Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Torsdag den 13. april 2006

Skærtorsdag

Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. Og mens de holdt måltid - Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud - så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: »Herre, vasker du mine fødder?« Jesus svarede ham: »Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det.« Peter sagde: »Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder.« Jesus svarede: »Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.« Simon Peter sagde til ham: »Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!« Jesus sagde til ham: »Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle.« Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene.
Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: »Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.«
Joh 13,1-15


Grundtvig skriver i én af sine mange nadversalmer, at "hvor Han kommes ret i hu, lyslevende han er endnu."
Altså, at hvor Jesus mindes som han skal, da er han lyslevende tilstede.

Og det er faktisk præcis så enkelt og ligetil at forstå, som det også lyder.
Der er ikke noget indviklet eller mystisk ved det: at når vi kommer Jesus "ret i hu" - og det vil ikke sige med det rette sind eller i den rette stemning, men bare på den måde, som han sagde, vi skulle komme ham i hu på, idet vi gør det, som han skærtorsdagsaften sagde, vi skulle gøre, dér er han lyslevende, dvs. dér er situationen for os den samme, som den var for disciplene skærtorsdag aften, da han sad levende midt iblandt dem.
Som de sad omkring ham, sådan samles vi omkring ham ved nadverbordet.
Det er det, salmen holder fast.

Og hvorfor er det så, så vigtigt om han nu også er lyslevende tilstede eller ej?
Ja, det er klart at skærtorsdag handler om afsked; det er den sidste aften Jesus og disciplene havde sammen, og den aften gav Jesus altså disciplene anvisninger på hvordan de skal forholde sig når han er væk.

Som en anden mor, der skal på rejse, og fra togvinduet giver sine børn de sidste disinger på hvordan de skal opføre sig, sådan er Jesus omsorgsfuld og sådan sker det, der sker på skærtorsdag netop for disciplenes - og altså vores - skyld, og ikke for hans.

Fordi spørgsmålet er: hvordan lever vi overhovedet videre uden at han er midt iblandt os og viser os vejen vi skal gå? - det gør vi ved at gå ad den vej, som han anviste os skærtorsdag, så vil han også selv være lyslevende tilstede.

Og hans tilstedeværelse er så uendelig vigtig, fordi samværet med ham tilsiger os vores synderes forladelse, så vi fra enhver gudstjeneste - ethvert nadverbord - kan rejse os igen med fornyet kraft og livsmod.
Fællesskabet med ham er det vi "lever af" for at kunne holde ud at "leve med" hinanden.

Jesus har med fodvaskningen skærtorsdag givet os et forbillede for vores måde at omgås hinanden på.
I måltidsfællesskabet samme aften, hvor han som brød og vin giver sig selv til os, dér giver han os også kraften og styrken og friheden til at vi symbolsk kan vaske fødder på hinanden.

For imorgen - langfredag - bliver der også vasket. Men der er det Pilatus, der står på balkonen med et vaskefad og vasker sine egne hænder.
Han har netop ladet folkemængden vælge mellem Jesus og Barrabas, hvem af dem, der skulle have amnesti i anledning af påsken.
Folket valgte som bekendt Barrabas, og Pilatus turde ikke gå imod folkestemningen, så for at demonstrere sin uskyld i Jesu henrettelse står han altså dér offentligt og vasker sine hænder.

Pilatus vidste udmærket godt at han havde svigtet, at der med Jesu henrettelse ikke var nogen som helst retfærdighed, der skete fyldest, men at det nærmere drejede sig om intriger og skuffede forventninger, et politisk justitsmord.
Pilatus vidste godt at han havde ansvaret for henrettelsen. Han havde skylden, men han ville ikke bære den.
Derfor - som han står dér og vasker hænder - bliver han billedet på, hvordan vi bærer os ad, når vi vil rense os selv.

Og han bliver også et billede på at det aldrig rigtigt kan lade sig gøre.
"At man vasker sine hænder" betyder jo lige præcis hvad det er, nemlig at man prøver på at rende fra ansvaret.

Pilatus er gået over i historien som den mand, under hvem Jesus blev pint og korsfæstet; - tænk bare på trosbekendelsen, hvor det lyder hver eneste søndag, at det var sådan det var - Pilatus var den mand, der kunne have grebet ind, men ikke turde det, ikke ville tage ansvaret på sig, men som svigtede.
Så - al håndvask til trods - ren og skyldfri har eftertiden i hvertfald ikke dømt ham.

Disciplene får vasket fødder mens de i dag spiser sammen med deres Herre og Mester.
Og det er noget ganske andet end selv at vaske sine hænder.
For måltidsfællesskabet gør dem ikke skyld-frie, men det gør dem skyldige og frie samtidigt.

Faktisk opfører disciplene sig jo ikke et hak bedre end Pilatus.
De tør heller ikke tage ansvaret på sig og stå ved hvem de er, og hvem de følges med, i det øjeblik det pludselig ser ud til at kunne få meget ubehagelige konsekvenser.
De forråder og fornægter og stikker af og skammer sig.

Men; ved at spise sammen med dem, så har Jesus tilgivet dem deres svigt.
Jesus, der ved hvad der skal ske; Jesus der ved, hvad der gemmer sig i disciplenes hjerter, han ved hvor alene han bliver i morgen, men alligevel drejer hans tanker og bekymringer sig om, hvad disciplene trænger til.
Og han ved at de kommer til at trænge til tilgivelse.

Skærtorsdag er udtryk for en uhørt omsorg for disciplene - og med dem, for alle mennesker.
Den er Guds kærlighedsgerning til os.
For med den binder Gud sig til os.
Siger, at det er lige gyldigt hvad vi kommer til at gøre, lige gyldigt hvor meget vi forbryder os mod Gud, så bliver han ved med at ville have noget med os at gøre.

Han fjerner ikke vores skyld, men Han tilgiver os den, så disciplene, og vi og hele verden, for lov til fortsat at stå i et kærligt forhold til ham.
Dermed sørger han for at vi ikke er tvunget til desperat at rende rundt i evighed og prøve på at gøre os selv skyldfri og vaske hænder i en uendelighed.

Tilgivelsen for at vi er, som vi nu engang er, blev givet os skærtorsdag, som den gives os hver gang Jesus er lyslevende tilstede.

Så man kan kun sige: gå dog til gudstjeneste og til alters! så kan du slippe for at bruge dit halve liv på at bortforklare og omlyve din skyldighed til at være noget, du ikke kunne gøre for.
Så kan du i stedet stå ved din skyldighed, med oprejst pande, og gå herfra og leve dit liv, i vished om at du er en tilgivet synder.

Dét, der gør nadver til rigtig nadver, er heldigvis ikke vores indstilling, eller vores stemning eller sindstilstand, men ene og alene hans ord.
Betingelserne er lagt hen på ham, og dermed taget væk fra os, - så det for os, lige ud ad landevejen gælder, at hvor "Han kommes ret i hu, lyslevende han er endnu" og virker frihed og glæde.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring