Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Mandag den 5. juni 2006

2. pinsedag

Jesus sagde: »Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: ›Alle skal være oplært af Gud.‹ Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig. Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. Jeres fædre spist manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.«
Joh 6,44-51


"Jeg har det hele - men er alligevel ikke tilfreds" - sådan begyndte et brevkasse-brev, jeg læste for noget tid siden i et dameblad.
"Jeg er en kvinde i begyndelsen af 30’erne. Jeg har en dejlig familie, et skønt hus, en sund økonomi og et stabilt job. Alligevel føler jeg at der mangler noget." skrev den mellem-tilfredse brevkasse-skribent.

Og hun er garanteret slet ikke alene om at have det sådan.
Det er nærmest som om utilfredsheden vælter ud af mange kvinder i den her tid, konstaterer socialrådgiver Tine Bryld, der i snart 40 år har været brevkasse-besvarer.
Det er ganske overvældende at så mange privilegerede kvinder, der har så meget, vil have mere.

Og det er selvfølgelig nemt, hurtigt at affærdiger hende som repræsentant for en totalt forkælet generation (en generation, der i øvrigt er min egen), der bare vil have mere og mere, mere i løn og flere ferieuger, og ikke ved hvad tingene er værd.

Næ - før i tiden stod man sandelig op kl. 5 om morgnen og sled og slæbte hele dagen og var desuden tilfreds med at bo en hel familie i en to-værelses lejlighed og arbejde 60 timer om ugen.
Sådan var det - det er nemt at mene at vi er blevet nogle selvoptagne klynkende unge mennesker i dag.

(Hvilket i øvrigt slet ikke var Tine Brylds svar, hun mente utilfredshed som sådan er drivkraften til at komme videre med sit liv)

Men det prædikat: klynkende og utilfreds vil jeg selvfølgelig nødig have siddende på min generation - og så mener jeg faktisk også det er forkert. Jeg forstår godt at brevkasse-skribenten mangler noget.
Det er bare ikke et nyt samtale-køkken, eller flere pelargonier til haven. Det er måske endda ikke engang mere ferie eller frihed.

Hun mangler mening med sit liv, indhold i alt det hun allerede har og alt det hun gør. Hun mangler Ånd.
Og deri er hun en repræsentant; ikke kun for sin generation, men for vores samfund i det store hele.

Poul Joakim Stender skrev i kronikken i lørdags i KD om alle de skønne kvinder han havde mødt i Californien, da han var præst i den danske kirke dér.
Gud havde skabt dem flot, plastikkirurgerne havde arbejdet videre med Guds skitse og resultatet var ophidsende.
Problemet var bare, at man ofte have en fornemmelse af, at disse utroligt dejlige kvinder, slet ikke havde fået blæst Guds livsånde ind i sig, skriver han, De virkede hule som et andet Babels-tårn.

Og hvad er det hele så værd, må man sande, hvis ens tilværelse er lækker som en anden solbrun californisk skønhed på overfladen, men mangler liv og ånd?

"Når man kigger rundt om i det danske samfund, ser man mange flotte konstruktioner - men tomme for ånd." - skriver Poul Joakim Stender videre i kronikken.

Smukke smagfulde plejehjem, hvor de gamle dør af ensomhed i deres store lyse værelser, mens deres børn bruger al tiden på at bygge hule paladser i villakvartererne.

Det er forstemmende, men måske meget logisk, at så mange danskere ikke ved hvad pinse er, for vi har mistet sans og fornemmelse for Guds ånd og mening.
Vi hylder det individuelle, vores egen jagt på kærlighed og anerkendelse, eller måske er vi ligefrem kommet til at bytte mening og indhold ud med retten til et fedt køkken.

Sådan en åndløshed skulle en pinseprædiken meget gerne tale midt imod.
Og vi hørte da også fra Apostlenes gerninger om en ganske anden måde at leve på, end den vi som oftest ser efterstræbt i dag.

"De troende var sammen og de var fælles om alt. De solgte deres ejendom og delte ud til alle efter enhvers behov. De kom i templet hver dag, de holdt fast ved brødets brydelse - altså nadveren - og ved bønnerne."
Og hver dag - skriver Apostlenes gerninger - var der flere som blev frelst."

Nu kan man ikke helt afvise tanken om at eftertiden måske har pyntet bare lidt på samdrægtigheden i den første kristne kirke.
Ejendomsfællesskab og indkomstudligning; men selv det til trods, er der ingen tvivl om at fællesskabet var vigtigt, de kristne indbyrdes, men sandelig også fællesskabet med den opstandne Kristus og med Ånden via nadveren og bønnerne.

For det er deri meningen og indholdet i vores liv ligger.
Det er ånden, der giver os kraft og mod, den, der gav apostlene bod for savn, som vi lige har sunget det.
Det er ånden, der er kilden til vores livsmod.

Så vores ubehagelige nagende fornemmelse af at vi mangler noget, at vi ikke er helt tilfredse - en fornemmelse, der også kan sætte sig som folkesygdom nr. eet for tiden nemlig stress, den betinges i allerhøjeste grad af at vi mangler trygheden i og visheden om at der er mening med vores liv og vores gøren og laden.
At vi ikke er overladte, faderløse, til os selv og hvilken lille mening vi nu for egen regning måtte kunne få ud af det hele, men at vi tværtimod har fået Guds ånd givet, én gang i vores dåb, siden hen når vi går til nadver og bestyrker fællesskabet med Kristus og med hinanden.

Gudstjeneste, bibellæsning, bønner og nadverfællesskab er den bedste medicin mod modløshed, for Guds ånd indblæser livsmod i os på ny.
Vi kan faktisk spise os livsmod til!
For jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen. - sagde Jesus. Den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.

Nadver kan vi altid gå til. Men nadver uden Guds ånd, er et lille stykke brød, der smager lidt af pap og så en sjat portvin fra Brugsen.
Meningen og livet ligger i ånden.

Vær altid hos os stærk og mild,
Med livets lys og himlens ild,
Med sandheds ord og nådens røst,
Med stadigt håb og evig trøst.

Amen


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring