Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 30. juli 2006

7. søndag efter trinitatis

Jesus sagde: »En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre. Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere da ikke hans husfolk!
Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.«
Matt 10,24-3


Frygt ikke!
Hvis man skulle give evangelieteksten en overskrift i dag, kunne den godt være dette: Frygt ikke!

Og det er jo lidt af et postulat i en verden hvor der sandelig er nok at frygte.
Hvis det ikke lige er på egne breddegrader vi bekymrer os om vores eget og vores kæres liv og helbred, så har vi via fjernsynet masser af muligheder for at fortvivle over verdens tilstand.
Vi fodres dagligt med mængder af ulykker og mistrøstighed at forholde sig til.
Så et enkelt ubekymret "frygt ikke" en søndag formiddag i en dansk folkekirke kan sandelig godt lyde letkøbt.

Og det ville det naturligvis også være, hvis det var mig, der sagde det.
For jeg ville ikke have andet at have det i, end lidt hjemmestrikket filosofisk lommeuld, der siger at "du skal se, det er ikke så slemt, når først du er i det!"
Og hvad ved den, der siger det, egentlig om det?

Men nu er det jo heldigvis ikke mig, der siger frygt ikke, men derimod Jesus, og han har faktisk noget at have det i.
Når han siger "frygt ikke" er det fordi der virkelig ikke er noget at frygte.

Og begrundelsen for dét er lidt bagvendt. Vi skal nemlig ikke frygte noget ondt, fordi vi skal frygte Gud mere end mennesker.
Frygt ikke for denne verdens magthavere - de, der kan slå legemet ihjel - for deres magt er trods alt begrænset.
Frygt derimod Ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede, siger Jesus.

Lidt som at sige til et barn, at det ikke skal være bange for den edderkop, der kravler på natbordet - det skulle meget hellere være bange for det uhyre, der har gemt sig under sengen!!

Men pointen i at vi skal frygte Gud mere end mennesker, er netop at ærefrygten for Ham sætter os fri fra al anden frygt.
Er vores gudsforhold i orden, kan vi også med sindsro møde hvad livet ellers kan finde på at byde os.

Jesus er ved, med sin tale her, at forberede disciplene på, at de ikke skal slippe let fra den opgave, at bringe evangeliet om Jesus ud i verden.
De vil møde modstand og blive jagtet på livet for det, de nu har fået pålagt.
Ja, i sidste ende vil de miste livet i den sags tjeneste, og deres kroppe vil blive lagt tilbage i den jord, de oprindeligt er taget fra.

Med nødvendighed. For dét forfærdentlige, at vi også kan miste vores position og vores gode navn og rygte, at vi kan rammes af sygdom og skader og - ja det helt banalt forfærdentlige at tiden går og går og vi i sidste ende alle skal dø af at være her, dét forfærdentlige kommer også til at høre med til deres tilværelse.

Men det er bare ikke for Jesus et argument imod.
Det er pointen. Det forfærdelige er der, og en dag vil det også ramme både disciplene og os, men vi skal alligevel vælge livet.
Frygt ikke siger Jesus - du skal vælge livet og ikke bøje dig for døden. Mod til at leve, er så at sige livets eneste rigtige mulighed.
Mod til at leve er det Jesu ord indgyder os, som modsvar på vores frygt for tomheden.

Engang for mange århundreder siden sad den mand, som bibelen kalder Prædikeren og tænkte over menneskenes liv. Og med smukke ord delte han livet op i modsætningspar og tegnede på sin måde et billede af den mangfoldighed, som et menneskeliv er.
Med en tid til at fødes og en tid til at dø.
En tid til at plante, en tid til at rydde.
En tid til at græde, en tid til at le.

Så broget og endnu mere broget er menneskeliv, synes prædikeren at sige til os hen over et væld af år.
Og så fortsætter han: I kan godt opgive at få rede på det.
I finder aldrig ud af, hvordan et liv hænger sammen.
Gud har lagt menneskene verdens gang på sinde, men det dog uden at de kan finde ud af noget som helst af, hvad Gud gør.
Ikke engang når man deler tiden op i skematiske modsætningspar og remser alt det op, som et liv består af, bliver sammenhængen tydelig.
I formår ikke at kigge Gud i kortene, siger prædikeren.

Så hvordan hænger et liv sammen?
Denne gammeltestamentlige prædiker, han ender med helt at resignere.
Alt er tomhed, endeløs tomhed.
Sådan siger han på første side i sin bog, og sådan slutter han også:
Endeløs tomhed, alt er tomhed.

Men vi ved noget, prædikeren dengang ikke kunne vide: at Gud kom til verden; at selve meningen med livet tog form og var blandt os her på jorden i skikkelse af Jesus fra Nazareth.

Så når vi spørger os selv hvordan hænger et liv sammen? - hvordan hænger MIT liv sammen? Hvor er den røde tråd og hvad er meningen?
Så kan det godt være vi ikke selv ved svaret på det, men én ting kan vi i hvert fald vide, nemlig at Gud er med i det.
Han kom til os her på jorden.
"Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve."

Frygt ikke for tomheden og meningsløsheden, for Gud er med os.
Hvad der er sået i os kommer til at bære frugt.
Hvad der er hvisket os i øret kommer vi til at råbe ud fra tagene, dvs. kommer vi til at vise med vores liv.
Det er uundgåeligt, når det er troens ord der er hvisket os.
For som Paulus skriver til korintherne, så kan det godt være at det var ham der plantede, Apollon der vandede, men det er altid Gud der giver væksten. Altid Gud, der sørger for at lade det gro, der skal gro.
Derfor: Frygt ikke!

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring