Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 11. marts 2007

3. søndag i fasten

Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer.
Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.«
Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!« Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«
Luk 11,14-28


I torsdags havde vi denne sæsons sidste møde i vores kirkehøjskole - foredrag ved Viggo Mortensen fra Århus, og han fortalte, blandt mange ting, om den sækularisering der har fundet sted her i Danmark de seneste 40-50 år.

Danmark er simpelthen blevet "afkristnet", som en del af at vi er blevet et moderne samfund.
I den forbindelse er der så også sket et enormt traditionstab; hvor kristendommen før i tiden stod solidt plantet - som en anden stol - på alle sine 4 ben: i samfundet, i skolen, i hjemmet og i kirken, ja så står kristendommen nu og vakler på bare et eneste stoleben nemlig kirken.

Kirken er det eneste sted der er tilbage, hvor man kan være sikker på at møde kristendommen, alle andre steder er den forsvundet.
Det kan man begræde, eller man kan se det som en frihed, at vi nu hverken møder, eller regulerer, vores liv efter kristendommen i skolen, i hjemmene eller i det offentlige rum længere.

Man kan også - og det skal være min vinkel i dag - prøve at se på traditionstabet, i lyset af det evanglium vi lige har hørt.

Jesus uddrev en dæmon, og det gav nogle af de forsamlede mennesker anledning til at stille spørgsmålstegn ved hans autoritet. Hvordan kunne han det? I hvis navn gjorde han egentlig det?

Det svarer Jesus på: at det er ved Guds finger - han står altså ikke i ledtog med djævelen men med Gud - Han kan slet ikke stå i ledtog med djævelen, siger han og bruger sammenligningen med et rige; er der først kommet indbyrdes splid og ufred, så vil det rige nødvendigvis lægges øde.
Det var svar på deres spørgsmål.

Men så svarer Jesus også på noget han slet ikke bliver spurgt om: - han går et skridt videre og bekymrer sig om dæmonens, og den tidligere dæmonbesattes, skæbne.

For hvad sker der egentlig efter en dæmonuddrivelse?
Hvad sker det når huset - mennesket - er rent og fejet og prydet? Ja, så står det også piv-åbent for at dæmonen, med 7 nye kammerater, kan komme og flytte ind igen.

Og det billede kan man fint overføre på det føromtalte traditionstab.
Når vi her i Danmark har ryddet kristendommen ud fra skolen, fra hjemmene, fra det offentlige rum, så de fremstår fejet og prydet, ja, så kan vi også se konsekvensen: andre ånder står parat til at rykke ind.

Den mægtigste ånd af dem er selvfølgelig den gode gamle gud Mammon som mennesker til alle tider har tilbedt.
Dertil kommer alle mulige former for hjemmestrikkede blandingsreligioner, når vi sådan tror på lidt af hvert.

Om det sidste, i denne her forbindelse så også er værre end det første, det kan man ikke umiddelbart tage Jesus til indtægt for; kristendommen i skolen og i det offentlige rum har måske også før i tiden haft sine ubehagelige sider, men én ting kan man være helt sikker på: et samfund, en institution, et menneske kan aldrig være neutralt, det kan aldrig vedblive at være fejet og prydet, det vil altid være bestemt af et værdisæt, det vil være behersket af en god eller en dårlig ånd.

Det er en illusion hvis vi bilder os ind at vi kan gå gennem livet som "neutrale" - holde os udenfor - og ad den vej fremstå som "rene", fejede og prydede for vorherre, hvis vi i bare angst for at gøre noget forkert aldrig gør noget overhovedet; - aldrig lukker noget eller nogen ånder ind i vores liv.

Det er en illusion at vi kan være "rene", og den illusion er slem, for den slipper nemt mange dæmoner ind ad bagvejen.

Der er langt mere ærlighed og langt mere LIV i at vedstå sig sine dæmoner, sin synd, for kristendommen er jo en religion der prædiker forladelse for vore synder, og renhed, ikke ved vores egen kraft med i kraft af Guds søn, af Kristus.

Der stod om den dæmon Jesus uddrev i dag, at den var stum. På grund af dæmonen var den syge ikke i stand til at være ordentlig i kontakt med andre mennesker, han var afskåret fra fællesskab, afskåret fra at livet kunne flyde frit mellem ham og dem han holdt af.

Og sådan er det jo når vi lader dæmonerne, lader synden få overhånd i os. Vi lukker af for hinanden.

Om sådan en synd handler Susanne Biers film "Brødre"

Den handler som titlen siger om to brødre; de er meget forskellige af sind.
Storebroren lever i en harmonisk lille familie med kone og små piger. Han er i hæren og står overfor at skulle udsendes til Afghanistan.

Lillebroren er derimod et mere uharmonisk menneske. De mørke kræfter løber ofte af med ham.
Og filmen indledes da også med at storebroren holder foran fænglset for at hente lillebroren, som har afsonet en dom for vold.

Men de to brødre har det egentlig godt med hinanden.
De kan være sammen alle sammen. Selvom der er små skærmydsler, så har de en underliggende forståelse for, at forholdet er godt imellem dem.
Men så sker der dét, der gør, at storebroren slås i stykker.

Kort efter sin ankomst til afghanistan, bliver han taget til fange af oprører. Han sidder med en medfange, og de to holdes hen i dagevis - ugevis - med kun lidt mad og vand - og i stor usikekrhed om deres skæbne.

De udsættes for psykisk tortur.
De hører hvad der foregår udenfor cellens dør af henrettelser, og en morgen hives de selv ud i dagslyset, og storebroren stilles overfor det ultimatum at hvis han vil overleve, må han gøre nytte, ved at slå sin medfange ihjel - gør han det ikke bliver de begge dræbt.
Storebroren vælger at overleve.

Og kort efter overmandes lejren. Storebroen vender hjem til sin familie, og alt er godt igen.

Men der er jo sket noget med ham. Han er ligesom blevet stum. Han kan ikke tale.
Det vil sige selvfølgelig kan han tale. Bare ikke om dét, som ligger ham dybest på sinde: hans skyld. Han er blevet stum i den forstand, at skylden og oplevlserne og mishandlingen fuldstændig har bemægtiget sig hans sind. Skylden har taget det hele.

Sådan er storebroren blevet "besat" eller overtaget af alt det onde og forfærdelige han har oplevet.

Og selvom han er kommet ud af det med livet i behold og væk fra de forfærdentlige oplevelser og også fremstår som ren og fejet og prydet - for ingen ved hvad han har gjort - så er det alligevel sandt hvad Jesus siger: uddriver man een ånd af sit indre, så kommer der syv andre. Og dette er meget værre for det menneske end det første.

Det vil sige: lægger man låg på, vil man ikke vedstå sig sine dæmoner, så kommer der syv andre onde ånder og flytter ind oveni.

Og det sker for storebroren. Den sorte plet i hans indre, der hedder Afghanistan...har han lukket ned for. Og alt muligt andet er krøbet ind i ham. Had, jalouxi, mistillid, uro.
Han bliver jaloux på sin bror. Han råber af sine børn. Slår ud efter sin kone. "Dæmonerne" løber af med ham.
Kone og børn flygter til sidst fra huset. Politet kommer og han anbringes på en lukket institution.

Her ender filmen heldigvis ikke.
For den lukker håbet og helbredelsen ind til sidst. Ikke at storebroren pludselig møder Jesus og får uddrevet sine dæmoner, men så alligevel: Han får tilgivelsen rakt af sin kone.
Hun besøger ham - sætter sig hos ham på bænken og siger pludselig med myndig stemme - lige så myndigt som var det Jesus selv der befalede dæmonerne at fare ud - at nu skulle han fortælle hende hvad han havde oplevet i Afghanistan. Lige nu.

Og så smuldrer stumheds-dæmonen, fordi hun kan lytte i kærlighed og respekt og det bringer ham tilbage til livet igen.

Som en dæmonuddrivelse, hvor behandlingen er syndernes forladelse.

På så voldsom vis er der forhåbentligt ikke mange af os, der kommer til at opleve synden og skylden.

Men i det små oplever vi det jo alle. Og vi oplever også det håbløse i selv at gøre os rene, fejede og prydede.
Vores håb er, som for storebroren, syndernes forladelse, og dét er kristendommens grundbudskab.

Heldigvis er Gud hverken nærig eller nøjeregnende med den, men har nok til alle.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring