Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 10. september 2006

13. søndag efter trinitatis

Da kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. Han spurgte hende: »Hvad vil du?« Hun sagde til ham: »Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.« Jesus svarede: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?« »Ja, det kan vi,« svarede de. Han sagde til dem: »Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.«
Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«
Matt 20,20-28


Det er da godt at være ambitiøs?
Det modsatte - uambitiøs - lyder i hvert fald ikke rart; det lugter af stilstand, bagstræberiskhed, nøjsomhed måske også, forstået sådan at hvis man ikke har ambitioner om at ville frem, og op og tjene mere end man gør i dag og helst også mere end sine forældre, ja så er man jo henvist til at nøjes med det man har.
Og det holder på ingen måde samfundshjulene i gang.

Roskildebiskoppen Jan Lindhardt skrev en bog for nogle år siden hvor han påviste hvordan gamle laster har forvandlet sig til moderne dyder og omvendt.
Indenfor økonomien er den gamle dyd "mådehold" jo i dag en hindring for vækst, mens "grådighed" som var en slem last, i dag skal til for at få væksten til at stige.

På samme måde kan man sige at ambitioner førhen var en last forbundet med ærgerrighed, geskæftighed, at være emsig.
Men ikke i dag. For et samfund der bygger på vækst må også hylde mennesker med ambitioner.

Og for øvrigt forstår vi da til fulde ambitionerne. Vi forstår Zebedæussønnernes mor. Alle mødre vil det bedste for deres børn. Kan man puffe dem frem i forreste række eller hjælpe med til at bane deres vej i verden som en anden curling-kost, ja så gør man det, af lutter kærlighed.
Det er så menneskeligt et ønske sønnerne og deres mor kommer med i dag.

Og det er såmænd også et meget fromt ønske. De længes efter gudsriget og de tror på Jesu magt til at tildele pladserne i det.

Men, på en måde har de bare ikke hørt ordentligt efter!

For lige før Zebedæussønnerne og deres mor kommer til Jesus med deres fremtidsønsker, har Jesus ifølge Mattæusevangeliet fortalt lignelsen om arbejderne i vingården.
En næsten kommunistisk-utopisk lignelse, der handler om at alle - uanset hvor få eller mange timer de arbejdede i vingården - endte med at få den samme løn. Selvfølgelig til de førstes fortrydelse og mukkeri og dernæst til vingårdsejerens irettesættelse der lyder: har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Sådan skal de sidste blive de første og de første de sidste.

Og så fortæller Jesus ellers disciplene at de nu går mod retning Jerusalem, hvor menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skal dømme ham til døden og han skal hånes og piskes og korsfæstes og opstå på den tredje dag.

Det er som om Zebedæussønnerne ikke har hørt helt ordentligt efter. Eller måske kun hørte det sidste; det med at opstå på 3. dagen. Og den hæder og ære vil de så gerne være en del af. Også gerne en lidt større del af, end de andre disciple.

Derfor bliver de selvfølgelig mødt med harme af de 10, der sandelig ikke vil være med til at deres pladser skal være ringere - de har nemlig også ambitioner.

Det er vel sådan at ulighed åbner altid for spørgsmålet om retfærdighed.
Hvorfor skal nogen have mere end andre? Hvorfor har nogen mere end andre? Det er da uretfærdigt.
Og spørgsmålet om retfærdighed, åbner igen for spørgsmålet om Gud.
Er Han overhovedet til, når folkenes fyrster undertrykker dem og stormændene misbruger deres magt over dem? Hvorfor griber Han ikke ind? Eller griber han måske først ind efter døden i "det hinsides" og vender hele hierarkiet i himlen på hovedet så de sidste bliver de første og de første de sidste?

Ja, den jordiske uretfærdighed siger evangeliet egentlig ikke så meget om; Ikke andet end at Jesus selv, hvor han gik og stod hjalp de undertrykte og udstødte tilbage et værdigt liv. Men ikke ved at nedgøre de store, blot ved at hjælpe de små.
Alle fik jo deres lån i vingården - både de første og de sidste.

Måske er ulighed et nødvendigt onde for at have vækst og skabe ambitioner eller måske også bare en nødvendig konsekvens af at have friheden til selv at kunne tilrettelægge sit liv. Det kan man anskue som man vil, alt efter hvilke politiske briller man tager på.

Det er som sådan ikke evangeliets anliggende at komme med et politisk manifest.
Men én ting siger evangeliet alligevel, nemlig at overfor Gud er vi alle lige.
Dér er der ingen der sidder på hæderspladser, eller nogen der får større løn end andre af at arbejde i vingården.
Overfor Gud er vi alle sammen lige meget værd.

Vil man være stor - i kristen forstand - så gælder det ikke om magt, men om at være parat til at tåle lidelse og smerte og tab for kærlighedens og sandhedens skyld.

Og især gælder det om at tro på en Gud, der giver én kræfterne til det.
- ikke en Gud, der griber ind med magt og sætter uretfærdigheden på plads, men en Gud, der giver os kræfter til at tro på Ham og på at livet er godt, selv når vi slet ikke kan se det, selv i en uretfærdig verden som vores.

Som regel oplever vi jo uretfærdigheden stærkest og bliver mest anfægtede når vi oplever det, som noget vi eller andre lider under eller bliver snydt for.
Dét er uretfærdigt.
Men egentlig kan man også opleve det uretfærdige i dag - til en høstgudstjeneste - hvor vi takker for alle gode gaver der kommer ovenned.

Alle de goder vi bliver tildelt.
Vi takker for regnen der vander vort land, for solskin og varme i sommerens brand, - alt det, vi egentlig overhovedet ikke har fortjent.
- hvor er i grunden retfærdigheden henne i det? Uretfærdighed er sandelig også til vores fordel.

I den gammeltestamentlige læsning, hørte vi profeten Mika spørge hvordan han skal træde frem for Herren.
Skal det være med slagtofre og brændofre? Nej, svarer han selv: du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud.

At vandre med Gud er at tro på hans søn Jesus, der om sig selv siger at han er vejen, sandheden og livet.
Den Jesus, der led på korset for vores skyld, netop for at vi aldrig skal være alene i det uretfærdige.
Hvad enten det er i den uretfærdighed, der er god for os eller dårlig.
Når vi går ad den vej, så er vi tjener og træl for hinanden. For vi elsker Gud ved at elske hinanden; ved at vise alle guds menneskebørn kærlighed og respekt.
Alle os mennesker, der i Guds øjne er værd at elske. Hos Ham er alle lige.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring