Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 30. april 2006

2. søndag efter påske

Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.« Jesus svarede dem: »Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.«
Joh 10,22-30


Det er værd at notere sig, at omkring Jesus var der tilsyneladende altid diskussion.
Han var ikke uimodsagt, og derfor er der heller ingen grund til at hans disciple og efterkommere skal være det.

Åbenheden - flertydigheden- har været et af kristendommens særkender lige fra begyndelsen.
Vi har evangeliet om Jesus Kristus - det gode budskab - der jo for så vidt er eet, al den stund der kun var én Jesus, med eet liv, men alligevel er historien om ham ikke entydigt, vi har den set gennem 4 forskellige, og ikke altid enige, evangelisters øjne.

Og de fire var endda ikke de eneste, der dengang følte trang til at skrive deres version af historien ned; man kan bare tænke på denne påskes "afdækning" af Judas-evangeliet.
I oldkirken har der været måske hen ved 30 forskellige evangelier i omløb.

Så der var diskussion dengang omkring Jesus, og der er det i dag.

I bund og grund fordi vores forhold til Jesus ikke er et forhold der baserer sig på viden.

Min gamle tysklærer i gymnasiet plejede gerne at slutte en undervisningstime med at sige: "Og nu har I så lært det, så ved I det, og glemmer det aldrig!"

Det havde han nok desværre ikke helt ret i, men tanken er da behagelig, at har man først fået et eller andet af vide, ja så ved man det, og glemmer det aldrig.
Og når noget er sandt, så er det altid sandt, på samme måde som det til hver en tid er sandt at 2+2 = 4
Det er et meget kontant forhold til hvad viden er.

Det er på den samme kontante måde jøderne spørger Jesus: Er du er Kristus, så sig os det ligeud".
"Sig os det, så vi forstår det og ved det, én gang for alle, uden dikkedarer og omsvøb og på en måde, så vi aldrig mere skal være i tvivl eller glemme det", det er, hvad jøderne forlanger af Jesus dér i Salomos søjlegang.

Og det ville vel egentlig være dejligt, om vi også kunne forlange dét af Jesus her i dag i Melby kirke: et kort og kontant svar, forståelighed, vished.

For det er så opslidende at være overladt til at skulle tænke selv, til at skulle nøjes med overleveringer og evangelister, der ikke engang er helt enige, og som man ikke kan vide sig sikker på om der skulle dukke flere op af.

For vished, det er jo noget vi ikke kan leve uden.
Jo vigtigere noget er, jo større er behovet for vished.
Vished fra de mennesker vi holder af, vished omkring det, der virkelig betyder noget i vores liv.

Men der er bare en forskel på vished; om den drejer sig om matematik og tyske verber, eller om kærlighed og tro.

Jøderne vidste skam meget om Jesus.
De vidste at han var tømrerens søn fra Nazareth, de kendte til hans klogskab, hans vid, de havde hørt om hans tegn og undere, de vidste at han kunne helbrede, de vidste at han kendte både Skriften og Loven og Profeterne.

Og alligevel var de i tvivl om det allervigtigste: Er han Kristus?
Er han den, der virkelig skal gøre den helt store forskel? Er han virkelig Guds søn?

Jøderne på tempelpladsen havde helt sikkert en oprigtig længsel efter Kristus.
De længtes efter et magtfuldt guddommeligt indgreb, der som med et trylleslag mirakuløst kunne oprette Davidsriget, bringe fred i landet og frelse til hele folket fra de ulykker, som kom over dem.

Og så er det, at det er så skuffende, at det ikke er sådan Gud arbejder.

Gud gav hverken jøderne dengang, eller os i dag - som med et trylleslag - en klippefast vished og et klokkeklart svar på hvem Jesus er. Et svar som vi aldrig kommer i tvivl om, eller aldrig glemmer.
For Gud taler til troen - ikke til vores forstand.

Selvom vi oprigtigt længes efter en vished om Gud, efter en mening med vores liv, længes efter sandheden, så "driller" Gud os egentlig ved ikke at ville give os den som en viden, vi kan besidde og beholde for os selv, men ved kun at ville give os den som tro, der nødvendigvis må lokke os ud på den gyngende grund, hvor vi aldrig kan vide os skråsikre.

For Gud kommer ikke ovenfra med magt og vælde og blæser os omkuld, så vi kan se hvor mægtig Han er; nej, Han kommer til hver enkelt af os, og forsøger med sin kalden at give os det stik i hjertet, der gør at vi ikke kan lade være med at følge Ham, som får, der lydigt og trygt følger deres hyrde.

Nu kender jeg ikke så meget til får. Men jeg har fået af vide at de faktisk er ret dumme.
Bliver en fåreflok ved Vesterhavet overrasket af tidevandet, ja så bliver de bare stående og drukner, i stedet for at søge mod land.
For får ved ikke hvilken vej de skal gå, hvis de ikke har en hyrdes stemme at følge.

Og det er faktisk ikke helt ulig os. Vi bliver måske ikke stående ubeslutsomt på samme sted, men så render vi forvirrede rundt efter snart det ene skinnende tilbud på sjælefred snart det andet, hvis vi glemmer at vi har en hyrde, hvis stemme vi skal følge.

Og det er Kristus, det opstandne Ord, der er vores hyrde.
Jeg og faderen er ét, siger han om sig selv, for faderen har altid været de troendes hyrde.

Det er ikke en viden vi besidder og kan bære med os hvor vi end går, men det er en vished, der bærer os.
Herren er min hyrde.

Amen

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring