Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 31. december 2006

Julesøndag

I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:
»Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse,
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger
og en herlighed for dit folk Israel.«
Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges - ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge - for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«
Der var også en profetinde ved navn Anna, en datter af Fanuel, af Ashers stamme. Hun var højt oppe i årene; som ung jomfru var hun blevet gift og havde levet syv år med sin mand, og hun var nu en enke på fireogfirs. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn. Hun trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning.
Da de havde udført alt i overensstemmelse med Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret. Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham.
Luk 2,25-40


Der er mange gudstjenester her i julen!
Jeg læste tilfældigvis en gammel prædiken af Kaj Munk, hvor han blandt andet sagde dét, men så skyndte sig at tilføje at det var sandelig ikke en for mange.

For juleaften er børnenes.
Og der må man tænke på at på Kaj Munks tid var det stadig en forholdsvis ny ting overhovedet at holde gudstjeneste juleaften, og de første af dem blev netop lavet som noget så nymodens som børnegudstjenester.

Juleaften er børnenes. Juledag er julebudskabet for os alle, 2. juledag er for de unge, med fortællingen om den unge Stefanus, der fuld af ildhu gik i døden for sin tro, og så er endelig julesøndag de gamles.

Evangeliet i dag komme os i møde med fortællingen om de to oldinge Simeon og Anna.
Og de er begge to gamle kærlige mennesker, fyldt med ro og værdighed og venlighed; de lyser af aftenfred.

Kaj Munk skriver: Der findes gamle mennesker, der af sommerens hede og efterårets storme er blevet dybt modnede og har over sig et skær af solnedgang - skæret fra slottet i Vesterled falder på deres opadvendte ansigter, og de kommer til at lyse, som om de på deres vandring mod den himmelske glans, nu er kommet den så nær, at dens første stråler allerede genspejler sig på dem.
Det er dem, der har fået den lykkelige gave at kunne ældes med ynde.
Og det må vi vist sige, at den gave havde både Simeon og Anna fået.

Der står om Simeon at han ventede Israels trøst. Det var den trøst der skulle indtræffe når tiden fylde kom, som vi hørte Paulus skrive det til Galaterne.

På Jesu tid var tiden som et andet kar rendt fuldt - den var nået til vejs ende med sine egne muligheder; der kunne ikke fyldes mere i den, som ikke allerede var afprøvet, der var ikke mere nyt under solen.
Ikke noget nyt menneskene selv kunne sørge for at afprøve.
Tiden var afventende, løbet tør for ideer og muligheder, tidens fylde var kommet.

Og da sendte Gud sin søn. For skulle der ske noget nyt, kunne dette nye ikke komme fra tiden selv, men måtte komme udefra, fra Gud.

Et billede der er lige til at føre over på vores eget liv.
"Tidens fylde" i alle menneskers liv er, at render vi tør for muligheder, når vi til vejs ende, ja, så sender Gud sin søn, for det er det eneste der er at gøre.
Og skal der ske noget nyt - noget virkeligt nyt, og ikke bare en ny variation af noget gammelt og velkendt, så kan vi ikke gøre andet end at vente på at Gud sender dette nye til os.

Simeon og Anna udstråler den gamles værdighed og tålmodighed.
For når man venter skal man være tålmodig. Man skal være modig til at tåle stilstanden og passiviteten og visheden om ikke at kunne gøre noget selv.

"Tålmodighed" er i grunden et dejligt ord. For det viser os at det kræver styrke og mod at være passiv og afventende. Ikke at kunne gøre noget, men at måtte tåle.
Der kræves megen tålmodighed på et hospital fx
Og der kræves megen tålmodighed af gamle mennesker.

For er ungdommen den energiske og udadrettede og aktive del af livet, så er alderdommen tålmodighedens.
Hænderne er blevet mere ledige, arbejdet er ligesom gledet af dem, venner er der måske ikke så mange af mere - nogle er faldet fra, og ens egne børn og børnebørn har så travlt så travlt hele tiden, så man næsten ikke kan være bekendt at forstyrre dem.
Det er som om de har sat sig på livet, og skubbet de gamle udenfor.

Den farlige fristelse i den alder må være fristelsen til at blive bitter.
Mene at alt er gået ned ad bakke. Næ, da jeg var ung, da kunne vi arbejde uden at klynke, da havde vi også ordentlig tid til de gamle, og dengang kunne lægerne reparere én, så man blev frisk igen. Nu, da sjusker de, så vi skal lide under det.
Det er bitterheden og fristelsen til at tænke at man er blevet tilovers. At man ikke gør nytte mere.

Men sikke noget pjat at tænke.
For tag bare Anna i evangeliet i dag - hun var 84, og Simeon vel omkring lige så gammel.
Og folk - der jo er så kloge - har sikkert rystet på hovedet ved synet af dem, når en ung mand eller kvinde blev begravet, og tænkt: "nu er døden gået forkert i byen igen!"

Men Gud havde jo brug for de to gamle mennesker, for de havde lært den fornemme kunst at være tålmodige og at vente.

De blev de første i en lang række af vidner om Jesus.
Og er det i grunden ikke dét, der er det vigtigste overhovedet: at vi med vores liv skal vidne om Jesus?

Et menneske, der tålmodigt bærer sit liv; tager det på sig med alle de både gode og dårlige år, og i alderdommen bærer både sin uvirksomhed og måske de fysiske skavanker, der næsten med nødvendighed komme, uden at blive bitter og føle sig glemt og tilovers, dét er et menneske der vidner om troen på Gud.

Men vi må da have lov til at klage os, tænker man måske. Vi må da have lov til om ikke andre steder, så at kunne gå til Gud med vores fortvivlelse over at være blevet gamle, og føle os unyttige.

Ja, selvfølgelig! Det hverken skal eller kan man tage fra nogen. Men gør man det - går man til Gud med sin fortvivlelse over at føle sig gammel og unyttig og til overs, så er jeg stensikker på at Gud fjerner fortvivlelsen, fordi Han har brug for én.

Ved tidens fylde, når vi er rendt tør for egne muligheder, så sender Gud sin søn, der løskøber os under loven - også den lov, der siger at man med nødvendighed er unyttig og til overs når man er blevet gammel - så fritager han os fra den lov, så vi kan få barnekår og være arvinger til Guds Rige.

Vores Simeons-oplevelse kan vi få ved at tage alle vores klager med os til Gud, når vi går til alters.
For når vi så spiser brødet og drikker vinen så ved vi også at Vorherre selv er hos os, og så kan vi sige ligesom Simeon:
Nu kan du lade din tjener gå bort med fred efter dit ord. For mine øjne har set din frelse.

Amen


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring