Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Fredag den 12. maj 2006

Bededag

Jesus sagde: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham!
Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.
Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!«
Matt 7,7-14


Den danske digter og forfatter Jeppe Aakjær fortæller i et af sine mange digte malerisk om barndommen på den jyske hede.
Den slidsomme hverdag, hvor rugen udgjorde det daglige brød og hvor en stakkels vejmand kunne slå skærver hele sit liv, og så dog ikke engang gøre sig fortjent til en sten på sin grav.
Et liv hvor det var småt med stort set alt - fattigdom og armod, dog - som altid hos Aakjær - rammet ind af en storslåethed uden lige i Guds frie natur.

Han skriver i digtet "Min hjemmen" fra 1901 om hvordan den gamle bedstefar stavrer om ved skorstenen i den lille lavloftede stue, der kun er oplyst af det svage måneskin.
Moderen kommer slæbende ind ad døren med den tunge mælkespand, faderen kommer kroget og nedbøjet ind fra stalden, hænger trøjen op ved bjælken, spiser tavst, indtil han siger: "lad os takke Gud for mælken!"

Og så skriver Aakjær:

"Bad vi da i lys fra Maanen,
som kun børn og bønder beder,
medens tunge stjærner tændtes
over brede, tavse heder".

Jeg kom til at tænke på Jeppe Aakjær i dag, store bededag, netop pga. den linie: "som kun børn og bønder beder"
For i dag - store bededag - er det naturligvis bøn, der handler om.
Hvordan og hvorfor beder vi til Gud, og hvorfor egentlig fremhæve de børn og bønder, som Jeppe Aakjær skriver om?

Der er nok ingen tvivl om at vi beder til Gud på stort set lige så mange måder som vi er mennesker der gør det.
Bøn er samtale og enhver må sige sit med sin egen stemme.

Det, jeg alligevel godt kan lide ved Aakjærs "børn og bønder" er den måde han beskriver deres bøn som noget aldeles umiddelbart og tillidsfuldt.
Det Aakjærske univers er ikke befolket af mægtige mennesker med stor myndighed og magt.
Mennesker, der er vant til at blive hørt og vant til at få hvad de beder om.
Tværtimod; - Aakjærs hjerte ligger hos de ydmyge.
De, der er "børn og bønder" i hjertet.
Det er dem, der kæmper for det daglige brød,
dem, der nok ved hvad de er værd, men også hvor meget de ikke magter.
Dem, der ved hvad det vil sige at være underlagt de store ukontrollable kræfter, som naturens luner, den jyske hede og Gud selv.

Deres bøn skal fremhæves, fordi den så tydeligt er en bøn båret af tillid.
Den er ikke en ønskeseddel, eller en bestillingsliste om dette eller hint, men simpelthen en udvidelse af den bedenes perspektiv fra ikke kun at omfatte det jordiske men også det himmelske.
Det er en bøn, der for en stund løfter blikket fra mælkemaden i den lavloftede stue helt op til de tunge stjerner over de brede tavse heder.

Og det er det bøn gør. Løfter os ud over vores egen lille og måske smålige verden, og ud hvor der er højt til himlen og hvor perspektivet på vores liv, er det perspektiv Gud giver os.

At vores liv er størrer end bare at være os selv.
Man kan godt sige at bønnen "sætter os på plads", men ikke forstået som om bønnen er en irettesættelse, for bønnen sætter os på en god plads, den plads der hedder at vi i dåben blev gjort til Guds børn og arvinger til det evige liv.
Det er perspektivet på vores liv.

Og bønnen er vores svar på Guds handlen med os i dåben.
Svaret kan nogle gange være en tak, andre gange et nødråb, andre gange igen noget helt tredje, men altid er det et svar til den Gud, der godt vil have med os mennesker at gøre.
Og godt vil have med lige netop mig at gøre, også selvom jeg ind i mellem ikke vil have med Ham at gøre.

Bønnen hænger tæt sammen med dåben, for så vidt at det er dér vores tillids-forhold til Gud både begynder og ender.

Og faktisk er evangeliestykket til idag, - den del af det, som man kalder bede-/ banke bønnen - en del af det gamle dåbsritual, som man ikke bruger mere i folkekirken.

I slutningen af middelalderen sagde præsten ved dåben - efter at han nede ved kirkedøren havde foretaget en djævleuddrivelse på det lille barn - "Tag dette barn til dig, Herre, og eftersom du har sagt: Bed, så skal I få, søg, så skal I finde, bank på, så skal der lukkes op for Jer, så giv nu det gode til den, som beder, åbn døren for den, som banker, at han må erhverve dette himmelske bads evige velsignelse og modtage din gave."
Og efter flere bønner og Fader vor blev barnet så båret ind i kirken og døbt ved døbefonten, med de samme ord som vi bruger til dåb idag.

Selvom meget er anderledes idag; vi har ingen djævleuddrivelse før dåben, og vi kalder alle børn for Guds skabninger, også dem, der ikke er døbt, så kunne vi i grunden godt have beholdt bønnen om at bede og banke på i dåbsritualet.

For det giver mening at sige, at det netop er p.g.a. dåben vi har muligheden for at bede til Gud, som vores kærlige far.
Og det er p.g.a. dåben vi tør tro på at det er rigtigt som Jesus siger, at "når vi, som er onde, kan give vores børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Jeres far, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham!"

Gå ind af den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen.

At være fortabt er at være uden perspektiv - at være overladt kun til sig selv.

Og svaret på det kan i grunden kun være en bøn til Gud om at holde én fast, når man ikke selv magter det, og minde én om den dåb, der har skænket os alle syndernes forladelse og det evige liv.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring