen og være vort eget livs styrmand.
På mange måder er vi som grådige børn, der vil indvinde nyt land, hele tiden kunne mere, magte mere, kontrollere mere i sit liv. Og måske tænker vi med ubehag på når den dag kommer, hvor vi bliver så gamle at vi begynder at miste kontrollen over os selv og vores liv. Den dag, det går den forkerte vej med vores færdigheder.

Jeg tror manges tanker kredser om at gribe nye muligheder - kredser om det gode liv, som det liv, der er åbent for nyt.
Det er det vi helst vil, det er dér vi helst vil være, på opstandelsens sted.
Det eneste vi bare glemmer - tilsyneladende - det er at for at det nye kan komme til så det gamle dø først.

Døden er en betingelse for opstandelsen. Men den er ikke helt så behagelig at beskæftige sig med.
Sammenbrud, krise, død er noget vi naturligvis helst vil undgå.
Vi vil hellere gribe og holde fast, frem for at give slip.

Men måske er sammenbrud og død ikke kun af det onde. Måske ligger der kraft og grøde i at turde give slip frem for at holde fast.
Jesus sidder på tempelpladsen få dage før hans sidste påske i Jerusalem.
Ifølge Johannesevangeliet ved han hvad der skal komme til at ske ham, og hans sjæl er i oprør, står der. Hvad skal han sige? "Fader frels mig fra denne time"? - nej, han vover at give slip på sig selv og sit liv, og siger i stedet "Fader herliggør dit navn". "Ske din vilje" - underforstået ikke min - som vi dagligt beder i fadervor.

Jesus turde give slip, og give sig hen til den umulige mulighed at leve Guds virkelighed ud midt i vores verden.

At leve sit liv så radikalt på Guds nåde, som Jesus gjorde det, magtede kun han. Og som det sande menneske han dermed var, trådte han en ny sti for alle andre mennesker.
En vej der fører direkte - gennem døden - frem til Guds Rige.

For nok endte Jesu livshistorie som bekendt med opstandelse, men den gik netop heller ikke udenom døden.

Jeg vil gerne i dag slå et slag for døden! Ikke for den fysiske død, og heller ikke fordi døden har nogen værdi i sig selv, men netop fordi den er forudsætningen for opstandelse.
Hvis man ikke giver slip og lader det gamle fare, kommer noget nyt aldrig til.

Men hvis vi giver slip på os selv og vores trang til kontrol over livet; - hvad vi en gang i mellem faktisk oplever når omstændighederne tvinger os til det - ja, så har jeg en tro på at vi vil opleve at vi faktisk bliver båret af Gud.

Så tror jeg vi vil opleve at døden ikke er død, men viser sig at være fuld af liv; - Hans liv og ikke vores.

Så vil det garanteret vise sig at være sandt, sådan som salmisten skriver i det gamle testamente, og som vi tit hører det til begravelser. at hvor man end søger hen fra Guds ånd, så er Han overalt.
Stiger jeg op til himlen, er du dér, skriver salmisten.
lægger jeg mig i dødsriget, er du dér.
Låner jeg morgenrødens vinger
og slår mig ned, hvor havet ender,
så leder din hånd mig også dér,
din højre hånd holder mig fast.
Siger jeg: »Mørket skal dække mig,
lyset blive til nat omkring mig«,
så er mørket ikke mørke for dig,
natten er lys som dagen,
mørket er som lyset.

Guds liv er overalt - selv i døden.
Og man griber det ved at give slip.

Amen

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring