Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 17. september 2006

14. søndag efter trinitatis

Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem. Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange. I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet. Til tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den første, der kom ned i vandet, efter at det var bragt i oprør, blev rask, hvilken sygdom han end led af. Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år. Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: »Vil du være rask?« Den syge svarede: »Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig.« Jesus sagde til ham: »Rejs dig, tag din båre og gå!« Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring.
Men det var sabbat den dag; derfor sagde jøderne til ham, som var blevet helbredt: »Det er sabbat, og det er ikke tilladt dig at bære din båre." Han svarede dem: "Det var ham, som gjorde mig rask, der sagde til mig: Tag din båre og gå.« De spurgte ham: »Hvem var den mand, der sagde til dig: Tag den og gå?« Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; for Jesus var gået sin vej på grund af menneskemængden på stedet. Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: »Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.« Manden gik tilbage og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask.

Joh 5,1-15


Det er datidens sygehusvæsen vi får et indblik i, i evangeliet i dag.
Søjlegangene ved Betesda dam, med deres vrimmel af syge og pårørende, med håb og glæde når nogen blev helbredt, men også med afmagt og sorg for alle dem, det ikke lykkedes for - et sygehus præcis som i dag på et hvilket som helst sygehus.
For selvom der er sket en rivende udvikling på det område, så er det grundlæggende alligevel stadig det samme.
Nok ville vi aldrig sætte vores lid til en tilfældig dams sikkert både stillestående og plumrede vand og en engels virksomhed, vi sætter derimod vores lid til overlægen der i sin hvide kittel kan åbne døre for både scanninger og operationer og diverse medicin.

Sygehusvæsnet er der nok sket en udvikling med siden dengang, men den syge - det syge menneske - er der egentlig ikke sket nogen udvikling med. Håb og afmagt, glæde og sorg er stadig lige påtrængende følelser for en syg.

Og så indsniger der sig måske også en anden følelse - dengang som nu - når man er syg. Trygheden ved hospitalets hvide vægge, lettelsen over ikke at skulle noget som helst andet end at ligge i sin seng og tænke på sig selv. Fritagelse fra verdens krav. Selvoptagetheden ved at være "den, det er synd for".
Der er også i dag, nogle gange en behagelig læ bag hospitalets murer.
Det er ikke helt løgn at sygehuset er en verden for sig - når man er dér, har man helle.

Og det kan vi alle have brug for når vi er syge. Men det er farligt hvis man pludseligt vænner sig så meget til det at man ikke ønsker sig væk derfra igen.
Det er meget farligt hvis man egentlig trives lidt for godt med identiteten af at være den syge, den, der skal tages hensyn til, den der har lov til kun at tænke på sig selv.

For selvom vi i dag af samfundsøkonomiske årsager sandelig bliver sendt hurtigst muligt hjem igen fra et sygehus, så er det lige så vigtigt at vi også mentalt hurtigst muligt forlader det sted, hvor vi er syge.
Man kan jo godt pludselig gribes af angsten for at blive rask. For hjemme venter hverdagen med arbejde, og kan man nu også klare det? Der venter ansvar og opgaver og forpligtelser og magter man egentlig dem?

Hvis man ikke mentalt forlader "sygdommens sted", ja så sidder sygdommen pludselig i ens vilje og ikke i ens krop.
Og det er hvad der er sket for den syge mand ved Betesda Dam. Jesus går direkte til det ømme punkt ved at spørge ham: Vil du være rask?

Hvis vi tænker os lidt om så er det heller ikke så underligt at manden faktisk ikke svarer, men taler udenom - ja, han foretrækker faktisk at lufte lidt selvmedlidenhed, og man mistænker ham for at holde så meget af sin selvmedlidenhed, at han slet ikke vil være rask og være den mulighed foruden.
Så han sukker og fortæller om de andres skyld i hans ulykke - han har ingen, der vil hjælpe ham.

Det suk kender vi også udmærket i dag - alle de ting der dog kan holde os fra livet og fra at gøre det vi inderst inde synes vi burde gøre, nemlig leve det!
Det bliver så nemt de andres, samfundets skyld.

Men det gider Jesus slet ikke høre på, han skærer lige igennem med et bud: Rejs dig, tag din båre og gå.

Og fordi manden opfører sig grundmenneskeligt selvmedlidende - vi kender det alle sammen - og fordi Jesus beordrer ham til at blive rask, så han rejser sig og går, så bliver historien her til mere end bare en sygehistorie fra dengang ved Betesda Dam, den bliver en fortælling om menneskets frelse.

Det selvkredsende menneske, indkroget i sin egen selvoptagethed og angst for livet og selvmedlidenhed bliver på Jesu befaling kaldt ud til livet udenfor, Gud til ære og næsten til gavn i alle hverdagens helt almindelige pligter og gøremål.
For frelse er intet andet end at leve det liv vi blev skabt til at leve.
Noget, der lyder så simpelt, men faktisk er så svært.

[ I dag til vores høstgudstjeneste, dér minder vi hinanden om det: at livet er en gave fra oven; vi takker for alt det, der dagligt holder os i live og som vi får foræret ganske ufortjent: grøde og vækst. Grokraft til korn og dyr og børn og kærlighed.
Men som regel glemmer vi at det er en daglig gave.
Enten tager vi det til os som en selvfølge - det manglede da bare andet!" - eller også tør vi ikke stole på det.
Og er vi nået til dét, at vi ikke tør stole på nåden i hverdagen, men hellere vil holde os livet fra døren ved at lade være med at leve det, så kan vi ligefrem have for et bud, en befaling fra Gud, for at gøre det.]

Nogen gange kan vi ligefrem have behov for et bud, en befaling fra Gud for at gøre det.

Ikke bare en venlig opfordring eller en lokkende forsikring om at livet slet ikke er så farligt endda, nej, en hel befaling skal der til, fordi når Gud befaler noget, så giver han samtidigt kræfterne til at det kan ske.
Så når Jesus byder manden at rejse sig og gå, så kan han også, og så gør han det.
Det er en Gud, der skaber hvad han nævner! Og det er nådigt. For derved er det også Gud, der frelser os, og ikke os, der bliver pålagt at skulle frelse os selv.

Vi kan gøre lige præcis det samme som den syge mand ved Betesdas dam: rejse os, og gå herfra som frie mennesker - som det også hedder i én af udgaverne af udgangsbønnen: Vi takker Gud, at vi kan gå ud herfra som frie mennesker, med Hans velsignelse og vores synders forladelse.

Det befaler Gud os faktisk at gøre; og når Guds skaberord lyder, så giver Han os også kraften til at gøre som Han siger.

For jeg ved det udmærket godt - jeg siger det til mig selv alt for ofte, med et selvmedlidende suk: der er jo både det dårlige vejr, de elendige chefer, alle de mennesker man satte sin lid til, men som svigtede, der er de lommepsykologiske efterrationaliseringer over alt det, der gik galt i ens barndom, alt det, der var de andres skyld, men alligevel, så lyder Jesu ord til os alle i dag: Rejs dig nu fra dit selvmedlidende leje og gå ud i den dag, du egentlig ikke vil ud i, og lev det liv du faktisk ikke tør!
Gud skal nok være med dig alle dage indtil verdens ende.

Amen


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring