Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 4. februar 2007

Septuagesima søndag

Jesus sagde: »Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«
Matt 20,1-16


Man har lavet forsøg med aber - hørte jeg i sidste uge i radioen - forsøg der gik ud på at undersøge hvor vores fornemmelse for retfærdighed og moral egentlig kommer fra.
Der blev talt med nogle biologer, der bla undrede sig over at medierne næsten altid kontaktede en teolog eller en filosof, hvis det var moralske spørgsmål der var til debat. Som om man var enige om at moral med nødvendighed var funderet i religion.

Men hvad nu hvis vores retfærdigheds-fornemmelse lige vel var biologi? lå i vores gener?, spurgte de.
Er det noget vi har fælles med aberne, at vi har fundet ud af at det bare godt kan betale sig, at opføre os ordentligt overfor hinaden - eller at det godt kan betale sig for gruppens overlevelse at man tænker lidt ud over sin egen abe-snude og også på næsten?
Det havde de undersøgt med forskellige forsøg.

Og et af forsøgene var lidt sjovt.
De havde givet en flok aber en håndfuld små hvide sten. Så havde de lært aberne, at når de kom og afleverede de hvide sten tilbage, så fik de en agurk, som de godt kunne lide.
Og det var små kvikke aber, så den fangede de hurtigt: hvide sten var lig med en agurk.

Så en dag da én af aberne kom og afleverede sine sten, gav de den i stedet for en vindrue.
Og hvis aberne syntes agurker smagte godt, så var vindruer alligevel det bedste de vidste.
Og dyrepasseren sørgede for at de andre aber så det.
Da den næste abe afleverede sine sten fik den en agurk som sædvanligt.
Og den blev vred! - den så i hvert fald sådan ud. Hvor agurken havde været god nok i går, så fik dyrepasseren den lige tilbage i hovedet i dag.

Ud fra det forsøg konkluderede man at det åbenbart ligger meget dybt i både mennesker og aber at der skal være retfærdighed til.
Er prisen steget til en vindrue, er den steget for alle.

Lige løn for lige arbejde, mente abeflokken vist.
Forsøget afspejlede meget godt en menneskelig tilgang til begrebet retfærdighed.

Og man må egentlig give biologerne ret i at den retfærdighed aberne udviste faktisk var mere logisk end den retfærdighed bibelens vingårdsejer lægger for dagen.

For han er jo bund uretfærdig! Havde man selv knoklet og båret dagens byrde og hede og blev så spist af med en agurk, ja så måtte man da protestere.

Så hvor kommer moralen og vores sans for retfærdighed fra?
Måske kan man ikke umiddelbart fundere moral i religion?

Alligevel hørte vi fra profeten Jeremias, Gud sige "ret og retfærdighed på jorden, det er, hvad jeg ønsker"
Med vingårdsejeren i baghovedet må vi spørge: Men hvilken slags retfærdighed?

Tilsyneladende ikke lige løn for lige arbejde.
Ikke en "noget for noget" retfærdighed.
Ikke den retfærdighed der kan findes genetisk hos både mennesker og aber.

Men måske Guds retfærdighed?
For det jo hvad lignelsen handler om. Guds retfærdighed, der er anderledes end vores, fordi Hans retfærdighed aldrig er til uden barmhjertighed og godhed.

Kirkens gamle budskab om Guds godhed mod os lyder: Du er god nok som du er, du er accepteret som du er, du behøver ikke præstere noget først.

Det er den godhed der gør at vingårdsejeren samtidig kan være retfærdig.
For retfærdigheden består i at alle daglejerene er gode nok som de er, de behøvedes ikke præstere noget først.

Alle mennesker er hver dag en dagsløn værd, siger lignelsen. Uanset om vi arbejder for det eller ej, så er vi det samme værd overfor Gud. Ingen kan arbejde sig til mere af Hans kærlighed end andre; ingen får mere af Hans kærlighed end andre; Gud elsker alle mennesker lige meget.

Vingårdsejeren udspurgte selv de sidste: "hvorfor har I stået ledige her hele dagen?" - underforstået "I har vel ikke arbejdet andetsteds og har allerede tjent en halv dagløn"?
Men nej, der var ingen, der havde lejet dem.
Derfor skulle også de have en fuld dagsløn.

Hvis vi nu skifter denaren, daglønnen, som var aftalt med alle arbejderne, ud med Dåben, så bliver pointen mere tydelig.
Man kan blive kristen, hvornår man vil!
Som spæd, hvis ens forældre ønsker det for én, eller man kan blive det som barn, som ungt menneske, før konfirmationen for eksempel, - eller man kan blive det sent i livet, hvis man vælger at konvertere fra en anden religion til kristendommen, - ja man kan blive døbt på sit dødsleje.

Men lige gyldigt hvornår i sit liv man bliver døbt, er man fuldt og helt Guds barn når man bliver det.
Alle har lige værd for Gud, der er en plads til os alle i hans Rige, uanset, hvornår vi har fået buddet.

Og det er jo en fantastisk tanke - især hvis man har lettest ved at identificere sig med de sidst ankomne daglejere.

Men Guds retfærdighed kan sandelig også godt være svær at sluge.
For kan vi unde enhver, at vi i hvem som helst skal se et menneske, der er omfattet af Guds kærlighed?
Og kan vi unde os selv det?
Det er et evigt relevant spørgsmål: om vi tør stole på at Guds kærlighed er stor nok til at omfatter både os OG alle andre.

Og selvom jeg før satte spørgsmålstegn ved om man umiddelbart kunne fundere moral i religion, så vil jeg mene at det er lige her man kan gøre det.
I Guds barmhjertighed og godhed.
Fordi Gud accepterer alle mennesker som vi er, skal vi også accepterer vores medmennesker som de er.

Alle lignelserne i det nye testamente handler om hvordan Gud er overfor os.
Og denne her lignelse indbyder os til at tro på at vi ikke skal leve vores liv i frygt for kold retfærdighed, men i tro på en kærlig Gud, der giver os, hvad vi har behov for, og heldigvis ikke hvad vi har fortjent.
En Gud, der siger, at det i bund og grund går an med os, såvel som det går an med vores næste.

Så hvor forsøget med aberne kaldte på at retfærdigheden skulle ske fyldest - dér viser lignelsen om arbejderne i vingården at Gud derimod lader nåde gå for ret.

Der er barmhjertighed til forskel, - og det er den vi skal lægge mærke til, tage til os, leve på, - og udøve mod andre.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring