Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 24. september 2006

15. søndag efter trinitatis

Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«
Luk 10,38-42


Det er næsten som et lille stykke feministisk anskueligheds teater vi kan se for os i dag.

Der bliver gjort op med den traditionelle kvinderolle. Martha som husmoderen og den perfekte værtinde, bliver tilsidesat frem for Maria, der altså valgte den gode del ved at vælge sig selv frem for sin samfundsbestemte pligt - hun valgte at følge sin lyst til at gøre ligesom mændene, sætte sig ved Jesu fødder og høre hans ord.
Sådan kan man sagtens umiddelbart i evangeliet i dag, høre en fortaler for kønnenes ligestilling, et udtryk for at Gud ikke skelner mellem mænd og kvinder - vi er alle lige tætte på ham.

Og det er sandelig sandt nok, det skal man ikke tage fra evangeliet i dag, at det er sådan, men man kan også grave lidt dybere i denne her lille scene, for så rejser der sig nemlig endnu et spørgsmål: Hvad er det vigtigste i et menneskeliv?

Er det at sørge for at det fungerer? at der bliver taget hånd om hus og hjem, familie og venner, at der er gæstfrihed i form af mad og overnatning?
Er det at give en hånd med i det lokale fællesskab, så at vi får et ordentligt samfund at leve i for både børn og voksne?

Og det er jo lidt sværere at svare på. For der er vel ingen der vil nægte at det sandelig er vigtigt?
Hvis ingen bekymrede sig om pligt og nødvendighed, hvordan ville det hele så se ud?
Hvis der ikke fandtes en eneste Martha i hele verden, hvem skulle så smøre børnenes madpakker og få afleveret biblioteksbøgerne i rette tid.

Alligevel siger evangeliet at der er noget, der er vigtigere end både madpakker og biblioteksbøger og børn og samfund.
Nemlig trangen til at kende Gud. Eller kende vores livsgåde vores mysterium, om man vil.

Det er forholdet til livets inderste væsen, det er de store og evige spørgsmål, og - er man først begyndt at stille dem, hører man ikke sådan lige op.
For det er spørgsmål man aldrig finder endegyldige svar på, men tværtimod kan blive ved med at grunde over hele livet.
Og det er også godt nok at det er sådan. For uden svaret er vi jo tvunget til at forholde os åbne og smidige i sindet, levende og nysgerrige.

Og det er netop det modsatte af al død og forstokkethed og grænsedragning mellem mennesker.
Nysgerrighed er også kærlighed til det liv, man aldrig kender til bunds.

Det er Marias nysgerrighed og kærlighed til de store spørgsmål der fejer Marthas bekymringer af bordet.
Nogle af dem i hvert fald. Dem, der har med pænhed og småborgerlighed og facade at gøre.
"Martha, Martha du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting", siger Jesus til hende, og siger dermed at alle de bekymringer der har med værtindeforpligtelse og gæstebud at gøre, de er unødvendige. De forsvinder som dug for solen i forhold til de virkelig spørgsmål i livet.

Men vælger man "den gode del" - Marias del - er det ikke ensbetydende med et liv i fuldkommen banal ubekymrethed.
Jesus siger i Mattæus evangeliet at vi skal se til himlens fugle og markens liljer, og så ubekymret som de lever deres liv skal vi også leve vores.

Men sådan er vi jo ikke skabt. Vi gør os bekymringer. Der er forskel på dyr og mennesker, og én af forskellene er netop vores evne til at bekymre os.
Fordi vi er mennesker mangler vi dyrenes umiddelbarhed.
Vi kan forholde os til os selv og vi kan spekulere over hvad der mon er meningen med livet og hvad det skal blive til med vores børn, og ikke mindst kan vi forholde os til det faktum at vi engang alle skal dø.

Vi har ikke dyrenes ligefremme umiddelbarhed.
Vi kan længes efter den, men vi har den ikke som dyrene har den.

Det eksistentielle forhold berører Karen Blixen i sin novelle om Peter og Rosa.
Peter, der bliver holdt til bogen gennem sin opvækst i den noget dystre præstegård, men hvis hjerte alligevel er fyldt med drømme om saltvand og skonnerter og fuldriggere. Han tumler med at finde sit livs bestemmelse og beretter en dag for sin veninde Rosa:

"Jeg så en ræv forleden dag. Ved bænken i birkeskoven. Den så lige på mig og rørte halen lidt. Jeg tænkte, mens jeg så tilbage på den, at dén forstod sig på at være ræv, sådan som Guds mening med den har været. Alt hvad den gør eller tænker er just helt og holdent ræveagtigt."

Og det har Peter aldeles ret i. Ræven er helt og holdent ræveagtig, fordi den er ét med sin bestemmelse og den krydser aldrig Guds plan med den. Den er et dyr.
Peters længsel efter umiddelbarheden, efter at leve sit livs bestemmelse ud, er vel alle menneskers, er også vores.

Det er længslen efter at blive bekymringerne, uroen, den evigt kredsende selvrefleksion, kvit.
Vi kunne også kalde det længslen efter mening med livet.

Den længsel svarer evangeliet på. Ved at opfordre os til at vælge den gode del - Guds Ord.
Søg først Guds Rige, så skal alt det andet gives jer i tilgift.
Så får vi stillet vores uro og vores bekymringer - ikke ligefremt og banalt, som dyrene. De har det i deres natur, vi må vejen om ad Guds hjerte.

For det bekymringsløse liv, det liv, der ser ud som fuglens og liljens, det kan kun bæres af Guds kærlighed, når vi sætter os for hans fødder og hører og tror hans ord.
Menneskelig ubekymrethed hedder tro og tillid til Gud.
Kristendom er trøst til tænksomme mennesker.

Amen


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring