Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 25. juni 2006

2. søndag efter trinitatis

Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? - for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det! Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind? Hvis ikke, sender han udsendinge for at forhøre sig om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte. Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget. Salt er en god ting; men hvis selv saltet mister sin kraft, hvordan skal det da blive salt igen? Det duer hverken til jord eller gødning; man smider det væk. Den, der har ører at høre med, skal høre!«

Luk 14,25-35


Sidste fredag havde Særslev Kirke besøg af en sydfynsk menighed på sogneudflugt.
Det var vældig hyggeligt, og jeg havde da også tænkt at jeg skulle forberede mig lidt på at sige noget om kirken og sognets historie, så jeg havde fundet de gamle papirer frem fra arkivet, bla. kopier fra en bog, der hedder kirkelig håndbog.
Den er skrevet i midten af 1950’erne.

Og Kirkelig håndbog har sjovt nok - blandt mange andre oplysninger - også notitser om hvordan den åndelige tilstand var og er i sognet.
I de kopier jeg har for vores nordfynske sogne og vores naboer, gik ordet "velvillighed" meget igen.
Hørelyst og velvilje.

Og det betyder vel over en bred front at befolkningen er venlig overfor præsten og dennes arbejde, velvillig stemt overfor kirken og evangeliet.

Det tror jeg så men slet ikke var noget der kun gjaldt førhen.
Jeg tror det er meget tidstypisk i hele Danmark i dag at være velvilligt indstillet, - hvorfor smække døren i overfor kristendommen? Vi vil gerne at vores børn både skal døbes og konfirmeres og også lære noget om kirken - åndelig interesse er skam meget populært.

Og ikke et ondt ord om det; velvillighed og interesse lever folkekirken i høj grad af, MEN, hvor velvillighed og interesse godt kan være temmelig overfladisk kan troen og discipelskabet aldrig være dét.

For det, der møder os i evangeliet i dag, er netop Jesu tale til de velvillige.
"store skarer fulgte ham" stod der; - og selvom evangeliet ikke fortæller os noget præcist om hvorfor de havde sluttet op om ham og var fulgt med ham, må man må gå ud fra at de var nysgerrige, positive stemt, interesserede i hvad han sagde og gjorde.
I dag ville man måske sige at de store skarer var "kristeligt interesserede".
Hos Jesus var der måske gode råd at hente om ens liv, måske kunne man lære noget?

Og når man vil lærer noget, er man med datidens ord en discipel.
Så hvis vi vil høre og lære er det jo rart at vide hvad, der kræves af at være en Jesu-discipel?

Det første vi så lærer i dag er egentlig det sidste - det evangeliet slutter med: Den, der har ører at høre med, skal høre.
Med andre ord begynder det ikke med vores interesse eller vores velvilje, men med hans ord. Det begynder med at høre.

At være discipel betyder ganske omvæltende at den stærkeste magt i vores liv skal være hans ord, og for det må alt andet - alt hvad vi ellers kunne tænkes at have forkærlighed for - vige.

Det er det Jesus siger med de skarpe ord om at hade sine forældre og familie, ja, sit eget liv.

For når det nye testamente skriver "hade", så er det ikke den stærke lidenskabelige følelse der tænkes på. Den, der kan binde al ens tankevirksomhed og nærmest besætte én.
Tværtimod. På nytestamentlig græsk er ordet "Hade" det samme som "at tage afstand fra" / at "lægge udenfor sit hjerte", hvorimod netop det at elske, er at lægge noget nær sit hjerte.

Og sådan må det være. For "må vi ikke have andre guder end Gud", som der står i det første bud, ja så er pladsen i vores hjerter optaget. Så er der ikke plads til vores private forkærlighed for dette eller hint.

Vi bliver i dag præsenteret for det underlige, at noget, der er gratis, alligevel godt kan have en pris.
Det er underligt, hvordan det vi får foræret - Guds kærlighed - faktisk alligevel koster noget.

Men det gør det fordi virkeligheden har indbygget en "modsætningernes logik"
En logik der siger at man ikke kan være både én ting og dets modsætning samtidig.

Man kan ikke både have valgt én ægtefælle og så samtidig lade alle muligheder stå åbne.
Man kan ikke være både kristen og muslim og hinduist på én og samme gang.
Det er logisk u-lade-sig-gørligt.

Og prøver man på det, så er man allerhøjest lunken i sit valg! Hverken kold eller varm, men en underlig "ingenting" midt i mellem - lunken.

For mig at se, er det ikke et krav Jesus stiller i dag: at han vil det skal være sådan; vi skal hade vores forældre og familie for at være ham værdig.
Men det er en forkyndelse af at sådan er virkeligheden altså. Man kan ikke have to ting - eller mange ting - på 1. pladsen i ens liv.
Jesus er så venlig at han faktisk oplyser os om hvordan virkeligheden i virkeligheden er.

Og den har sandelig ikke ændret sig siden Johannes under én af oldtidens kirkeforfølgelser fik sine åbenbaringer på Patmos.
"Jeg kender dine gerninger" - tordner han - "du er hverken kold eller varm.
Han kunne så men godt have tilføjet: "du er mest af alt velvillig og kirkeligt interesseret"
Gid du enten var kold eller varm!"
Gid du enten brændte for troen eller som Saulus bekæmpede den af hele dit hjerte!
For det modsatte af kærlighed er ikke had men ligegyldighed.
Den kristne menighed under kejser Domitian stod i fare for at bliver lunken og ligegyldig. Og mange blev det.
Mange måtte sande, at når de satte sig og beregnede omkostningerne ved at bygge et troens tårn, så blev det simpelthen for dyr en pris til at de ville betale den.

Vores lunkenhed i dag skyldes ikke risikoen for at blive smidt for løverne. Den skyldes nærmere angsten for at vælge, og dermed angsten for at gå glip af noget.
Har vi det sådan at vi partout vil holde alle muligheder åbne i vores liv, så hører vi i dag at vi i hvert fald går glip af denne ene at være helhjertet.

MEN, pointen i bibelen - både for de første forfulgte kristne og for os, der kan være lunkne i vores gudsforhold af så mange andre grunde - er, at skildringen af Gud, der lidenskabeligt atter og atter bejler til menneskene og atter og atter må se sin kærlighed afvist, Han resignerer ikke og sidder fornærmet og forsmået i sin himmel og har opgivet sin kærlighed.

Han satte tværtimod alt ind på at vise os omfanget og konsekvensen af sin kærlighed.

Han blev menneske. Og i Jesus kærlighed og lydighed mod sin far i himlen fandt han den gengældelse af sin egen kærlighed til os, som ingen anden før ham havde kunnet præstere.
Jesus blev "det sande menneske". Og ved ham blev vejen til Gud lagt åben for os.

Har vi ører at høre med kan vi også høre den store kærlighedserklæring der ligger bag evangeliets hårde ord i dag.
Høre, at når vi må indrømme at vi faktisk elsker os selv og vores familier, og i en presset situation ikke ville være villige til at opgive nogle af delene for vores tro, så er den kærlighed Gud elsker os med lige stærk for det.

Mens vi mønstrer tropperne og sidder og beregner omkostningerne ved at være Kristi disciple - og tøver, fordi prisen forekommer os urimeligt høj, så lod Gud sig heldigvis ikke bremse af vores lunkenhed.

Hans kærlighed er faktisk stærk nok for os alle sammen.
"Størrer kærlighed har ingen, end den, at sætte sit liv til for sine venner" - står der i Johannesevangeliet.
Gud selv satte sit liv til for venner og fjender.
For os, der i al vores lunkenhed må modtage det, som den største gave overhovedet.

Amen

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring